Prøv avisen

Skatte-nej til katolikker er værdipolitisk markering

-Arkiv- Ill t il RB 04.02.2010 16:35 Spillelystne danskere får flere spil at vælge imellem og nye måder at spille på. Skatteminister Kristian Jensen (V) har nemlig aftalt med alle Folketingets partier - minus Enhedslisten - at det danske spillemarked skal liberaliseres fra 2012. Danske og udenlandske spilselskaber får dermed mulighed for at konkurrere med Danske Spil om at udbyde spil til danskerne. De skal bare have licens til det. - Spillerne får et større og mere varieret spilleudbud, hvor de legalt kan spille på andre spilleselskaber end Danske Spil. De får mulighed for at få skarpere priser på deres spil, siger Kristian Jensen om aftalen. Men netop prisen er noget, der vækker bekymring hos det britiske spilleselskab Ladbrokes. For med licensen følger en afgift til staten på 20 procent af indtægterne fra spillene. - Jeg kan ikke på stående fod sige dig, hvad 20 procent kommer til at betyde for oddsene på en superligakamp. Men det er klart, at det bliver nogle mindre præmieprocenter, vi kan give tilbage til spillerne, siger landechef i Danmark for Ladbrokes Richardt Funch. BV.:(Foto: Rune Evensen/Scanpix 2010) Foto: Rune Evensen

Der er ikke dækning for skatteministers påstand om, at katolikker ikke kan opkræve medlemsbidrag via skatten, lyder det fra flere sider, deriblandt parti-fæller

Der er intet i Grundloven, som forbyder at tilbyde trossamfund uden for folkekirken at få opkrævet deres medlemsbidrag via skatten. Derfor undrer det både politikere, jurister og den katolske kirke, hvorfor et rungende "nej" til et forslag fra den katolske kirke om statsopkrævet kirkeskat, begrundes med folkekirkens særstatus.

– Det er svært at se det som andet end en værdipolitisk markering, siger professor dr.jur. Henning Koch, som kommentar til, at skatteminister Kristian Jensen (V) har sagt nej til, at staten kan opkræve bidrag til den katolske kirke.

– Hvorfor skulle skatteministeren ellers tage en detalje som den økonomisk-administrative beslutning, det er, med på et regeringsmøde? spørger Henning Koch.

Forhandler for den katolske kirke i sagen Erling Tiedemann er enig.

– Jeg kan kun læse det brev, som om skatteministeren henter en eller anden slags holdningsmæssig begrundelse ud af Grundloven. En begrundelse, der ikke er dækning for. Det havde vi sikret os, inden vi kom med forslaget, siger Erling Tiedemann, der som tidligere amtsborgmester i Vejle er skatteministerens partifælle.

Den katolske kirke bad i 2007 kirkeminister Bertel Haarder (V) om at se på muligheden for, at trossamfundet kunne få opkrævet bidrag via kildeskatten. En anmodning, som blev imødekommet. Formand for kirkeudvalget Britta Schall Holberg (V) forstår heller ikke afslaget.

– Når vinterferien er ovre, vil jeg bede skatteministeren om en uddybende begrundelse for afslaget. Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke kan vise den katolske kirke den gestus, siger hun, mens kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) ingen kommentarer har til sagen.

Selvom forhandlingerne er foregået i Skatteministeriet, så er papirerne løbende blevet sendt til Kirkeudvalgets medlemmer.

På grund af afslaget vil Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, sammen med den radikale kirkeordfører, Bente Dahl, forsøge at få et møde med Erling Tiedemann sidst på måneden for at få udredet sagen.

– Helst så jeg en kommission, der skulle se på hele området, fordi der er noget ulogisk i, at forholdene for trossamfund uden for folkekirken stort set reguleres fra Integrationsministeriet. Men jeg mener, at der skal stilles krav til trossamfund, som vil ind under en ordning, hvor staten opkræver bidrag, siger hun.

Erling Tiedemann undrer sig.

– Både kirkeministre og skatteministeren har været positivt stemt over for tanken. Ellers havde de jo ikke nedsat et udvalg så hurtigt.

Ifølge Skatteministeriet har de tekniske forhandlinger blandt andet handlet om, hvor meget det vil koste for Skat at få registreret de katolske bidragydere. Og det skulle beløbe sig til et to-cifret millionbeløb.

Det afviser Erling Tiedemann.

– Hvorfor skulle man så argumentere afslaget med folkekirkens særstatus? Og det er heller ikke rigtigt. I forhandlingerne har vi regnet ud, at det fradrag, katolikker i dag kan få for bidrag til den katolske kirke, dækker Skats udgifter til oprettelse af et nyt system.

På grund af vinterferien var det i går ikke muligt at få en kommentar fra skatteminister Kristian Jensen.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk