Skærer man mere i kirkens aktiviteter, fjerner man sognets sidste samlingspunkt

I Engbjerg Sogn ved Lemvig er skolen og købmanden væk, og mange gårde står i dag tomme. Hvis kirkeminister Manu Sareen (R) kommer igennem med forslaget om helt eller delvist at lukke små landkirker, er der intet tilbage, lyder det fra nogle af sognets i alt 44 folkekirkemedlemmer

Menighedsrådets i Engbjerg ønsker ikke, at kirken skal have færre gudstjenester eller blive til en lejlighedskirke. –
Menighedsrådets i Engbjerg ønsker ikke, at kirken skal have færre gudstjenester eller blive til en lejlighedskirke. –. Foto: Henning Bagger.

Det var en lidt skuffet Leo Strande Kjærgaard, der sammen med sin kone kørte hjem efter denne søndags høstgudstjeneste i Engbjerg Kirke ved Lemvig. Som altid havde kirken været smukt pyntet, og præsten havde holdt en god prædiken, men der havde manglet mennesker på bænkene til at overvære begge dele, syntes den 64-årige landmand. 25 tilstedeværende var ikke meget i forhold til, hvor velbesøgt den lille kirke ofte er.

Tager man det samlede antal sognebørn i Engbjerg i betragtning, må 25 dog siges at være forholdsvis mange. Faktisk svarer det til over halvdelen af de i alt 48 indbyggere og heraf 44 folkekirkemedlemmer i sognet.

LÆS OGSÅ: Biskopper: For tidligt at sætte 200 kirkelukninger på dagsordenen

Det lave indbyggertal betyder, at Engbjerg er et af de 204 sogne landet over, hvor man ifølge kirkeminister Manu Sareen (R) skal vurdere, om kirken skal tages helt eller delvist ud af drift.

Men bliver dommen, at lukning eller nedskæringer er nødvendigt i Engbjerg Kirke, vil Leo Strande Kjærgaard protestere.

Jeg har et godt forhold til kirken og synes, det ville være uhyggeligt, hvis den pludselig stod tom. Det ville ikke være godt for sognet, for den er et samlingspunkt i dag, hvor der er færre indbyggere og ikke længere ligger nogen skole eller købmand i Engbjerg. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at holde sammen på stumperne, siger han siddende med armene over kors ved køkkenbordet dagen efter høstgudstjenesten.

Hans gård ligger knap to kilometer fra Engbjerg Kirke, og fra haven har han udsigt til yderligere seks landkirker i området. Heraf har flere ligeledes ikke mange sognebørn tilknyttet. Leo Strande Kjærgaard forstår derfor godt, hvorfor kirkeministeren forsøger at tænke i kroner og øre.

Vi må erkende, at man ikke kan komme uden om spørgsmålet om økonomi i dag, hvilket også gælder kirken. I Engbjerg er der tyndet meget ud i befolkningen i de 30 år, jeg har boet her, og når vi ikke er så mange længere, kan det blive svært at få det til at løbe rundt. Så må vi køre i kirke et andet sted om søndagen, men det vil være en stor skam, især fordi Engbjerg Kirke betyder meget for de lokale.

En mand, der heller ikke går ind for lukning af den lokale kirke, er menighedsrådsformand Hans Tønnesen Kirkeby, hvis slægt er født og opvokset i sognet.

Den skal da bare blive. Det ligger fast, siger han bestemt, da Kristeligt Dagblad møder ham i Engbjerg Kirke. I dag har kirken gudstjeneste omkring to gange om måneden, og mindre kan ifølge formanden ikke gøre det.

Kirken er det gamle samlingssted og det eneste, der er tilbage i sognet. Det koster ikke meget at holde den kørende, og hvis man skærer mere på kirkens aktiviteter, fjerner man vores sogns sidste samlingspunkt. Så er der intet tilbage, siger han og tilføjer, at kirken desuden både bliver besøgt af folk fra sognet og folk fra nabosognene.

Det sidste giver menighedsrådsmedlem Johann Christoph Schliemann ham ret i. Selv når han ikke selv deltager i gudstjenesten, kan han se det på de mange biler, som om søndagen må holde på hans gårdsplads, fordi der ikke er plads ved kirken på den anden side af vejen.

Det er ret utroligt, hvor mange der kommer, når vi kun har 40-50 medlemmer. Det viser, at man ikke skal undervurdere, hvor meget der værnes om kirken. Den ligger også imponerende flot ved skrænten og minder os om, at vi skal tænke på vores medmennesker og ikke kun os selv, siger han og tilføjer, at kirken er med til at skabe noget socialt i sognet.

Vi har ikke biografer eller teatre i nærheden, så det er kirken, man tager til for at komme ud og få en oplevelse tæt på. Dermed kan man ikke måle dens værdi i forhold til større byer på antal folkekirkemedlemmer.

At kirken også besøges af andre sogne, bliver bekræftet efter en fem minutters køretur nordpå til Harboøre. Her bor ægteparret Kristen og Lily Vrist, som besøger Engbjerg Kirke stort set lige så mange gange, som de er i Harboøre Kirke.

Det er en hyggelig bette kirke i Engbjerg, og lige meget hvornår du kommer, er der pyntet flot op. Men for os handler det også meget om det praktiske i det. Vi bruger seks dage på landbruget, så søndag er vores eneste fridag og derfor også der, hvor vi har allermest travlt. Derfor er det vigtigt at kunne vælge den gudstjeneste, der passer bedst med dagens andre planer. Det er godt med flere muligheder, siger den 71-årige Kristen Kvist.

Han har noteret en liste med navne på par fra Harboøre, der enten kommer tit eller udelukkende i Engbjerg Kirke, og han kan komme på flere fra områdets andre sogne.

Ofte er over 90 procent af de tilstedeværende i kirken fra andre sogne end netop Engbjerg. Derfor har kirken ikke kun betydning for sit eget sogn, men for flere sogne i området.