Socialt svage orker ikke barnedåben

Pengepungen og socialt overskud spiller en afgørende rolle for, om forældre lader deres børn døbe

Sociale forhold spiller en rolle for, om forældre lader deres børn døbe i folkekirken.

Det vurderer generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollmann, efter at flere af landets biskopper i går udtrykte deres bekymring over, at færre og færre børn bliver døbt.

Bollmann drager sin konklusion på baggrund af en række sogneanalyser, som Kirkefondet bruger til at vurdere de enkelte sognes indsatsområder. Han mener, at mens det tidligere var ideologiske årsager, der afholdt forældre fra at døbe deres børn, er det i dag hovedsageligt de svagest stillede familier, der dropper barnedåben.

Den antagelse bakkes op af Kirkeministeriets statistik, som viser, at det faldende dåbstal har været størst i randområder som for eksempel Lolland-Falsters Stift, hvor der bor mange socialt svage familier.

– Socialt dårligt stillede familier kan have svært ved at overskue at holde en fest. Derfor bliver det for besværligt at holde en barnedåb. Til gengæld fornemmer jeg, at det er i sogne, hvor indbyggerne er højt uddannede og har pæne indkomster, at dåbsprocenten stagnerer, eller ligefrem er svagt stigende, siger Kaj Bollmann.

Ofte er det indvandring, der bruges som forklaring på den faldende dåbsprocent i Danmark. Men i Københavns Stift, der har været præget af stor indvandring, nikker biskoppen også genkendende til sammenhængen mellem sociale forhold og det faldende dåbstal. København har oplevet et fald på knap fem procent over de seneste 10 år, så stiftet nu har landets laveste dåbsprocent på 53,9.

– Faldet kan ikke kun dække over en stigende indvandring, siger biskop Erik Norman Svendsen.

– Når vi ser efter, er det faktisk tydeligt, at de steder i København, hvor dåbstallet er stærkest faldende, er præget af at være socialt belastede. Enten af indvandrer-familier eller af enlige mødre, der måske ikke orker at samle familien til en dåbsfest, siger han.

Sognepræst i Enghave Sogn på Vesterbro i København, Gunnar Bach Pedersen, bekræfter tendensen. I hans sogn har der traditionelt været en lav dåbsprocent.

– Det kan være uoverskueligt, hvis man skal samle kræfter til at få navngivet sit barn, når man dårligt kan få hverdagen til at hænge sammen, siger sognepræsten, der dog har oplevet en svagt stigende dåbsprocent i den seneste tid. Det kan hænge sammen med, at flere velstillede i disse år flytter til kvarteret.

– Jeg oplever, at de forældre, der vælger barnedåben til, ofte har en lidt mere solid økonomi, fastslår Gunnar Bach Pedersen.

Jørgen Pedersen er familieterapeut i Børn- og Ungeafdelingen i Storstrøms Amt. Han siger, at socialt belastede familier har et ringe overskud, og dåben er en af de ting, de kan skære væk.

– Det er bedre at bruge ressourcerne på at klare kontroversen med ægtefællen eller indkøbet. Generelt bruger man kræfterne på at få livet til at fungere, og derfor bliver de særlige ting i livet sprunget over, og det sociale felt lavest prioriteret, siger han.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk

lee@kristeligt-dagblad.dk

Faldende dåbsprocenter

I følgende tre stifter er dåbsprocenten faldet mest i procentpoint gennem de seneste 10 år:

Lolland-Falster 6,2

Haderslev 5,8

Aalborg 5,4