Skærtorsdag stod menuen på kål. Ni eller syv slags kogt sammen. Undlod man forsømmeligt at tilberede og spise denne ret, var risikoen hovedpine, mavesmerter eller ondt i ryggen det kommende år. Langfredag spiste man rugmelsgrød med honning. Også denne ret var virksom mod mavesmerter og ondt i ryggen. Påskelørdag bød på »skidne æg« - hårdkogte æg i sennepssovs. Påskesøndag var den store festdag. Også denne dag blev der spist masser af æg. Ovenstående oplysninger er hentet fra det undervisningshefte, Folkekirkens Undervisning og Skoletjeneste i Randers har udsendt til de skoler, der har deltaget i skole-kirke-projektet »Opstandelse 2000«. I dette undervisningsforløb for de yngste af eleverne, fra børnehaveklasse til og med 6. klasse, er påskehøjtideligheden blevet set i mange forskellige belysninger og fra mange vinkler. Foruden Bibelens påskeberetning og påskens kristne betydning har der været fokuseret på tidligere tiders og nutidige påskeskikke. - Det er jo et forsøg på at sætte påsken ind i en dansk kulturel sammenhæng og forklare, hvad der ligger bag, når børnene i dag får påskeæg eller møder begreber som påskelam og påskekyllinger, siger medarbejder i Skoletjenesten Lars Jøcker Buhl. Skoletjenesten i Randers er landets ældste, oprettet i 1989. Bag den står de 16 menighedsråd i Randers-Hadsten Provsti. Tjenesten, der i dag har to medarbejdere - foruden den læreruddannede Lars Buhl og cand.theol. og præst Åse Merete Morsø - har kontakt til 20 folke- og privatskoler, desuden gymnasier, hf, handelsskolerne og tekniske skoler samt voksenuddannelserne. Foruden Randers findes der skoletjenester i København-Frederiksberg, Ebeltoft-Rosenholm-Rønde, Gentofte, Århus, Hjørring, Thisted, Køge, Haderslev og Aabenraa.
Skidne æg og rugmelsgrød
Påsken i mange forskellige belysninger i skole-kirke-projekt