Prøv avisen

Sønderjyder i små sogne går mere i kirke

Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, præsenterede fredag eftermiddag til årets landemøde den rapport, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, FUV, har lavet på baggrund af de mange indberetninger, stiftets sogne på nær tre har foretaget fra den 1. februar 2015 og frem til 31. januar i år. Biskoppen ses her til Folketingets åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Foto: Leif Tuxen

Kirketællingen fra Haderslev Stift viser , at folkekirken har en bred berøringsflade med folks liv. Især musik tiltrækker publikum

”Jeg er glad for, at vi har foretaget kirketællingerne, for de giver os en mulighed for at tale om folkekirkens arbejde og betydning. Men nu er det så også gjort. Nu tæller vi ikke mere, for vi skal passe på ikke at lade os fange af tallene. De viser kun et udsnit af virkeligheden og slet ikke hele billedet.”

Sådan siger biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, der fredag eftermiddag til årets landemøde kunne præsentere den rapport, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, FUV, har lavet på baggrund af de mange indberetninger, stiftets sogne på nær tre har foretaget fra den 1. februar 2015 og frem til 31. januar i år. Rapporten viser blandt andet, at kirkens kerneopgaver samlet får flest mennesker til at komme i kirken, nemlig 70 procent af deltagelsen. Men samtidig at knap 30 procent faktisk kommer i kirken til andet end gudstjenester og kirkelige handlinger som dåb og begravelse.

For eksempel viser tallene, at der i gennemsnit er 57 personer til de ”almindelige” gudstjenester, eller 2,8 procent af sognets folkekirkemedlemmer, men at særlige begivenheder som ungdoms-, musik- og friluftsgudstjenester trækker endnu flere til.

”Det er klart, at de oplysninger kan få nogle til at overveje, om det så var en idé at lave flere af den slags gudstjenester. Men det må være overvejelser, man gør sig lokalt ude i sognene. Jeg har hele tiden sagt, at jeg som biskop ikke vil bruge tallene som styringsredskab, og det kan man heller ikke. For det kan jo også være, at de særlige gudstjenester er så velbesøgte, fordi de netop kun foregår en gang imellem,” siger Marianne Christiansen.

Biskoppen har derudover især lagt mærke til, at netop musiklivet er populært blandt de kirkelige aktiviteter.

”Der er faktisk lige så mange, der går til kor i kirken som til præst, og både musikgudstjenester og koncerter er også meget besøgte. Det synes jeg er meget positivt, for musikken bliver her sat ind i en ramme med en evangelisk betydning. Og det er jo en fin baggrund for fejringen af 500-året for Reformationen næste år, da Luther netop også betonede musikkens betydning for den kristne tro.”

Derudover kan man blandt andet læse i rapporten, at det især er i de små sogne med under 500 medlemmer af folkekirken, at flest mennesker er i berøring med kirken. Her er den procentvise kirkegang otte gange så stor som i sogne med over 5000 folkekirkemedlemmer, og for eksempel juleaften er godt 41 procent i de små sogne dukket op til gudstjeneste, mens det kun gælder godt 12 procent i de store sogne.

”Det viser jo det, som vi dybest set godt ved. Jo mindre en enhed er, des stærkere er det kirkelige fællesskab. Derfor er det også vigtigt, når man læser tallene, at et lavt tal i de små sogne faktisk kan dække over en høj procentdel. Og i forhold til hele udkantsproblematikken synes jeg da, det er interessant, at det ikke tyder på folkelig forarmelse i de små samfund – snarere tværtimod,” siger Marianne Christiansen.

Rapporten for stiftet og for de enkelte provstier kan findes på stiftets hjemmeside, og den 16. november afholder Haderslev Stift et fyraftensmøde, hvor alle interesserede kan spørge ind til tallene og diskutere, hvad de fortæller.