Prøv avisen

Skal skoleelever besøge nye religiøse grupper?

Folkeskolen har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med folkekirken, og skoleelever i alle aldersgrupper tager på besøg i kirken. Men hvor går grænsen for andre religioner? Kan man sende små skolebørn på besøg hos mindre udbredte religiøse grupper som Scientology eller Faderhuset? Her er en skoleklasse på udflugt i København.

Organisationer som Scientology og Faderhuset bør kunne være mål for skolebesøg, siger religionslærernes formand. Nej, siger sognepræst Sørine Gotfredsen, skoleelever skal være oppe i teenagealderen, før de kan sendes på skolebesøg hos religiøse bevægelser

Er et spirituelt center et passende udflugtsmål for en 2. klasse fuld af otteårige børn? Debatten begyndte i Gedved ved Horsens, da den lokale skoles 2. klasse skulle på såkaldt virksomhedsbesøg på Tigerens Rede, et lokalt center for meditation og tantra. Et forældrepar stillede sig undrende over for, hvad otteårige børn havde at gøre sådan et sted, men skoleledelsen forklarede det med, at Tigerens Rede er en kursusvirksomhed, der tilbyder undervisning i meditation og tantra, og at nogle af forældrene har deres gang der.

Folkeskolen har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med folkekirken, og skoleelever i alle aldersgrupper tager på besøg i kirken. Men hvor går grænsen for andre religioner? Kan man sende små skolebørn på besøg hos mindre udbredte religiøse grupper som Scientology eller Faderhuset?

Ja, siger John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, som organiserer grundskolens undervisere i kristendomskundskab.

”Med den skolereform, der lige er blevet vedtaget, lægges der op til, at skolen i højere grad end tidligere inddrager lokalsamfundet. I den forbindelse er der ikke nogle steder, man ikke kan besøge. Samtidig er det klart, at læreren skal foretage en pædagogisk og faglig vurdering af, hvad sådan et besøg kan bidrage med, og hvordan eleverne skal være forberedte. Det, klassen skal have ud af en sådan udveksling, skal læreren have kalkuleret i forhold til det, eleven skal lære. Det er klart, at læreren er forpligtet til at undersøge, hvordan et sådant besøg bidrager til læringen,” siger John Rydahl.

For ham går grænsen ved at udøve religiøs praksis.

”I skolen træner vi ikke religiøs praksis, hverken i folkekirken eller andre religiøse sammenhænge. Børnene vil højst kunne høre om det, måske også se en person, der dyrker yoga, men altså ikke lave øvelser i det med børnene. Så overskrider man i hvert fald vilkårene for undervisningen,” siger John Rydahl.

Også Enhedslisten bakker op om besøg hos nye religiøse grupper. Partiets kirkeordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, mener ikke, at man kan gøre forskel på, hvilke steder skolebørn kan besøge. Ifølge ham er det op til lærerne at klæde børnene fornuftigt på, og så er det mindre vigtigt, hvor de tager hen.

”Religion er en del af samfundet, og det skal selvfølgelig være en del af undervisningen. Derfor synes jeg også, at det er ok at sende små elever ud til religiøse steder,” siger han og tilføjer:

”Skolen skal selvfølgelig sørge for, at eleverne kan forstå, hvad der foregår på sådan et sted, både det positive og det negative. Det tror jeg også, lærerne sørger for.”

Men man skal passe meget på med religiøs prægning af skoleelever, mener Sørine Gotfredsen, sognepræst i Jesuskirken i København.

”Så små børn har en meget sprød, skrøbelig tilgang til det religiøse. Alle ved, at man kan præge dem meget med bestemte ideologier og påstande. Man skal være varsom med at forkynde religion for børn, både inden for kristendom og andre religioner. For mig er det selvfølgeligt, at den psykologiske, meditative tilgang til religion ikke hører til i den alder. Børn skal lære om kristendommen og forstå samfundskulturen, men at påvirke børns sjæleliv bryder jeg mig ikke om,” siger hun med henvisning til, at meditation og spiritualitet går ud på at finde sandheden i sin egen kerne.

”Det er min klare fornemmelse, at det at lære om meditation og at finde kernen i selvet ikke er noget, børn under 10 år kan forholde sig til. Det er så abstrakt og overpsykologisk en tankegang,” siger hun.

”Jeg vil sige, at man først kan sende børn af sted til sådan et sted, når de er kommet op i teenagealderen. Det er der, mennesker begynder at kunne iagttage sig selv udefra, og det er der, man begynder at støde ind i store spørgsmål. Der har man rum til at gøre selvstændige tanker, det har man ikke som lille barn,” siger hun.

John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen. Foto: Leif Tuxen