Skriften alene

Baptisterne har ikke trosbekendelser, fordi de tror på, at Gud leder sit folk igennem Bibelens skrifter og gennem sin Hellige Ånd, skriver Lone Møller-Hansen i et svar i denne uges uddrag fra religionsdebatten på Kristeligt Dagblads

Lederskab og genopstandelse

Spørgsmål: Hvordan ser baptisterne på et liv efter døden? Har baptismen en »leder«?

På forhånd tak

Susanne

Baptistpræst Lone Møller-Hansen svarer: Som første svar på begge dine spørgsmål kan jeg sige, at baptisterne ikke har en lære, som alle er enige om. Vi tror på, at Gud leder sit folk igennem Bibelens skrifter og gennem sin Hellige Ånd. »Skriften alene« betyder, at vi aldrig har villet have trosbekendelser, men vi er i princippet enige med resten af den kristne kirke om den nikænske og den apostolske trosbekendelse.

Det baptistiske er, at hver troende i sidste ende selv må finde en klarhed over, hvad Gud gennem sit ord, i Bibelen og ved Helligånden, vil sige til den enkelte. Det betyder også, at vi ikke har en »pave«. Hver eneste menighed er en selvstændig enhed, som selv vælger sin præst og selv bestemmer, hvordan menigheden skal fungere. Vi ønsker at være uafhængige af stat og myndigheder.

Menighederne er dog sluttet sammen - i Danmark i det, der hedder Baptistkirken i Danmark (BiD), og vi er medlem af Baptisternes Verdensalliance (BWA). Men disse organisationer har ingen bestemmelse over den enkelte menighed og den enkelte præst eller troende. Formanden for BWA/BiD er altså ingen »pave« - han/hun er valgt demokratisk og kan virke som en åndelig leder i kraft af sin personlighed og ikke i kraft af en tillagt autoritet.

Baptister tror på genopstandelsen, ligesom alle andre kristne. Hvordan det præcis foregår, og hvor »himlen« er, kan jeg heller ikke svare dig på. Når jeg begraver et menneske, der har været enke eller enkemand, så plejer jeg at trøste familien ved at sige, at han eller hun er blevet forenet med sin elskede - og det tror jeg virkelig på.

I Bibelen står der, at én spurgte Jesus, hvad der skete, hvis man havde været gift med flere forskellige i løbet af livet. Og Jesus svarede lettere omskrevet: Gud er Gud for de levende - og for Gud er vi levende, også selv om vi dør! Kort sagt: Det skal vi ikke bekymre os om, for det, der foregår efter døden, kan vi alligevel ikke forstå med vores forstand. Vi må bare tro, at Gud vil det bedste for os. Om vi opstår som åndelige legemer eller i kød og blod, har baptisterne vist ikke et entydigt svar på. Personligt tror jeg mest på det åndelige legeme. Læs f.eks. Lukas-evangeliet 20,28-38.

Hilsen

Lone Møller-Hansen

Lysunderet i Jerusalem

Spørgsmål: Jeg har læst om »lysmiraklet i Jerusalen«. Er det korrekt opfattet, at man i de ortodokse kirker har en »evig flamme« tændt?

Hvis ja, er den så bragt fra Jesu Grav? Eller er der en anden tradition?

Med venlig hilsen

Jens Houkjær

Diakon Poul Sebbelov svarer: Det er ikke sådan, at enhver ortodoks kirke nødvendigvis må have en såkaldt »evig flamme«. Nogle tilstræber altid at have en olielampe tændt, andre kirker tænder lamperne før hver gudstjeneste.

Det er sandt, at mange kristne - ortodokse og andre - er meget optaget af det årlige lysmirakel i Gravkirken i Jerusalem. Sandt er det også, at der arrangeres fly og andre slags transport til fakler, der er tændt ved denne flamme. Ikke mindst grækerne går op i dette. Men det er langtfra alle ortodokse kirker ud over verden, hvis levende lys stammer fra Jerusalem.

Med venlig hilsen

Poul Sebbelov

Hvad betyder maskil?

Spørgsmål: Jeg har et kort spørgsmål. Under en bibelmaraton, hvor jeg var på besøg, talte vi om salmerne og kunne ikke undgå, som det sker, at falde over en detalje. I Salmernes Bog 142 indledes der med ordene »maskil af David«.

Hvad betyder maskil - er det en bøn, anråbelse?

På forhånd tak for svar

Brian Fyhn

Sognepræst Leif G. Christensen svarer: Det hebræiske ord maskil er tilsyneladende en typebestemmelse for en bestemt slags salmer. Men den oprindelige anvendelse af ordet maskil i Det Gamle Testamente er uklart. Med støtte i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente har flere tolket overskriften maskil som et læredigt ud fra det hebræiske ord hiskil, der netop kan betyde at belære. Andre har gættet på, at det snarere var overskrift for en bestemt gruppe af salmer, der blev brugt under tempeltjenesten.

Leif G. Christensen