Forestil dig en sosu-elev siddende med hænderne foldet fordybet i en bøn. Det lyder måske ganske fredeligt, men på sopu-uddannelsen i København, der tilbyder blandt andet social- og sundhedsuddannelser, er det strengt forbudt.
”Hvis vi ser det, så påtaler vi det,” siger Inger Margrethe Jensen, der er direktør for det statslige uddannelsessted.
Skolen blev forleden landskendt, da en muslimsk studerende havde fået besked om, at hun ikke måtte bede i skoletiden. Forbuddet mod religiøse aktiviteter gælder alle trosretninger, understreger altså Inger Margrethe Jensen.
”Vi anerkender ikke fysisk markering af religiøst tilhørsforhold, men vi går heller ikke og undersøger, om folk bærer et kors om halsen, og vi har også huset fuldt af tørklæde-piger. Det er ikke Frankrig,” siger Inger Margrethe Jensen med henvisning til franskmændene, der har forbudt religiøse symboler i skolerne.
Det er ikke første gang, at religiøs praksis i uddannelsessystemet kommer frem i lyset. For ikke længe siden vakte det opsigt, at en uddannelsesinstitution i Lyngby nord for København havde sendt seks elever hjem, fordi de bar niqab, en muslimsk beklædning, der skærmer hele ansigtet bortset fra øjnene. Tidligere har andre uddannelses- steder nægtet at opføre bederum for troende, mens andre skoler er gået den modsatte vej og er kommet i mediernes søgelys for at bede Fadervor om morgenen.
Det bemærkelsesværdige er, at det er vidt forskelligt, hvordan uddannelsesinstitutioner håndterer religion, siger Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet.
”Vi ser af og til historier om uddannelser, der nedlægger bederum eller forbyder bønshandlingen på skolen, og samtidig ser vi, at andre skoler stiller rum til rådighed for bøn af forskellig art. Der er ingen klar praksis på området, i forhold til om bøn skal være muligt eller ej, og problemstillingen er først blevet synlig, efter at muslimer er begyndt at bede om at få rum stillet til rådighed for religionsudøvelsen. Så det er i mødet med mindretallet, at det bliver et problem,” siger Brian Arly Jacobsen.
Sidsel Vive Jensen forsker i religion og tosprogede børn på Kora, et offentligt analyseinstitut. Hun har tidligere skrevet ph.d.-afhandling om muslimske børns religiøse ritualer i folkeskolen. Her var en af hendes konklusioner, at de fleste skoler havde et pragmatisk forhold til børnenes religionsudøvelse, der i øvrigt var forholdsvis begrænset. Skolernes håndtering afhang også af, hvordan de religiøse praksisser blev fortolket, og hvorvidt de var i modstrid med skolens værdier, siger Sidsel Vive Jensen.
”Tolker man eksempelvis tørklædet som et individuelt religiøst udtryk, vil det ikke være et problem, men tolkes det derimod som et kvinde-undertrykkende symbol, vil man måske spørge mere ind til, hvorfor eleven absolut skal bære tørklæde,” siger Sidsel Vive Jensen.
Men ifølge nyere forskning kan der frem til i dag være sket en udvikling mod, at religion i højere grad bliver italesat i skolevæsenet, siger Sidsel Vive Jensen.
”Der er to tendenser, som peger imod en mere generel stillingtagen til den religiøse praksis. Den ene tendens er, at man siger nej til religion, eksempelvis præster, der vil have børnene med til minikonfirmandundervisningen i skoletiden. Den anden praksis er, at man går mere op i kristendommen som ikke bare en kulturel ting, men også en religion, ligesom man forholder sig til andre religioner. Det kan også skyldes, at der er kommet flere muslimske elever i skolen, hvorfor man i højere grad må forholde sig til de religiøse aspekter,” siger Sidsel Vive Jensen.
I Nørre Nissum i Nordjylland har man som på sopu-uddannelsen i København prøvet at blive landskendte for at bede. I 2009 harcelerede Humanistisk Samfund over, at Nørre Nissum Skoles elever bad Fadervor ved morgensamlingerne. Men medieopmærksomheden har ikke fået skoleleder Jens Jørn Porup til at pakke kristendommen væk:
”Vores praksis er fuldstændig, som den altid har været. Vi har bestemt, at det er sådan, vi gør. Det er en gammel tradition at bede Fadervor, og der er bred forældre- opbakning til det. Og så tager det små 20 sekunder. Det kan vi nok afse tid til,” siger den nordjyske skole- leder.