Prøv avisen

Skoler er delte om kirkelig jul

Tilgangen til religion i skolen er i disse årtier til debat. Det skyldes ikke mindst det fremvoksende multikulturelle samfund, vurderer religionsforsker Brian Arly. På billedet ses en skoletime i første klasse på Ålholm Skole i Valby, København, hvor der er en del tosprogede elever. Her udviklede man tidligt en såkaldt multireligiøs læseplan i faget kristendomskundskab. – Arkiv Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

En tredjedel af folkeskolelederne vil have mere kirke og flere kirkelige arrangementer i julen, viser rundspørge. Bemærkelsesværdigt mange, mener både forsker og formand for skolelederne

På både Rækker Møller Skole ved Skjern i Vestjylland og på Trekronerskolen i Roskilde besøger skoleeleverne den lokale kirke i julen. Men det kirkelige indhold er vidt forskelligt.

I Skjern er der tale om en reel gudstjeneste med prædiken, bøn og velsignelse, mens Trekronerskolen i Roskilde i samarbejde med den lokale kirke har renset besøget i kirken for alt, hvad der minder om forkyndelse.

Sådan en tilgang forstår man dog ikke på Rækker Møller Skole i Skjern.

”Vi lever i et kristent land, og den kristne kultur har haft stor betydning for den måde, vi driver skole på. Derfor får den med hele paletten, når vi fejrer jul. For mig ville det virke latterligt med en julegudstjeneste uden forkyndelse,” siger skoleleder Torben Svendsen.

Han har sammen med 284 ledere af folkeskoler deltaget i en rundspørge om skolers markering af jul. Af svarene fremgår det blandt andet, at 136 skoleledere (47,9 procent) mener, at skolen skal være religionsneutral, mens 99 skoleledere (34,9 procent) mener, at kirken og kirkelige arrangement ideelt bør fylde mere i skoleelevernes jul. 49 skoleledere (17,2 procent) har undladt at svare.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet finder det bemærkelsesværdigt, at omkring en tredjedel af de adspurgte skoleledere mener, at kirken og kirkelige arrangementer bør fylde mere i skolens markering af julen.

”Det kan skyldes, at der i dag er mindre berøringsangst over for religion end tidligere. Man kan tale åbent om religion, og det er ikke længere tabubelagt. Samtidig kan den værdidebat, der har eksisteret i årtier, have haft en virkning i forhold til at bevidstgøre lærerne om religionens rolle i samfundet,” siger Brian Arly Jacobsen, som sidste år selv stod bag en undersøgelse af skolers markering af blandt andet julen.

Formand for skolelederne i folkeskolen Claus Hjortdal finder det overraskende, at omkring en tredjedel af skolelederne ønsker mere kirke og flere kirkelige arrangementer i julen:

”Men det handler jo om at sikre sig, at dansk kultur og traditioner bliver holdt i hævd. Det at være i kirkerummet, høre på præsten og synge sammen skaber et stærkt fællesskab. Det er de kerneværdier, der ligger i selve ritualerne i kirken, man godt kan lide,” vurderer Claus Hjortdal.

På Trekronerskolen i Roskilde besøger de altså også den lokale kirke i julen, men forkyndelsen er skrællet væk:

”Vi synger tre salmer, fordi det er en del af læringen om julen, men der er ingen bøn og velsignelse. Heller ingen prædiken. Det forkyndende element er taget ud, for skolen skal være religionsneutral,” siger Jon Lissner, skoleleder på Trekronerskolen.

Splittelsen mellem skoleledere, der ønsker religionsneutralitet, og dem, der vil have mere kirke, forklarer Brian Arly Jacobsen med læreruddannelsens tilgang til faget:

”På lærerseminariet lærer man, at man skal forholde sig neutralt til værdibaserede spørgsmål såsom religion. Så idéen om, at folkeskolen ikke må virke forkyndende, slår også igennem. Derudover kan den religionsneutrale tilgang også være en måde at undgå konflikter på, fordi markering af julen i nogle sammenhænge kan opfattes konfliktuelt for andre religiøse minoriteter samt forældre og lærere, der ikke er religiøse,” siger Brian Arly Jacobsen.

Når skolelederne svarer forskelligt, handler det ifølge Brian Arly Jacobsen også om, at der geografisk er forskel på, hvordan skoler ser på religionsspørgsmål. Det bekræftes også af skoleledernes syn på, hvor meget kirke og kirkelige arrangementer ideelt bør fylde i skoleelevernes jul. Af de 99 folkeskoleledere, der ønsker mere kirke og flere kirkelige arrangementer, er 71 procent placeret i Jylland.

Det tal undrer ikke Claus Hjortdal.

”Der er stor forskel på, om du er skoleleder i et sogn, der er præget af stærk kristendom, eller om du bor i et område, hvor der er større religionsdiversitet,” siger Claus Hjortdal.

Hvor skolerne altså er delte om, hvorvidt de skal invitere kirken indenfor, står folkekirken over hele landet klar med åbne arme, vurderer han. Uanset om besøget i kirken skal være forkyndende eller ej.

”Juletraditionerne er noget, som skolelederne selv kan designe. Kirken er altid åben. Jeg kender i hvert fald ingen præster, der har været afvisende over for skolerne,” siger han.

I alt 284 folkeskoleledere har besvaret spørgsmålet.