Prøv avisen

Skilsmisser udfordrer kirken i konfirmationstiden

"Uenighed [mellem forældrene, red.] omkring dåb af større børn og konfirmation er umulig at komme uden om for præsterne med det antal skilsmisser vi har," siger retsteolog Kristine Garde. Foto: Nils Meilvang

I konfirmationssæsonen giver de mange skilsmisser blandt forældrene problemer i kirken. Præst: Man kan frygte, at nogle vælger konfirmationen fra

Hvad gør præsten, hvis mor og far er skilt og uenige om, om barnet skal konfirmeres? Og hvordan håndterer kirken konfirmationer, hvor familien ikke kommer godt ud af det med hinanden efter en skilsmisse, og moderen sætter sig skjult bagerst i kirken ved konfirmationen? Situationerne er en virkelighed, kirkerne lever i.

I Hyltebjerg Kirke ved København har præst Ane LaBranche enkelte gange oplevet, at en skilsmisse førte til uoverensstemmelser ved konfirmationen. Men tilfældene udgør et lille mindretal af det samlede antal konfirmationer.

”Som præst vil jeg gerne bruges i svære situationer og tale med forældrene. Jeg gør opmærksom på, at kirken er et rum, hvor vi lægger våbnene i våbenhuset. Det er forældrenes opgave, så børnene ikke tvinges til at vælge mellem, om de skal have mor eller far med til konfirmationen,” siger hun, men understreger, at hun aldrig har kontaktet en modpart, for det er ifølge hende ikke præstens opgave. Det er sjælesorgen frem for mæglingen.

Retsteolog Kristine Garde forudser en stigning i udfordringerne:

”Uenighed omkring dåb af større børn og konfirmation er umulig at komme uden om for præsterne med det antal skilsmisser, vi har. Og problemerne bliver formentlig ikke færre i fremtiden med det stigende antal skilsmisser,” siger hun, der har kendt problemstillingen i 20 år.

Langt de fleste børn begynder deres tilværelse i en kernefamilie, men som 19-årige vil en ud af tre have oplevet, at forældrene er gået fra hinanden. Det viser tal fra en SFI-undersøgelse sidste år. I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er ifølge Danmarks Statistik det højeste antal skilsmisser nogensinde i Danmark på et år.

Men hvad kan præsten gøre, hvis forældrene er uenige? Når biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift, får spørgsmålet, henviser hun til, at det er den ene eller begge forældre med forældremyndigheden, som beslutter, om barnet skal døbes og konfirmeres:

”Det er et enormt følsomt område for en præst, hvis forældrene ikke er enige. Ligesom det er en svær situation for begge forældre. Hvis forældrene er uenige, må præsten tale med dem og eventuelt henvise til statsforvaltningen til konfliktmægling.”

Biskoppen har i en ekstrem sag oplevet, at et barn ikke blev døbt inden konfirmationen, fordi forældrene, der ikke længere var sammen, var uenige om dåb og konfirmation.

Kristine Garde mener ikke, at præster skal tage parti i en skilsmissesag, for de har ikke forudsætning for at få det fulde overblik. De kan ”kun appellere moralsk til”, at forældrene finder en løsning, præsten må bøje sig for, mener hun:

”Det er ikke præstens opgave at ringe rundt for at sikre sig, at forældre er enige om konfirmation og eventuel forudgående dåb. Men præsten kan sikre sig mod at tage parti ved at bede om en tro og love-erklæring fra den forælder, som præsten er i kontakt med, og hvor der af vedkommende skrives under på, at den anden forælder med forældremyndighed er enig i beslutningen. Det er ikke præstens opgave at kontrollere oplysningerne. Og hvis de ikke er korrekte, er det den underskrivende forælder, der må drages til ansvar for ugerningen.”

Hun tilføjer, at en præst ”må tone rent flag” og lade alle få adgang til en kirkelig handling som en konfirmation.

Ifølge præst Ane LaBranche kan der være problemer med konfirmationer, hun aldrig hører om:

”Jeg kan frygte, at nogle vælger konfirmationen fra, fordi den er for konfliktfyldt, for eksempel på grund af en skilsmisse. Der ville jeg ønske, at jeg som præst blev brugt noget mere til samtale med forældrene.”