Da to klasser fra HF og VUC i Holbæk tidligere på skoleåret besøgte den lokale moské, vakte det opsigt, at eleverne blev bedt om at dække arme og ben til. Men det burde vække opsigt af helt andre årsager, mener folketingsmedlem for Socialdemokratiet Lars Aslan Rasmussen. Moskéen i Holbæk er nemlig en af knap 30 tyrkiske moskéer i Danmark, der hører under det tyrkiske religionsministerieum Diyanet, der udsender og betaler tyrkiske imamer i Danmark.
Og hvis man spørger Lars Aslan Rasmussen, har en dansk skole ikke noget at gøre i en moské, der ifølge eksperter fungerer som talerør for den autoritære præsident Recep Tayyip Erdogans politiske budskaber.
”Jeg ville ikke lade mine børn besøge en moské, der reelt styres af præsident Erdogan. At besøge sådan en er at blåstemple tyrkiske brud på menneskerettigheder, indskrænket pressefrihed og overvågning af danske statsborgere. Jeg synes, at det er meget betænkeligt, at en skole laver obligatoriske ture til sådan et sted,” siger Lars Aslan Rasmussen, der har kurdisk baggrund, og som jævnligt kritiserer den tyrkiske præsident og hans tilhængere.
Det har tidligere ført til debat og konflikter, når offentlige aktører har været i dialog med tyrkiske moskéer i Danmark på grund af forbindelsen til præsident Erdogans Tyrkiet. For eksempel blev biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller og daværende Roskilde-borgmester Joy Mogensen kritiseret for at medvirke ved den officielle åbning af Ayasofya-moskéen i Roskilde sidste år.
For Peter Fischer-Møller handlede deltagelsen ikke om storpolitik, men om dialog med muslimske medborgere med tyrkiske rødder. Men det er for naivt at tro, at man kan holde storpolitik ude af en sag om de tyrkiske moskéer i Danmark, mener flere, der peger på, at præsident Erdogan bruger moskéerne i Europa til at udbrede politiske og nationale budskaber. Og derfor skal en skole også være meget varsom med, hvilken moské man besøger, mener Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado.
”Jeg håber, at HF-klasserne i Holbæk ikke har været klar over, at den lokale moské er tæt forbundet med Erdogans Tyrkiet. Ellers burde man have forudset, at man ville få en byge af spørgsmål fra for eksempel forældre om, hvorvidt deres børn nu var blevet udsat for Erdogan-propaganda. Det er unødvendigt at sætte sig selv i sådan en situation. Der er mange andre ikke-kontroversielle moskéer, man kunne have besøgt i stedet,” siger hun.
For Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl er det springende punkt, om eleverne har fået undervisning, der gjorde dem i stand til at forholde sig kritisk til den politiske situation i Tyrkiet.
”Hvis eleverne er blevet undervist i, at Tyrkiet har et religionsministerium, der ejer moskéer i hele Europa, der udbreder politiske budskaber fra hjemlandet, er det fint. Så er det interessant for eleverne at besøge en af disse moskéer og se det med egne øjne. Har man bare besøgt moskéen og fået en sludder for en sladder, vil jeg mene, at det er problematisk,” siger han.
Rektor på Nordvestsjællands HF & VUC – Holbæk, Pernille Brøndum, er ikke klar over, hvordan undervisningsforløbet for de to klasser har været op til moskébesøget. Men hun fortæller, at hun ikke kendte til den lokale moskés forbindelse til det tyrkiske religionsministerium og vil nu undersøge sagen nærmere.
Kristeligt Dagblad har ikke før deadline kunnet få oplyst, om der er vejledninger eller retninglinjer for gymnasieklassers og VUC-holds besøg i moskéer. Men formand for religionslærerforeningen John Rydahl oplyser, at der for folkeskolen ikke er retningslinjer for, hvilke moskéer man bør besøge.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra moskéen Tyrkisk Islamisk Kultur Og Undervisningscenter i Holbæk eller foreningen Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der fører det daglige opsyn med de tyrkiske moskéer i Danmark.
