Enhedslisten ønsker skole og kirke totalt adskilt. Det er ingen hemmelighed. Men nu rejser partiet spørgsmålet, om der i virkeligheden ligger sparehensyn bag mange kommuners ønske om at få mulighed for igen at placere konfirmationsforberedelsen i skoletiden.
I september åbnede undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) for, at kommunerne kunne få lov til at lægge konfirmationsforberedelse i skoletiden, ved at man lod den indgå som de to ugentlige timer i understøttende undervisning, der kræves. Den forsøgsordning foreslog ministeren for at undersøge, om det kunne løse en række praktiske problemer med planlægningen kirke og skole imellem. 74 kommuner ud af 92 meldte sig i første omgang.
Nu siger Enhedslistens kirkeordfører, Pelle Dragsted:
”Det siger sig selv, at når to af undervisningstimerne på skoleskemaet tages ud og erstattes med noget andet, som skolen ikke skal betale for, så kan kommunerne spare penge på det. I forvejen er skolerne hårdt pressede på økonomien.”
Derfor har venstrefløjspolitikeren spurgt kirkeminister Bertel Haarder (V) i Folketingets Kirkeudvalg, om ikke der i ordningen ligger et økonomisk ”incitament”, og om ikke det er ”uhensigtsmæssigt”, som det formuleres i spørgsmålet fra Pelle Dragsted.
”Jeg tror, at ordningen får endnu flere skoler til at overveje at tage konfirmationsforberedelsen ind i skoletiden, selvom de ikke har haft det før, men fordi de opnår en økonomisk fordel. På den måde favoriserer man et bestemt trossamfund til forskel fra mange andre trossamfund og foreninger,” siger Pelle Dragsted, som understreger, at partiet går ind for at skille skole og kirke helt.
Formand for skolelederne Claus Hjortdal mener ikke, at kommunerne har valgt at deltage i forsøgsordningen af økonomiske årsager, men for at løse en række praktiske problemer med at få dagen til at hænge sammen for elever, forældre og præster.
”Det er rigtigt, at der spares penge, når en skole ikke skal undervise i to timer. Men det grundlæggende problem er, at to love clasher mod hinanden. Eleverne skal undervises i 35 timer, men samtidig siger loven også, at konfirmationsforberedelsen skal ligge i skoletiden. Det giver en række problemer med planlægningen, og derfor har så mange kommuner tilmeldt sig forsøgsordningen for at skaffe mere fleksibilitet. Men reelt ved at skære i skolereformens intentioner. Derfor mener jeg, at politikerne må beslutte, om konfirmationsforberedelsen skal ligge i skoletiden, og så skaffe plads til den, eller ændre loven, så konfirmationsforberedelsen helt er kirkens egen sag,” siger Claus Hjortdal.
Skoleleder på Frederiks Skole i Viborg Kommune Martin Mose, tror ikke, at der er penge at spare i forsøgsordningen.
”Jeg har aldrig tænkt økonomiske hensyn ind i debatten, men udelukkende haft et ønske om at skabe den bedst mulige skoledag for eleverne. Vi har fokus på læring, og præsterne har fokus på noget andet, når børnene skal konfirmeres. Derfor handler det om at finde den bedste samlede løsning praktisk og læringsmæssigt for børnene, ikke om kroner og øre,” siger Martin Mose, som understreger, at de elever, som ikke går til konfirmationsforberedelse, alligevel har krav på undervisning.
Finn Andsbjerg Larsen fra Folkekirkens Konfirmandcenter erkender, at der er penge at spare ved at erstatte to ugentlige timers understøttende undervisning med konfirmationsforberedelse, men siger:
”Det er i så lille en størrelsesorden, at jeg ikke tror, at en skoleleder vil tage det med i sine overvejelser. Jeg tror nærmere, at skolerne har taget imod ordningen, fordi man ikke ønsker at isolere nogen i et lokalsamfund, hverken kirken eller idrætsklubben for den sags skyld, og her er der en mulighed for at få etableret et godt samarbejde med kirken igen. Skolereformen med længere skoledage har betydet, at både elever og forældre kan have svært ved at få skoletid, fritidsinteresser og eventuel konfirmationsforberedelse til at hænge sammen rent tidsmæssigt.