Skarpe holdninger om Notre Dames udseende: Nyt forslag vil blive rent ”Disneyland”

Forslag til at gentænke lys og udsmykning i kirkeskib og sidekapeller truer med at ødelægge katedralens ånd og sjæl, siger kritikere op til offentliggørelse i dag af nye ideer for katedralen

Genopbygningen af Notre Dames indre efter branden i foråret 2019 vækker stærke følelser i Frankrig. Her ses en præsteordinering i det berømte kirkerum i Paris.
Genopbygningen af Notre Dames indre efter branden i foråret 2019 vækker stærke følelser i Frankrig. Her ses en præsteordinering i det berømte kirkerum i Paris. Foto: P. Deliss /Godong/Ritzau Scanpix.

Striden om genopbygningen af Notre Dames ydre efter branden i 2019 er bilagt. 1800-talsarkitekten Viollet-le-Ducs velkendte spir skal genopstå og bliver hverken erstattet med laserlys eller en moderne krystalskulptur.

Men nu gælder det katedralens indre. Og det forslag til at gentænke lys og udsmykning, som i dag bliver officielt fremlagt for den statslige kommission for kulturarv og arkitektur, er allerede genstand for en hed debat.

”Det bliver det rene Disneyland,” har en fransk arkitekt sagt til det britiske dagblad The Daily Telegraph. Og både kunsthistoriske og katolske kredse kritiserer forslaget for at skæmme den 850-årige katedral og ofre kirkelig og fransk kulturarv på modernismens alter.

”Notre Dame har på mirakuløs vis overlevet alt, men måske vil den ikke overleve den reformistiske raptus, der truer med at ødelægge både vore minder og stedets ånd og sjæl,” raser Jean Rouart, medlem af det franske akademi, i dagbladet Le Figaro.

Det er en særlig arbejdsgruppe under det parisiske ærkebispesædes liturgiske kommission, der har fået til opgave at lave et forslag til renoveringen af kirkeskib, kor og sidekapeller.

De var dækket af sod og i nogen grad beskadiget af vand, efter at katedralens indre var blevet tømt for de mange tons murbrokker og udbrændt træværk. Men i stedet for at genskabe kapellerne og reproducere kirkeskibets bænkerader og hovedaltret, som var blevet ramt af nedfaldne stenkvadre, har arbejdsgruppen ønsket at nytænke kirkerummet.

Blandt de første idéer fra arbejdsgruppen var forslag om at lade videoprojektører kaste bibelvers på murene i kirkeskibet på forskellige sprog for at henvende sig til de mange udenlandske besøgende. Rygter om at installere interaktive skærme i sidekapellerne fik også håret til at rejse sig på kritikernes hoveder, og det samme gjorde forslag om at indsætte moderne glasmalerier i kapellerne, som siden renoveringen i 1800-tallet har været udstyret med klart glas.

Dette og andre forslag er allerede blevet taget af bordet efter krav fra de franske kulturarvsmyndigheder, understreger Venceslas Deblock, som er præst i Cambrai i det nordlige Frankrig, men også skribent for det katolske dagblad La Croix, hvor han har dækket konflikten.

”Nogle af idéerne er måske lige lovlig opfindsomme,” medgiver han.

”Men spørgsmålet er især, om katedralen skal bevares som en slags museum, eller om det skal være et levende gudshus. Der var for eksempel også praktiske problemer med at tage imod de 12 millioner turister, som hvert år besøger katedralen, og som ikke blev modtaget med et åndeligt budskab,” siger han.

Ifølge det forslag, som vil blive fremlagt i dag, skal de besøgende i fremtidens Notre Dame tilbydes en meditativ vandring gennem de 24 sidekapeller på hver side af kirkeskibet, der kulminerer med en meditation foran Kristi tornekrone, Notre Dames vigtigste relikvie.

Men det kræver, at en del af det kirkelige udstyr i kapellerne skiftes ud. Blandt andet vil nogle af skriftestolene blive fjernet, ligesom en del af de store malerier fra 1800-tallet vil blive taget ned og erstattet med moderne kunst.

Og det vækker modstand. Redaktøren af kunsttidsskriftet La Tribune de l’art, Didier Rykner, er en af dem, der vender sig mod dette forslag.

”Det er den franske kulturarv, der fjernes uden omtanke og erstattes med ’moderne kunst’, uden at det præciseres, hvilke værker og hvilke kunstnere man vil erstatte værkerne med. Renoveringenskal ske i respekt for katedralens seneste kendte udseende, og dermed som kirken fremstod, da den blev renoveret af arkitekten Viollet-le-Duc i 1800-tallet. Alt andet er misligholdelse afkulturarv,” siger Didier Rykner.