Religionerne i Danmark har efter historisk afgørelse i Skatterådet fået en mere sikker retsstilling. Fremover kan de mere end 100 godkendte trossamfund i landet fra muslimske grupperinger over Jehovas Vidner til Frelsens Hær være sikre på, at de er fritaget for at betale selskabsskat. Det var de ikke før.
Kirkeministeriet har godt nok sagt i flere år, at der juridisk ikke skal gøres forskel på de 11 anerkendte trossamfund herhjemme og så de mere end 100 godkendte trossamfund. Men det har faktisk ikke fremgået af skattelovgivningen, at disse forskellige typer af trossamfund skulle behandles ens.
Lisbet Christoffersen, ph.d. og ekspert i kirkeret fra Roskilde Universitetscenter, har fulgt sagen tæt og mener, at meldingen fra skatterådet er meget vigtig.
Det er en meget principiel afgørelse, som har stor betydning for ikke bare Frelsens Hær, men alle godkendte trossamfund. Afgørelsen viser, at der ikke skal gøres forskel på de anerkendte og de godkendte trossamfund, og at den sondring, vi tidligere har oplevet, er forældet, siger Lisbet Christoffersen.
Indtil 1970 blev trossamfund i Danmark anerkendt ved kongelig resolution. Katolikkerne og Det Mosaiske Troessamfund er blandt de i alt 11 anerkendte trossamfund i Danmark.
Efter 1970 begyndte myndighederne at godkende i stedet for at anerkende trossamfund, når samfundet skulle give sit blå stempel. I løbet af de seneste 35 år er over 100 trossamfund således blevet godkendt. Til de godkendte trossamfund hører en række frikirker, muslimske grupper, Jehovas Vidner og asatroende.
Men selvom det altså dermed siden 1970 ikke har været muligt at blive anerkendt, men kun godkendt som menighed eller trossamfund, og selvom de to typer trossamfund i princippet skulle have de samme rettigheder, så har lovgivningen for eksempel på skatteområdet ikke fulgt med.
Det bliver der nu ændret på.
Og det betyder, at en væsentlig usikkerhed nu er fjernet, siger informationschef Lars Lydholm fra Frelsens Hær, som er godkendt, ikke anerkendt.
Hidtil har der været forskel på, hvad kirkeministeriet sagde, og hvad der stod i skattereglerne. Det gav os en meget usikker retsstilling, for i princippet var skattevæsenet ifølge loven i sin fulde ret til at sige, at vi og alle andre godkendte men ikke anerkendte trossamfund skulle betale skat. Derfor er det vigtigt for os, at vi er blevet ligestillet på det punkt, forklarer Lars Lydholm.
Skatteområdet er dog ikke det eneste, hvor godkendte trossamfund stadig ikke er ligestillet med de anerkendte. Et udvalg under Danske Kirkers Råd har lavet rapporten "Frihed og lige vilkår", der viser, hvor det stadig halter. Lars Lydholm synes, det er ærgerligt, at de godkendte trossamfund som en konsekvens af den rodede lovgivning selv må kæmpe hvert eneste slag.
Skridt for skridt bliver der ryddet op, men der mangler stadig en samlet lovgivning på området. Det ville være fint, hvis myndighederne benyttede anledningen til at rette op på de andre uligheder. Vi burde én gang for alle få harmoniseret begrebsapparatet, siger Lars Lydholm.
En væsentlig forskel, som stadig består, er, at de anerkendte trossamfund har ret til selv at føre kirkebøger. Det har de godkendte trossamfund ikke.
Jørgen Stenbæk, teolog og ekspert i kirkeret, påpeger, at de anerkendte og godkendte trossamfund i princippet hele tiden har haft lige rettigheder på skatteområdet, men forstår godt, at det kan give mere ro i lejren hos Frelsens Hær og andre godkendte trossamfund, at de nu også har det på skrift.
Det har den betydning, at der ikke længere er tvivl på området. De får tildelt de samme fordele som de anerkendte trossamfund, og de kan henvise til lovgivningen, hvis de kommer i problemer, siger Jørgen Stenbæk.
Kirkeministeriet vedgår, at der stadig er forskel på "anerkendt" og "godkendt", men understreger, at "forskellene er historisk betingede og reelt meget beskedne. Disse mindre forskelle kan ikke tages som et udtryk for, at samfundet tillægger anerkendte og godkendte trossamfund forskellig status."
