Hvert år ved juletid hører vi historien. Om skoler, som ofte af hensyn til et muslimsk mindretal fravælger en eller flere af julens traditioner. Fra aflysning af julegudstjenesten i den lokale kirke til fravalg af julesalmer med forkyndende indhold. Måske bliver den historie også fortalt i år.
Men faktisk har en stor del af de skoler, som i de seneste år under stor mediebevågenhed har skruet ned for julen, valgt igen at tage juletraditionerne til sig.
Skolelederne på Møllevangsskolen i Århus og Nørre Fælled Skole i København, hvor det tidligere har været fremme, at bestemte salmer og vers er blevet udeladt, fortæller begge, at de i dag markerer julen med både kirkegang og salmer - uden forbudte vers.
På Hyltebjerg Skole i Vanløse, som i 2012 aflyste en årelang tradition med julegudstjeneste, har man i år genoptaget samarbejdet med den lokale kirke om en gudstjeneste, hvor en række af de forkyndende elementer som bøn og velsignelse er taget ud.
”Det er et tilbud til klasserne, som de frivilligt kan vælge, om de vil være med til. Som skoleleder synes jeg, det er en god og vigtig tradition, men vil ikke tvinge nogen til at deltage. Derfor har vi nu lavet denne model,” siger skoleleder på Hyltebjerg Skole Kenneth Christoffersen.
Der findes ingen samletopgørelse over, hvordan landets skoler markerer julen. Men formand for Religionslærerforeningen John Rydahl siger, at langt de fleste skoler har en pragmatisk tilgang til julen, som inkluderer salmer og i mange tilfælde også juleafslutninger af forskellig slags. Derfor overrasker det ham heller ikke, at mange af de skoler, som tidligere har taget afstand til kirken og julen, nu anlægger en mere pragmatisk linje. Han peger desuden på, at den nye skolereforms princip om ”Den åbne skole” kan være med til at understøtte en opblødning i forholdet mellem skole og kirke.
”Med åben skole-princippet er det blevet sværere for den enkelte skole at argumentere for større afstand mellem skole og kirke. Den åbne skole handler netop om at være i dialog med det omgivende samfund, herunder med kirken. Og folkekirken er en af de lokale institutioner, som har de bedste forudsætninger for at indgå i det samarbejde,” siger John Rydahl.
Da Hyltebjerg Skole i 2012 fravalgte julegudstjenesten, skete det efter, at religionshistoriker ved Syddansk Universitet Mikael Rothstein havde holdt et oplæg for lærergruppen på skolen. Men også Rothstein, som i flere år har argumenteret mod sammenblandingen af skole og kirke, erkender, at udviklingen aktuelt går i den modsatte retning.
”Det er min klare opfattelse, at samfundet i disse år oplever en fornyet opmærksomhed på kristendommen og den protestantiske tradition. Det betyder, at ikke bare skolen, men også kulturlivet, medierne og den politiske debat aktuelt er sovset ind i kirke og kristendom,” siger Mikael Rothstein.
Han understreger, at han sagtens kan forstå, hvorfor mange danskere synes, det er hyggeligt at sende skolebørnene til julegudstjeneste. Men han fastholder sin principielle kritik af, at en folkeskole, som foregiver at være for alle, og som i manges øjne bør være sekulær, i den grad formidler liberalteologisk kristendom. Når den kritik står svagt i øjeblikket, er det ifølge Rothstein udtryk for en generel borgerliggørelse af samfundet, hvor danskerne rykker sammen om deres fælles nation og fælles tro.
”Konfronteret med globaliseringens vilkår og forstærket af islams rolle i debatten rykker mange protestantiske danskere sammen i forsøget på at finde sig selv. Det har fået den kulturradikale og venstreintellektuelle religionskritik til at forstumme. Men det er for mig at se udtryk for en intellektuel slaphed,” siger Mikael Rothstein.