Kirkerummet i Sankt Andreas Kirke i Randers bliver fyldt godt op, når elever fra den nærtliggende Nørrevangsskolen kommer forbi i næste uge.
Selvom godt 60 procent af skolens elever har anden etnisk baggrund end dansk, og de fleste af dem et andet religiøst tilhørsforhold end det kristne, så holder skolen fast i at slutte året af med et julebesøg i kirken. Her deltager størstedelen af eleverne i et arrangement, der indebærer både oplæsning af Juleevangeliet, Fadervor og en velsignelse fra den lokale præst, fortæller skoleleder Martin Hyldgaard Larsen.
”Kirken er skolens nærmeste nabo, og jeg synes, det er en god tradition, at vi går i samlet flok derover til juleafslutningen. Selvom vi har mange elever med anden etnisk baggrund, så plejer de fleste at gå med. Er der forældre, som ikke ønsker, at deres børn skal deltage, så accepterer vi selvfølgelig det. Men når det er sagt, er det vigtigt for os at få en snak med dem om hvorfor,” siger Martin Hyldgaard Larsen.
I går kom det frem, at Gribskolen i nordsjællandske Græsted har valgt at afskaffe den årlige julegudstjeneste af hensyn til elever med andre trosretninger. Spørger man skoler, hvor der er en stor andel elever med anden etnisk baggrund end dansk, er juleafslutninger i den lokale kirke dog mere reglen end undtagelsen. Ud af de i alt 11 skoler, Kristeligt Dagblad har talt med, tog 10 skoler deres elever med i kirke op til jul. Sidste år viste en rundspørge, Kristeligt Dagblad foretog blandt 471 skoleledere, at 88 procent af skolerne tog eleverne med til julegudstjeneste.
For et par år siden viste en større undersøgelse med svar fra 316 folkeskoler, at 80,5 procent af de multikulturelle skoler deltog i julegudstjeneste i kirken.
Det gælder blandt andet Møllevangsskolen i Aarhus, hvor lidt over 40 procent af eleverne er tosprogede. At de kommer i kirken og oplever bøn og velsignelse, ser skoleleder Majbritt Jensen ikke noget problem i. Her tilbyder man dog forældrene også at deltage i kirken.
”Det er mest forældrene til de mindste børn, der gør brug af tilbuddet, men det er mit indtryk, at det giver en rigtig god stund for både elever og forældre. Det er vigtigt, at der er klare linjer i forhold til forældrene om, hvordan det foregår,” siger Majbritt Jensen.
Også på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster får forældre lov til at deltage, når eleverne i næste uge skal i kirke. Og det benytter flere muslimske forældre sig af, siger skole- leder Hans Christiansen.
”Jeg har været på skolen i seks år, hvor vi kun har fået et stigende antal tosprogede elever. Men der er ikke en eneste elev, som har valgt kristendomskundskab fra, og vi har heller ikke problemer med vores juleafslutning i kirken. Det er sket, at nogle forældre har spurgt ind til besøget i kirken, men der har ikke været nogen kritik, når vi har forklaret, hvordan det foregår,” siger han og tilføjer, at skolen dog har valgt at holde en juleafslutning uden forkyndende elementer.
”For os er der tale om kulturformidling og ikke et religiøst arrangement. Derfor har vi i samarbejde med præsten fjernet velsignelse, prædiken og bøn fra juleafslutningen, men vi synger stadig julesalmer og hører juleevangeliet. Det handler altså ikke om at pådutte eleverne en religiøs tænkning. Vi ser derimod juleafslutningen som en god måde at formidle dansk kultur på i praksis. Og med næsten 80 procent elever med anden etnisk baggrund, skal vi egentlig være mere danske end andre skoler.”
Sognepræst i Sct. Marie Kirke i Sønderborg Mads Jakob Thorlund Jakobsen går dog ikke på kompromis med de kristne elementer, når han får besøg af eleverne fra Humlehøj-Skolen, som har cirka 50 procent elever med anden etnisk baggrund.
”Vi griber det ikke anderledes an, fordi der er mange børn med anden etnisk baggrund, og vi vælger ikke nogen elementer fra. Jeg vil ikke gå på kompromis og for eksempel udelade Fadervor. For så giver det ikke mening at holde en julegudstjeneste. Så kunne vi lige så godt lade være. Men det forløber også helt uden problemer,” siger han.
I Horsens tager Langmarkskolen som den eneste af de skoler, Kristeligt Dagblad har talt med, ikke sine elever med i kirke i julen. Det skyldes dog ikke det faktum, at omkring halvdelen af eleverne har anden etnisk baggrund, siger skoleleder Birthe Rasmussen.
”Det har bare aldrig været en tradition her på skolen. Det er altså ikke noget, vi har overvejet at gøre, men heller ikke noget vi har fravalgt af hensyn til eleverne. Om vi kommer til at gøre det engang, ved jeg ikke. Jeg tror, vi i forvejen synes, vi markerer julen meget med julemarked, juletræ og juleklippedag, og vi synger også julesalmer til morgensang.”