Prøv avisen

Sogn brugte 2,6 millioner på badeværelse

Badeværelset til 2,6 millioner er et af flere eksempler på uansvarligt forbrug i Simeon-Sankt Johannes Sogn i København, mener byggesagkyndig og menighedsrådsmedlem Jesper Eis Eriksen. – Foto: Freja Lehrmann

Simeon-Sankt Johannes Sogn på Nørrebro kritiseres af byggesagkyndig for at bruge uansvarligt mange penge på byggesager. Menighedsråd råder over for stort et ansvar, siger sognepræst og liberal klummeskribent

Det blev en dyr affære, da menighedsrådet i Simeon-Sankt Johannes Sogn på Nørrebro i København i 2013 fik pålagt at stille et bad til rådighed for kirkens medarbejdere i Sankt Johannes Kirke. Blandt flere muligheder valgte menighedsrådet at bygge et badeværelse i kirkens krypt, og det endte med at koste 2,6 millioner kroner.

Det kunne lokalmediet Nørrebroliv forleden skrive, blandt andet på baggrund af udtalelser fra den byggesagkyndige, Jesper Eis Eriksen, der undrer sig over prisen på flere projekter. I det konkrete tilfælde mener den byggesagkyndige for eksempel, at man kunne have fundet en billigere løsning.

”Arbejdstilsynet nedlagde påbud om at stille bad til rådighed for medarbejdere, der lavede såkaldt tilsmudsende arbejde. I samme omgang kom det med vejledninger til, hvordan dette kunne efterkommes – for eksempel kunne man stille en skurvogn op med badefaciliteter, eller man kunne lade et eksternt firma tage sig af opgaver, der faldt under kategorien ’tilsmudsende arbejde’. I stedet valgte man en helt vanvittigt dyr løsning, hvor man betalte en arkitekt for at tegne et badeværelse i krypten af en så gammel kirke. Man burde vide, at sådan noget i sidste ende ville blive dyrt,” siger han.

Jesper Eis Eriksen, der er ph.d.-kandidat i arkitektur, blev valgt ind i sognets menighedsråd i 2017. Siden har han set flere kritiske eksempler på overforbrug i forbindelse med bygge- og anlægssager i sognet. For eksempel mener han, at det var i den dyre ende, da Simeons Kirke opsatte en metalhylde til over 16.000 kroner.

”Badet er det grelleste eksempel, men jeg spærrer også øjnene op, når jeg ser, at man har fået skiftet en radiator i sognets legestue til 25.000 kroner. Der er mange tilfælde – også helt ned i det små – på, at man ikke viser omkostningsbevidsthed,” siger han.

Sagerne fra Nørrebro er udtryk for et grundlæggende problem med folkekirkens forbrug, mener Edith Thingstrup, som er erklæret liberal klummeskribent ved Berlingske og sognepræst i Ledøje og Smørum Kirker i Nordsjælland.

”Det er et dejligt og flot badeværelse, ser det ud til på billedet. Men jeg synes, det er mange penge at bruge på sådan noget. De penge kunne være brugt på mission eller noget andet, der er relevant for sådan et sogn, hvor der bor mange unge mennesker og mange, som ikke er medlemmer af folkekirken. Jeg tror desværre, at der sidder mange menighedsråd rundt i landet, som tror, at de skal administrere mursten, mens de glemmer at komme ud til mennesker,” siger hun.

Ifølge Edith Thingstrup råder menighedsrådene over et for stort ansvar. Derfor har hun længe talt for at centralisere visse opgaver som for eksempel byggesager for at undgå tilfælde som det med badet på Nørrebro.

”Man kunne overveje, om man skulle lade provstiet stå for de store byggesager. Det er et krævende og stort ansvar at stå for tilrettelæggelsen af en omfattende byggesag. Et menighedsråd står altid til ansvar for de midler, det bruger. Hvis man har for mange penge, kan man også overveje at sætte skatten ned. Det er altid en mulighed,” siger hun.

Det er provstiudvalget, der skal godkende bygge- og anlægsopgaver. Det gjorde Nørrebro Provsti i 2013, da Simeon-Sankt Johannes Sogns menighedsråd luftede planerne om at bygge et badeværelse. Men det var en forkert beslutning, siger udvalgets formand, Marianne Schunck, der på daværende tidspunkt var menigt medlem af udvalget.

”Det var ikke planen, at det skulle blive et projekt til 2,6 millioner kroner. Det var oprindeligt betydeligt mindre. Men som så ofte med gamle, bevaringsværdige bygninger, opstår der undervejs uforudsete ting, der fordyrer sådanne projekter. Når det er sagt, så synes jeg, at det var en ærgerlig beslutning. Og kunne jeg gøre det om i dag, ville jeg gøre det,” siger hun og tilføjer, at provstiudvalget siden årsskiftet har sat gang i en proces, der inkluderer at skærpe proceduren for byggesager.

Kristeligt Dagblad forsøgte at få en kommentar fra menighedsrådet i Simeon-Sankt Johannes Sogn, men det lykkedes ikke at etablere kontakt. Mediet Nørrebroliv spurgte den nuværende formand, Ole Steenberg, om han ville vælge samme løsning i dag, hvortil han svarede:

”Det var ikke mig, der var formand dengang, men der stødte komplikationer til i forhold til det baderum, og det gjorde det dyrere. Sådan går det tit. Jeg vil også mene, at der var flere tilbud indover. Vi sender altid i udbud for at sikre den bedste løsning – også i forhold til prisen.”