Han vil hjælpe folk til at finde Gud

Daniel Nørgaard følte sig allerede som femårig draget af tanken om at blive katolsk præst, men tøvede længe med at følge sit kald. I september sidste år trådte han ind i jesuiterordenen som novice, og i dag fylder han 40

Den tidligere katolske præst, Daniel Nørgaard, har flere gange været i tvivl om sit præstekald. Sidste år trådte han ind i jesuiterordenen. – Foto: Leif Tuxen.
Den tidligere katolske præst, Daniel Nørgaard, har flere gange været i tvivl om sit præstekald. Sidste år trådte han ind i jesuiterordenen. – Foto: Leif Tuxen.

Da Daniel Nørgaard var omkring 12 år, boede han med sin mor og halvsøster i et socialt boligbyggeri i Farum, hvor der var mange tyrkiske indvandrere. De tyrkiske drenge spillede fodbold mellem blokkene om eftermiddagen, og en dag, da Daniel Nørgaard kom hjem fra skole, gik han ned for at spille med dem. Daniel var den eneste etnisk danske dreng i bebyggelsen, men de tog imod ham med begejstring. Lidt senere delte en af fædrene slik ud, men da turen kom til Daniel, takkede han pænt nej. Det var fredag, forklarede Daniel, og derfor fastede han. Den tyrkiske far klappede ham på hovedet og nikkede anerkendende.

”Daniel var meget engageret i sin tro allerede dengang og havde et afklaret forhold til at være katolik,” fortæller hans mor, Katalin Nørgaard.

Både Daniel og hans syv år ældre halvsøster gik med moderen i kirke, og Daniel var glad for messerne og de kirkelige aktiviteter. Han var aktiv som ministrant, der hjalp præsten under gudstjenesten, og han blev et engageret medlem af den katolske ungdomsklub. Niels Engelbrecht, der i dag er general-vikar i den katolske kirke i Danmark og sognepræst i Rosenkranskirken på Bornholm, lærte netop Daniel Nørgaard at kende i de år.

”Jeg husker ham som en meget alvorlig dreng, der også var ret genert, men han havde altid sine meningers mod, og det karakteriserer ham stadig. Han er meget optaget af at formidle troen, deltager gerne i debatten og kan til tider blive ret skarp, måske endda lidt for polemisk,” siger Niels Engelbrecht.

Men Daniel Nørgaard er også humoristisk og fantasifuld, siger Niels Engelbrecht, og han griber gerne til nye former for at forkynde troen levende. For eksempel laver han film og videoer til unge.

Film er hans store interesse, og han citerer ofte og gerne fra dem. Da han i 2014 skrev en tekst til religion.dk om at leve i cølibat, citerede han Clint Eastwoods karakter i ”Gran Torino”, som efter sin kones død siger til den unge præst, der stod for begravelsen:

”Du er bare en overuddannet 27-årig jomfru, der holder gamle, overtroiske damer i hånden for at love dem evigheden. Hvad ved du om liv og død?”.

I teksten forklarer Daniel Nørgaard, hvordan han aflagde løftet om cølibat uden at have haft en kæreste, holdt i hånd eller kysset. Men han var overbevist om, at det var hans kald at blive katolsk præst og vie sit liv til Gud. Om citatet fra filmen skrev han:

”Jeg finder egentlig ordene meget rammende til at beskrive mig som nyudklækket præst. Hvad vidste jeg egentlig om livets store spørgsmål, og hvad vidste jeg om kærligheden, andet end at jeg mente, at mit liv skulle bruges på at elske Gud? I dag vil jeg nok sige, at svaret er, at jeg vidste meget lidt, men at jeg vidste lige akkurat nok til at aflægge mine løfter.”

Anelsen om, at præstegerningen skulle være hans livsvej, fik han allerede som femårig, og som teenager blev troen for alvor nærværende. Men generthed, frygt for at tale i større forsamlinger og en følelse af ikke at kunne udtrykke sine tanker klart nok fik ham til at tvivle på sine evner. Så efter at have taget studentereksamen fra det katolske Niels Steensens Gymnasium i København rejste han til Rom, hvor han lærte italiensk og arbejdede hos Kærlighedens Missionærer (Moder Teresas søstre) samt på et hospital.

”Daniel er meget indfølende og god til at få kontakt med mennesker og også god til selve den fysiske del af omsorgsarbejdet. Den sociale side af ham har jeg altid været meget stolt af, og det har egentlig mere været det, jeg har været optaget af, at han ville leve ud, end af præstegerningen i sig selv,” siger hans mor, Katalin Nørgaard.

Det overraskede hende imidlertid ikke, da sønnen efter et år i Rom fortalte, at han havde besluttet sig for at blive præst. Som 20-årig begyndte Daniel Nørgaard på præsteseminariet, og efter seks års studier blev han præsteviet i 2007. Han var pligtopfyldende i og følte et stort ansvar for sit arbejde som ungdomspræst i det katolske bispedømme, men efter tre år fik han en krise og blev i tvivl om, hvorvidt præstegerningen virkelig var hans kald. En forelskelse gav yderligere næring til tvivlen, og han søgte et års orlov. Om det skrev han i førnævnte tekst på religion.dk:

”Jeg opgav tanken om at fortsætte som præst og lyttede så til det ekko, som dette nej gav i mig. Og mærkeligt nok var det ved at give slip på tanken som præst, at det igen blev muligt for mig at se mig selv i tjeneste. Da jeg igen følte mig fri til at træffe et valg, blev det klart, at jeg havde lyst til at genoptage det valg, jeg allerede havde truffet”.

Han blev andenpræst ved den katolske domkirke i Bredgade i København, hvor Niels Engelbrecht var sognepræst.

I september sidste år, da han selv for længst var blevet sognepræsten, sagde Daniel Nørgaard dog farvel til arbejdet i domkirken og rejste til Italien for at indtræde som novice i jesuiterordenen.

I et interview til kristendom.dk kort før sin afrejse sagde han om baggrunden for sin beslutning: ”Det, som jesuiterordenen står for, og som jeg også selv finder mest meningsfyldt og synes er ekstra glædeligt, er sådan noget som åndelig vejledning og det at holde retræter. At hjælpe folk til at finde Gud.”