Prøv avisen
Før søndagen

Viceskoleleder på katolsk skole: Skal vi lykkes med livet, skal vi turde lave lidt civil ulydighed

Jacob Solsø Holm kan især godt lide de af Bibelens fortællinger, som ikke lige er til at afkode. Som denne søndags tekst. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Vi skal ikke lade os binde af forventninger og normer. I stedet skal vi kaste os ud i relationerne til andre og vove at bryde reglerne, siger viceskoleleder Jacob Solsø Holm. Han ser søndagens tekst som et billede på en Gud, der godt kan leve med vores fejltagelser

Når eleverne på den private katolske Skt. Knuds Skole i Aarhus begynder på det nye skoleår, bliver de ikke kun mødt af skemaer og planer for det faglige indhold. De oplever også aktiviteter, der skal lære dem at indgå i relationer og blive modigere til at kaste sig ud i livet. Jacob Solsø Holm, der blev ansat som viceskoleleder på skolen i juni i år, ser skolen som et sted, ”hvor børn og unge kan dannes i et fællesskab, hvor de kan stille store spørgsmål og søge mulige svar”.

33-årige Jacob Solsø Holm er uddannet lærer og har været forstander på Aarhus Børnehøjskole, der er skabt i regi af KFUM & KFUK. Han er vokset op i et hjem i Kibæk, hvor kirke og tro havde en naturlig plads i hverdagen, og spørgsmål om tro, tvivl og mening blev diskuteret ivrigt.

”Som barn var min tro meget baseret på Bibelens for-tællinger og kristendommen et sted, jeg kunne finde svar på mine spørgsmål. Nu opfatter jeg snarere kristendommen som det bedste redskab til at stille spørgsmål om livet og finde forskellige vinkler og mulige svar,” siger han.

”Vi er blevet skænket livet her på Jorden med hinanden og må forvalte det bedst muligt. Men hvordan gør vi det? Det er et stort spørgsmål, som jeg mener, at vi har brug for gode fællesskaber til at søge svar på. Og her har Bibelen mange gode fortællinger, vi kan spejle os i,” siger han.

Han kan især lide de af Bibelens fortællinger, som ikke lige er til at afkode. Som for eksempel søndagens tekst om den uærlige godsforvalter.

”Hvad er forvalteren for en fyr? Han har forvaltet sit liv på en forkert måde. Men da han nedskriver skyldnernes gæld, engagerer han sig i deres liv. Og det overraskende er, at den rige mand roser ham for det,” siger Jacob Solsø Holm.

”Hvis vi opfatter den rige mand som et billede på Gud, kan mange af os sikkert se os selv i forvalteren, som ikke har handlet moralsk korrekt. Det spændende er, at forvalteren får en mulighed for at engagere sig i sine medmennesker, og han får ros for det. Jeg ser det som et billede på en Gud, der er barmhjertig og ønsker, at vi investerer os selv og kaster os ud i livet,” siger han.

”Det vil jeg gerne give børn og unge mod til. Der er så mange forventninger og normer, som de er optaget af at leve op til, og det kan forhindre dem i finde deres egen vej i livet. Skal vi lykkes med livet, skal vi turde lave lidt civil ulydighed. Det kan forvalteren være et billede på,” siger han.

Jacob Solsø Holm tilføjer, at børn i udgangspunktet er gode til at stille spørgsmål og tænke åbent over tilværelsen.

”På Aarhus Børnehøjskole begyndte vi hver dag med en sang og en fortælling. Det kunne være en fortælling af H.C. Andersen eller en lignelse fra Bibelen. Lignelsen om arbejderne i vingården brugte vi for eksempel til at sætte gang i en samtale om, hvad retfærdighed er. Mange mente umiddelbart, at man skal have løn efter, hvor meget man har arbejdet, men ved nærmere eftertanke var de ikke så sikre. På samme måde kan søndagens tekst udfordre vores begreber om retfærdighed og om, hvordan vi bør engagere os i livet og hinanden,” siger Jacob Solsø Holm.

Selv har han i sit voksenliv haft mange af den slags samtaler med sin hustru, sine forældre og svigerforældre og sine venner i det kirkelige foreningsliv. Og han mener, at alle børn og unge bør have nogen at tage den slags snakke med.

”I søndagens tekst står der, at man skal skaffe sig venner ved hjælp af uægte mammon. Det vil jeg trods alt ikke sige. Men jeg vil meget gerne give børnene på skolen en fornemmelse for, hvor vigtige venskaber er. De kan jo bare se på serier som Friends, Beverly Hills og Skam. I venskaber lærer vi noget om livet og os selv.”

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

"Jeg ville sige, at hvis livet skal lykkes, må vi investere i det og i relationerne til andre. Jeg ville også sige ”Skaf jer venner!”, for det er i de nære relationer, vi kan kvaje os og blive rejst op igen og lære os selv at kende."

Hvad er det vigtigste for dig af De Ti Bud?

"Jeg tænker sjældent over De Ti Bud, og de fylder ikke meget i mine refleksioner om tro. Men Det Fjerde Bud, du skal ære din mor og din far, er meget aktuelt for mig, nu hvor jeg har tre små børn. Efter at jeg har fået børn, har min relation til mine forældre ændret sig. Jeg forstår bedre, hvorfor de har gjort, som de har, og har større respekt for deres måde at være på."

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

"Min ønskegudstjeneste vil være med masser af lækker jazzificeret musik med klaver, bas og guitar til moderne salmer og plads til børn og familier. Og en dygtig præst, som har noget på hjerte og kan udlægge teksten med pondus og inspiration, så jeg får noget med hjem, jeg ikke selv har tænkt på."

Hvordan er dit gudsbillede?

"Jeg har et billede af street art-kunstneren Husk Mit Navn hængende hjemme i entréen og på mit kontor. Det forestiller nogle mennesker, som en stor hånd holder nedefra. Det kan være nogle flygtninge i en båd, men det svarer også godt til mit billede af Gud som en barmhjertig Gud, der ikke skærmer os mod lidelse og ondskab, men altid er med os og holder hånden under os."