Socialdemokrat: Af tro bør man engagere sig i samfundet

Regionsrådspolitiker Mogens Nørgaard (S) mener, at søndagens prædiketekst fra Matthæusevangeliet forsøger at vise, at Jesus ikke blot har omsorg for det åndelige liv, men også for menneskelivet på jorden

"Gud skabte mennesket til et liv på jorden. At det så kiksede for os som menneskehed, er en anden sag, men det var den oprindelige plan,” siger Mogens Nørgaard. – Privatfoto.
"Gud skabte mennesket til et liv på jorden. At det så kiksede for os som menneskehed, er en anden sag, men det var den oprindelige plan,” siger Mogens Nørgaard. – Privatfoto.

Fire forskellige budskaber springer i øjnene på den socialdemokratiske gruppeformand i Nordjylland, Mogens Nørgaard, når han læser prædiketeksten til den sidste søndag i kirkeåret.

Man fornemmer dog hurtigt, at særligt ét af budskaberne ligger hans hjerte nært. Det handler om passagen i teksten, hvor Jesus opfordrer til, at man skal komme til ham, hvis man føler sig træt og tynget af byrder.

”Jesus vil tage vores byrder på sig, han vil bære med os og give os hvile, siger han. Det vidner om, at der i troen på Gud foruden den åndelige hvile også er en fysisk hvile og tryghed. For mig siger det noget om, at Jesus ikke blot har omsorg for det åndelige liv, men også for vores menneskeliv,” siger Mogens Nørgaard.

Regionsrådspolitikeren, der er født i et kristent hjem og har taget troen med sig ind i sit voksenliv, har gennem længere tid forsøgt at tage et opgør med kristnes fokus på livet efter døden. Selv tror han også på et liv efter døden, men han mener, at det er en fejltolkning, hvis kristne ikke i lige så udstrakt grad koncentrerer sig om livet før døden.

”Jeg er stødt på mange kristne, der er opvokset i en kultur, hvor det hele handler om livet i himmeriget. Gud skabte mennesket til et liv på jorden. At det så kiksede for os som menneskehed, er en anden sag, men det var den oprindelige plan. Derfor tror jeg også, at man netop på grund af sin tro bør engagere sig i livet på jorden og i sit omkringliggende samfund,” fastslår Mogens Nørgaard.

Personligt er Mogens Nørgaard engageret i flere bestyrelser og i menighedsrådet i sin hjemby Birkelse ved Aabybro. Dertil kommer, at han dagligt forsøger at præge samfundets udvikling gennem sit politiske engagement i Regionsrådet i Nordjylland.

”For mig giver det god mening at tage ansvar for livet her på jorden gennem politik. Guds plan var ikke blot at frelse verden, men også at genoprette skaberværket, og det driver mig, hvis jeg som politiker kan være med til at hjælpe den plan bare lidt på vej med de holdninger og det livssyn, jeg har gennem min tro,” siger han.

Et andet budskab i Mogens Nørgaards fortolkning af prædiketeksten, der også læner sig op ad budskabet om engagement i det jordiske liv, tager afsæt i passagen omkring Jesu åg. I teksten hedder det, at vi skal tage Jesu åg på os, fordi hans ”åg er godt”, mens hans ”byrde er let”.

”Jeg er ikke opvokset i en tid, hvor man brugte et åg som redskab, men det blev lagt over ryggen på eksempelvis en okse og anvendt til at udligne vægten, man placerede derpå, hvilket gjorde det lettere for oksen at bære. Det er et billede på, at lukker vi Jesus ind i vores liv, gør det ikke vores liv vanskeligere – tværtimod udlignes byrderne og bliver lettere,” siger Mogens Nørgaard.

For politikeren er billedet samtidig et forsøg på at minde om, at vi skal være noget for hinanden, ligesom Jesus var, da han var på jorden. For vi skal lære af ham, hedder det i teksten.

”Jesus har forbilledligt vist os, hvordan man bør behandle og have omsorg for andre. Det taler ind i min overbevisning om, at vi er skabt til at tage del i livet med vores medmennesker her på jorden og ikke blot vente på det, der kommer,” siger han.

De sidste to budskaber i Mogens Nørgaards fortolkning indebærer de første passager i prædiketeksten. Først og fremmest slås det ifølge politikeren fast, at den kristne tro ikke blot er for intelligente mennesker. Det læser han ud af passagen om, at det har været skjult for vise og forstandige, men ”åbenbaret for umyndige”.

Dernæst får læseren at vide, at Gud har overgivet magten til at frelse til Jesus, mener politikeren. I teksten hedder det, at ”ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for”.

”Da Gud sendte sin søn til jorden, blev Jesus for mennesket en direkte adgang til Gud og til frelsen,” siger Mogens Nørgaard.

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg ville lægge vægt på, at Jesus siger “Kom til mig”, for det er for mig et udtryk for, at han både er for det åndelige og det menneskelige.

Hvordan ser din ønskegudstjeneste ud?

Jeg sætter meget stor pris på en skumringsgudstjeneste, for den stemning sidst på søndagen gør noget ved mig som person, når man sidder og falder til ro efter en lang uge og kan samle kræfter til en ny. Derudover vil jeg gerne kunne mærke liturgien, jeg vil gerne overraskes, og så holder jeg meget af lovsang.

Hvad er det vigtigste af De Ti Bud?

Det kan jeg simpelthen ikke pege ud. Jeg er nødt til at sige “du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv”, selvom det ikke er et af De Ti Bud.

Hvordan er dit gudsbillede?

Gud er skaberen og frelseren. Hans omsorg for skaberværket kommer til udtryk gennem frelsen.