Akut social udrykning til ensomme og ældre

I 180 yderområder tilbyder KFUM’s Sociale Arbejde nu ”akut social drive-out” til trængte på grund af coronakrisen. Kristeligt Dagblad var med en dag ved Vivild Kirke på Norddjurs

Kampagnen med såkaldt akut social drive-out fortsætter indtil videre i tre måneder. Arkivfoto.
Kampagnen med såkaldt akut social drive-out fortsætter indtil videre i tre måneder. Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

En solbrun kvinde spejder ud af vinduet ved sognehuset ved Vivild Kirke på Norddjurs. I sine hænder har hun seneste udgave af Billed-Bladet og en smartphone i et pink læderetui.

”Det er da mærkeligt, at de ikke kommer,” siger hun og finder et flag og stiller ud foran døren, så det blafrer kraftigt i vinden.

Lis Kastrup hedder kvinden, som sammen med to mænd fra sognet de seneste fire uger har uddelt mad og madvarer til trængte lokale ved kirkens sognehus. Det gør de som led i en landsdækkende kampagne fra KFUM’s Sociale Arbejde om at uddele mad, tøj og fornødener til 180 yderområder i Danmark. Projektet er støttet af Tryg Fonden og er blevet til med formålet at hjælpe trængte og ensomme, hvis situation er blevet forværret af coronakrisen.

I Vivild er det Lis Kastrup og Axel Nielsen fra menighedsrådet og sognepræst Gustav Eyermann, der står for uddelingen. De to mænd lader Lis Kastrup få ordet for det meste, og hun tager det gerne. Men hun forstår ikke, hvorfor maden lader vente på sig. Den plejer at være der i god tid.

”Nu kommer de,” siger hun så, da hun ser en bil køre ind på parkeringspladsen med to yngre mænd, der leverer en flamingo termokasse.

Sognepræsten sætter sig ved et klaver og begynder at spille Johann Sebastian Bachs mest berømte cellosuite, mens en kø tager form foran sognehusets indgang. Der er fem ældre kvinder og to mænd. En af dem kommer ind og lægger mærke til musikken.

”Jeg synes, der er musik – skal vi så ikke have en svingom? Phillip Faber er her vist ikke,” siger hun og gnækker.

Ude ved indgangen har Lis Kastrup fået åbnet kassen og begynder nu sammen med Axel Nielsen at fordele maden i poser til de fremmødte.

”Husk nu, at på torsdag er der mad igen. Sig det endelig ude i Lejerbo,” siger hun med henvisning til de almene boliger i Allingåbro, hvor kirken ligger.

En af de fremmødte i køen er Henny Striib på 78 år. Hun er ikke nødvendigvis så afhængig af uddelingen, men sætter pris på muligheden for at komme ud af døren i denne nedlukning.

”Jeg er gået herned, fordi jeg ville se, hvad det var for noget. Og så blev jeg tilfreds med det, jeg fik, og så blev jeg bare ved. Man kommer jo ned og snakker med nogen, og det gør man jo ikke i lejligheden. Der er hverken banko eller strikkeklub mere, så det er godt at få en snak,” siger hun.

Oppe ved indgangen til sognehuset må Lis Kastrup konstatere, at det er småt med forsyningen denne tirsdag. De er ved at løbe tør for mad at dele ud, og det må hun fortælle Henny Striib og de andre, der når frem til rullebordet ved indgangen.

”Vil du have sådan noget kebabdressing?”, spørger hun én og siger til hele køen:

”I må undskylde, men der er ikke så meget i dag. Vi kan ikke gøre noget ved det.”

Henny Striib går ned ad trappen med sin pose og opdager, at en anden kvinde er ved at tage hendes rollator.

”Hov hov, Else, det er min, den der,” siger hun og griner højt.

Indenfor lægger Lis Kastrup ikke skjul på, at hun ikke er tilfreds med den levering af mad, der i dag kom fra Café Grenaa, som drives af KFUM’s Sociale Arbejde.

”Nej, jeg er ikke tilfreds. Vi har jo sagt til de her gamle koner, at der er mad, og så skal der jo være det, når de dukker op. Og så får de i dag sådan noget couscous, som de slet ikke har forstand på,” siger hun.

Så kommer en sidste kvinde op ad trappen. Hun har en pink jakke på og kigger ind.

”Står du og venter på noget?”, spørger Lis Kastrup.

”Vi har desværre ikke mere. Men der er mad på torsdag igen.”

”Jeg havde måske bare tænkt, at man kunne få en kop kaffe og en snak,” siger kvinden i den pink jakke, men vejret er desværre ikke til det, svarer Lis Kastrup.

”Når vejret er til det, stiller vi borde op, så vi kan drikke kaffe og snakke udenfor. Vi kan ikke være inde, fordi der skal være en meter imellem os.”

Kampagnen med såkaldt akut social drive-out fortsætter indtil videre i tre måneder.