Smertens vej op ad bjerget

Jesus kom sin korsfæstelse i møde ad Via Dolorosa, vejen til Golgata i Jerusalem. Hver dag opsøger pilgrimme og turister stedet

A Christian pilgrim reenacts the crucifixion of Jesus Christ along the path where Jesus walked, now known as the "Via Dolorosa", or the "Way of Suffering", on Good Friday in Jerusalem's Old City on March 29, 2013. Christian pilgrims mark the anniversary every year by walking from the Garden of Gethsemane on the Mount of Olives to the Church of the Holy Sepulchre in the middle of the Old City, an ancient sprawling shrine which Orthodox and Catholic Christians believe was built on the original site of the crucifixion and burial of Jesus. AFP PHOTO/AHMAD GHARABLI
A Christian pilgrim reenacts the crucifixion of Jesus Christ along the path where Jesus walked, now known as the "Via Dolorosa", or the "Way of Suffering", on Good Friday in Jerusalem's Old City on March 29, 2013. Christian pilgrims mark the anniversary every year by walking from the Garden of Gethsemane on the Mount of Olives to the Church of the Holy Sepulchre in the middle of the Old City, an ancient sprawling shrine which Orthodox and Catholic Christians believe was built on the original site of the crucifixion and burial of Jesus. AFP PHOTO/AHMAD GHARABLI. Foto: AHMAD GHARABLI/ Denmark.

Jerusalems tætbebyggede gamle bydel med de smalle gyder, der snor sig gennem den arabiske basar, gør det vanskeligt for mange at forestille sig den dramatiske dag for næsten 2000 år siden, da Jesus ifølge kristen tradition blev korsfæstet på Golgata.

I dag er Gravkirken, der er bygget på de nøgne klipper uden for datidens bygrænse, gemt mellem huse og souvenirforretninger. At kirken rent faktisk ligger på et bjerg, er kun muligt at fornemme, hvis man går ad den stejle trappede vej, der for 2000 år siden nok var klipper eller i bedste fald en svært fremkommelig sti i Jerusalems bybillede.

Artiklen fortsætter under grafikken

Den vej går hundrede tusinder af kristne hvert år. Nogle alene, andre med guide. Men fælles for alle er, at de stopper op ved de forskellige såkaldte stationer, der hver især markerer en hændelse på Jesu vej til Golgata. De fem sidste af de i alt 14 stationer er inden for Gravkirkens areal, mens de første ni er fordelt ud over en rute på flere hundrede meter.

LÆS OGSÅ: Pilgrimme strømmer til Jerusalem i påsken

Den første pilgrimsfærd på Via Dolorosa fandt sted i den byzantiske periode. Her gik kristne grupper fra Oliebjerget, ned gennem Getsemane Have, ind gennem den gamle bydels mur og op til Gravkirken. Senere har pilgrimme gået ad forskellige ruter på Oliebjerget inden ankomsten til den gamle bydel. Men ruten inden for bymuren op til Gravkirken har altid været den samme.

De første to stationer på ruten er til minde om dødsdommen mod Jesus, til trods for at der i dag er bred enighed blandt forskere om, at dommen ikke blev fældet på dette geografiske punkt, men snarere i den sydvestlige del af det gamle Jerusalem.

Stationerne 3, 7 og 9 markerer steder, hvor Jesus ifølge kristen tradition snublede eller faldt, mens han bar på korset. Der er ikke historisk belæg for disse hændelser, men de tre fald er ikke desto mindre blandt de mest dramatiske i nogle af de nutidige mindeceremonier for Jesu vandring op ad Via Dolorosa. Hvert år på langfredag opfører en gruppe amerikanske kristne Jesu vandring i et forsøg på at gengive den historiske hændelse. Med torne bundet om hovedet og blod (rød farve) løbende ned ad ansigtet er de tre fald højdepunkterne inden ankomsten til Gravkirken.

De resterende fire stationer inden Gravkirken markerer Jesu møde med de fremmødte. Blandt dem hans egen mor, Jomfru Maria, og disciplen Simon, der på femte station tog korset og bar det for Jesus.