Små frø i barnehjerter

Merete Bandak, forfatter og salmedigter, tror på, at kirken gror nedefra, hvad sennepsfrøets vækst er et billede på

 Det var i Emdrup Kirkes ”Tirsdagsklub” i det københavnske nordvestkvarter, hvor hun voksede op, den otte-niårige Merete Bandak mødte Guds rige.
Det var i Emdrup Kirkes ”Tirsdagsklub” i det københavnske nordvestkvarter, hvor hun voksede op, den otte-niårige Merete Bandak mødte Guds rige. Foto: Privatfoto.

Hendes største ønske som barn var at komme med kammeraterne i Emdrup Kirkes “Tirsdagsklub” i det københavnske nordvestkvarter, hvor hun voksede op. Her kunne man flette peddigrør – som man gjorde i 1960’erne, dekorere tallerkener med mosaikker af knuste fliser og lege i kirkens krypt. Men det var også her, den otte-niårige Merete mødte Guds rige. For der var også bibelfortælling på programmet.

”Især en af lederne var fænomenal til at fortælle bibelhistorie, men alle var engagerede: Vi skulle lære Gud at kende. Det var vigtigt for dem, men der var ingen tvang. Tværtimod en stor tillid til, at de frø, der blev sået i vores barnehjerter, ville vokse og trives. En tillid til, at det ville Gud tage sig af,” fortæller Merete Bandak, der i Lindeskovkirken i Nykøbing Falster, hvor hendes nu afdøde mand var præst igennem 25 år, selv blev engageret i kirkens børneklub som voksen.

”Jeg vil gerne være med til at lave kirke, og jeg tror på, at kirken gror nedefra,” forklarer hun. ”Derfor er jeg rigtig glad for de lignelser i Det Nye Testamente, hvor Jesus fortæller om gudsriget, der gror af sig selv, som i lignelserne om sædemanden – som vi blandt andet kan læse i begyndelsen af Markusevangeliets kapitel fire, og i lignelserne i søndagens tekst om kornet, der vokser ved Guds hjælp, og om det lille sennepsfrø, der er ’mindre end alle andre frø på jorden’, men vokser op og bliver større end alle andre planter, så ’himlens fugle kan bygge rede i dets skygge’. For mig er dette, at ’himlens fugle kan bygge rede i dets skygge’ et utroligt smukt og poetisk billede på, at kristendommen ikke er begrænset til etniske danskere. Her er plads til alle folkeslag. Der er så at sige ’åbent hus’ i trætoppen!”.

Som en udløber af kirkens børnearbejde begyndte Merete Bandak at skrive bibelhistoriske sange til krybbespil og andre bibeldramatiseringer i kirken.

Mens de bibelhistoriske børnesange lagde sig tæt op ad bibelteksten, har de salmer, hun siden har skrevet – og heriblandt en salme om sennepsfrøet – taget udgangspunkt i hendes egne refleksioner over tilværelsen, og her først og fremmest inspireret af naturoplevelser.

”Naturen spiller en stor rolle for mig, og når jeg begynder, ved jeg aldrig, om det ender med en salme, om der melder sig noget fra ’mit kristne skatkammer’, men hver gang er det endt med en salme.”

Et eksempel er salmen “Tid og alderdom… bladets brune gamle hud”, som blev inspireret af et vissent blad, fundet en efterårsdag blandt andre visne blade i skoven.

”Næsten kun ’skelettet’ – bladets ribber – var tilbage og var blevet brunt og pergamentagtigt. Det var som en hånd, der var blevet gammel, og det blev så til en salme om forgængelighed, hvor vi ender på plejehjemmet blandt rollatorer og demente – eller de ’fattige i ånden’, som vi kender dem fra Bibelen.”

Salmen slutter med et billede på, hvordan de små ”signaler” fra de demente – som måske kun Gud kan forstå – vokser som træer ind i himlen og ”skaber jubel til vor frelsers pris”, så ”der bliver glæde i paradis”. Som Jesus siger i Bjergprædikenen: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.”

“I salmen har jeg forsøgt også at få plads til lidt humor og lege med billederne, også billedet af Gud, der her sidder som en gammel pensionist i sin stol, omgivet af englene. I kristendommen er der også plads til leg og humor.”

For alt er ikke så alvorligt, det med Gud og kristendom, som ateisterne tror, tilføjer Merete Bandak, der med nogle af sine salmer er gået ind i samtidens ”ateistdebat” og har derved lanceret sin egen nye genre under betegnelsen ”debatsalmer”.

”De opstår, når der sker noget i samtiden, jeg synes skal bearbejdes. Jeg mener jo, at ateisterne giver et vrangbillede, når de forsøger at tolke Gud som en matematisk ligning. Gud er uden om verden og inden i. Gud er større og mindre – og specielt mindre. Netop fordi han er stor, kan han gøre sig lille. Det er ikke i magten, men i det mindste, i magtesløsheden, vi finder Gud” – som i det sennepskorn, Jesus sammenligner Guds rige med i den ene af de to lignelser i søndagens tekst.

De runde sennepsfrø blev i Palæstina anset for at være mindre end alle andre frø. Nogle fortolkere har siden konstateret, at sennepsfrøet rent faktisk ikke er det mindste frø, der findes på jorden, og rent faktisk ikke bliver til et stort træ.

”Men Jesus fortæller jo en god historie, og så er det ligegyldigt, om der er et frø, som er endnu mindre. Jesus overdriver, som en god historiefortæller gør det, og han gør det med et smil og humor i sine lignelser for at få sin pointe om gudsriget til at stå tydeligt frem. Har man ikke forstået det, har man forpasset pointen, som jo her er, at der ud af det, der ikke ser ud af noget som helst, vokser den helt store velsignelse.”

Samtidig med, at der kan drages mange eksistentielle erfaringer ud af bibeltekster og salmer, er det vigtigt for Merete Bandak at understrege det kristologiske aspekt, at hendes salmer først og fremmest er skrevet til eftertanke og forkyndelse af det nytestamentlige budskab om Jesus Kristus. Som når hun i første vers af salmen ”Guds rige er som et sennepsfrø”, bruger sennepsfrøet som et billede på Jesu død og opstandelse: ”Guds rige er som et sennepsfrø/ lægges i jorden for så at dø/ Tre dage efter af graven gold – Halleluja, halleluja – opstår det frisk og gi’r hundred fold.”

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg ville lægge vægt på underet, at det tilsyneladende mindste og mest betydningsløse viser sig at være det største og mest velsignelsesrige.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det første: ”Du må ikke have andre guder end mig”, og her ikke mindst det, der står foran dette: ”Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset”. Det er jo forudsætningen, Gud er din befrier, og derfor skal vi gøre sådan og sådan.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

En gudstjeneste med stor variation i salmer og melodier, og her helst mindst en af de nye salmer. Mange af de gamle salmer skal jo synges 50 gange, inden man begynder at forstå dem. Og så gerne en prædiken med kant. Evangelieteksten indeholder jo også foruroligende ting, som jeg så forventer bliver behandlet i prædiken. Det skal ikke glattes ud.

Hvordan er dit gudsbillede?

Gud er større end vi kan forestille os, og Gud er specielt mindre, end vi kan forestille os - og det er vores redning.