Skandale skader syn på Norges katolikker

Sigtelserne for svindel mod Oslos katolske biskop kan ikke bare ændre nordmænds syn på katolikker, men også skabe problemer for andre trossamfund, lyder analyse fra redaktør

Oslos katolske biskop Bernt Eidsvig er sigtet for bedrageri for omkring 43 millioner danske kroner. Arkivfoto.
Oslos katolske biskop Bernt Eidsvig er sigtet for bedrageri for omkring 43 millioner danske kroner. Arkivfoto. Foto: Heiko Junge.

Den seneste tids afsløring af medlemsfusk har kastet Den katolske kirke i Norge ud i den største krise i nyere tid, og mens resultatet af efterspillet endnu er uvist, er det sikkert, at den øvrige norske befolknings opfattelse af katolikker er ramt. Det vurderer Trygve W. Jordheim, der er tro&kirke-redaktør på den kirkelige norske avis Vårt Land.

”Katolicismen har i mange år været set på som kuriøst og eksotisk i den norske offentlighed, hvortil flere store kulturpersoner som Jon Fosse (kendt forfatter, red.) er konverteret. Men når man ser sådan en brist, skader det omdømmet,” siger Trygve W. Jordheim.

I sidste uge blev biskop over Oslos katolske bispedømme, Bernt Eidsvig, afhørt i mange timer og sigtet for bedrageri for omkring 43 millioner danske kroner, fordi kirken i perioden 2010-2014 havde den praksis at finde katolsk-klingende navne i telefonbøger, registrere dem som medlemmer og dermed modtage statsstøtte.

Senest er det kommet frem, at biskoppen blev gjort opmærksom på metoden i 2012, men at praksissen alligevel fortsatte. Derudover har det norske Datatilsynet kritiseret Oslos katolske bispedømme for ikke at have behandlet personoplysninger om de 150.000 medlemmer tilstrækkeligt sikkert.

Biskop Bernt Eidsvig har beklaget medlemsrodet, men nægter sig skyldig i bedrageri. Biskoppen fortæller, at baggrunden for medlemsregistreringen var en smutvej til at håndtere en stor tilstrømning af udenlandske katolikker, hvor særligt mange polske arbejdsindvandrere er kommet til de seneste år.

”Vi gør vores bedste for at give politiet al den information, de behøver. Vores hensigt har aldrig været at registrere nogen mod deres vilje eller modtage statsstøtte for folk, der ikke er katolikker,” siger Bernt Eidsvig til Vårt Land.

Trygve W. Jordheim mener, at sagen er den største økonomiske skandale for et trossamfund i Norge i nyere tid, og peger samtidig på, at tidligere overgrebssager hidtil har været den sværeste udfordring for katolikkerne i Norge.

Her blev det i 2010 afsløret, at tidligere katolsk biskop over Trondheim stift Georg Müller har begået seksuelle overgreb mod en mindreårig alterdreng.

”Medlemsrodet er en kæmpestor sag, og den type forbrydelser kan give mange års fængsel og vækker naturligvis opsigt i befolkningen. For nogle vil det bekræfte et kritisk syn på katolikker, men man skal huske, at det er verdens største trossamfund med almindelige mennesker, der har fejl og mangler som alle andre,” siger han.

I Norge har man en ordning, der ligestiller Den norske kirke med andre religiøse samfund, og de får alle et årligt tilskud på omkring 800 danske kroner per medlem. Den aftale frygter Trygve W. Jordheim nu kan blive truet.

”Det er en god støtteordning, og derfor er det ærgerligt, at sådan en sag skal tage fokus fra alle de trossamfund, der gør en stor indsats for at holde styr på medlemsregistrene. Det er et problem for hele den religiøse verden i Norge,” siger han.

”Der har allerede været venstreorienterede politiske røster fremme, som vil stille strengere krav til trossamfundene, hvis de skal modtage støtte. Det er ikke sikkert, at det på kort sigt ændrer noget, men i lang tid vil denne sag kunne bruges som et kritisk argument,” vurderer Trygve W. Jordheim.

I perioden 2006-2014 voksede medlemstallet i Den katolske kirke i Norge fra 46.640 til 140.109. Kirken har påbegyndt et oprydningsarbejde i medlemsregisteret, hvor man har sendt brev ud til samtlige cirka 79.000 medlemmer, der blev registreret i perioden 2010-2014. Politiet forudser en flere måneder lang efterforskning af sagen.