Skoler siger nej til bederum

SKOLEN OG ISLAM: En dansk folkeskole kan ikke have et bederum, fastslår skoler med mange muslimer

Selv om danske skoler er villige til at imødekomme en række ønsker fra familier med anden etnisk baggrund, trækker skolerne grænsen ved særlige bederum. En rundringning til 12 skoler landet over med særligt mange indvandrerbørn viser således, at ingen af skolerne har et bederum eller er villige til at oprette et.

- Vi er en dansk folkeskole, og det er ikke en del af folkeskolen at dyrke religion. Hvis vi indrettede et bederum, ville det svare til at bygge en kirke på skolens grund, siger skoleinspektør Tom Schultz fra Nørrevangskolen i Slagelse, hvor 52 procent af skolens 500 elever har indvandrerbaggrund.

Han tilføjer, at et bederum ville give anledning til gnidninger mellem muslimske grupper indbyrdes, eftersom der er delte meninger om, hvor ofte det er nødvendigt at bede.

Aminah Tønnsen er forfatter og foredragsholder med kendskab til islam. Hun vurderer, at muslimske børn i Danmark - fordi de tilhører et mindretal - gør relativt meget ud af deres religion, især i forbindelse med fastemåneden ramadan.

Hun oplyser, at kravet til muslimer, er at man fra puberteten og frem forventes at bede fem gange om dagen, men dette kræver ikke et særligt bederum og skal ikke foregå på bestemte tidspunkter.

- Jeg tør ikke sige, om der er bederum på skoler eller arbejdspladser i muslimske lande. Men min fornemmelse er, at det er klimabetinget. I Marokko har man for eksempel fri i middagstimerne. Så kan man gå forbi moskeen og bede, når man er på vej hjem. Men man kan også opspare sine bønner og så bede lidt længere om aftenen, når man kommer hjem fra arbejde, forklarer Aminah Tønnsen.

På danske skoler er ønsket om at komme til at bede kun fremført enkelte gange af drenge i de ældste klasser. For eksempel oplevede Marianne Frederiksen, inspektør på Blågårdskolen i København, da hun tiltrådte for tre år siden, at tre drenge i 9. klasse gerne ville forlade skolen for gå til bøn i forbindelse med ramadanen. Det fik de lov til.

- Det var muligvis bare et forsøg på at udnytte den nye, velmenende inspektør. Men i den forbindelse talte vi med Københavns Kommunes kontor for tosprogede elever og nåede til en afklaring om, at vi ikke kan have bederum. I øvrigt er der i de lande, hvor islam praktiseres, ikke tradition for, at man afbryder uddannelsesforløb eller arbejde for at bede, påpeger Marianne Frederiksen.

På Holmegårdskolen i Karlebo Kommune har der tilsvarende været to elever i ottende klasse for nogle år tilbage, som fik lov til at komme et kvarter for sent til undervisningen hver fredag på grund af, at de havde været til fredagsbøn. Men heller ikke her har man overvejet at indrette et bederum.

Selv skoler med meget stor koncentration af muslimer som Nordgårdskolen i Århus, Humlehaveskolen i Odense og Rådmandsgades Skole i København har aldrig fået forelagt et ønske om bederum.

- Det ville være fuldstændig sygt og langt ude at indrette bedefaciliteter for muslimer på en folkeskole. Det får vi ikke med mig ved roret. Så skulle vi jo også have et kristent alter og et hindu-tempel, siger skoleinspektør Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole.

bisgaard@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Somemrserie

Skolen og islam

Mange skoler forsøger på forskellig vis at imødekomme særønsker, der er begrundet i, at elever har baggrund i en anden religion, oftest islam. I fem artikler undersøger Kristeligt Dagblad de særlige hensyn, der tages til religiøse helligdage, badeforhold, spisning, bederum samt kristendomsundervisning. Seriens forrige artikler blev bragt 9., 11. og 12. august.