Professor i religionsvidenskab: Slangen optræder i næsten alle verdens religioner

Slangen optræder også i mytologier fra hele af verden, hvor der aldrig har eksisteret rigtige slanger, siger professor i religionsvidenskab

Fælles for mange af verdens mytologier og religioner er, at man sjældent skelner mellem slanger, drager og orme. Arkivfoto: Soe Zeya Tun/Reuters/Ritzau Scanpix
Fælles for mange af verdens mytologier og religioner er, at man sjældent skelner mellem slanger, drager og orme. Arkivfoto: Soe Zeya Tun/Reuters/Ritzau Scanpix

”Det er et af de mest udbredte symboler overhovedet, når vi kigger på tværs af samfund og religion. Men hvilke værdier og egenskaber man tillægger slangen, er forskelligt fra sted til sted,” siger Jens Peter Schjødt, professor emeritus i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet.

”Norden har aldrig været præget af store, giftige slanger, men alligevel er der fra tidlig tid tegn på, at mennesket i disse egne er meget optaget af slangerne. Fra bronzealderen finder vi slange-lignende væsener i helleristninger, og fra jernalderen finder vi slanger i ornamentikken på våben og smykker. Men vi kan ikke sige ret meget om, hvad de har symboliseret,” siger Jens Peter Schjødt.

Vi ved derimod mere om slangernes rolle i vikingernes religiøse univers:

”Her optræder slangen som et kosmisk uhyre i form af Midgårdsormen, den kæmpemæssige slange, der ligger rundt om verdenshavet og omslutter verden. Ved Ragnarok skal den kæmpe mod guden Thor, hvor de vil dræbe hinanden. Der er også drage-slangen Nidhug, der ligger under jorden og gnaver rødderne af verdenstræet Yggdrasil. Begge væsener er en del af den kosmiske orden, og begge har potentialet til at skabe kaos,” siger Jens Peter Schjødt.

Fælles for mange af verdens mytologier og religioner er, at man sjældent skelner mellem slanger, drager og orme, og slangen optræder ofte som et stort kosmisk væsen:

”I de australske aborigineres mytologier er regnbuen en kæmpemæssig slange, som spænder rundt om kloden, lidt som midgårdsormen. Fra Indien kender vi skabelsesmyten hvor guden Indra kæmper mod kæmpeslangen Vritra, den ligger omkring verden og holder ferskvandet tilbage. Da Indra bekæmper slangen, frigives vandet og flyder ind over verden som floder og skaber liv,” siger Jens Peter Schjødt og peger på at slanger ikke kun optræder som truende, kosmiske væsener:

”Fordi den skjuler sig ved eller under jorden, er den ofte repræsentant for underverdenen. Men den optræder også i positive sammenhænge. Måske på grund af dens falliske form er slangen ofte forbundet med frugtbarhed, det ser vi for eksempel i de græske dionysos-kulte, hvor de kvindelige kultmedlemmer gik rundt med slanger viklet om armene. Og fordi slanger skifter ham, er den i andre religioner ofte forbundet med genfødsel,” siger Jens Peter Schjødt.

Professoren forklarer slangens udbredte og mangeartede roller i myter og religioner, med, at det er et relativt atypisk væsen.

”Den kan ændre form fra en lige linje til en cirkel, og den kan forny sig selv ved at skifte ham. Den bevæger sig både på jorden og i vandet, men har hverken ben eller finner. Som skabning er den altså bemærkelsesværdig, og derfor bliver den tillagt bemærkelsesværdige roller og egenskaber,” siger Jens Peter Schjødt.