Sogne får mindre gavn af folkekirkens formue

Stadig færre af stifternes milliarder bliver lånt ud til kirkelige projekter i sognene. I stedet bliver pengene investeret i værdipapirer. Formuen har udspillet sin rolle, siger provsteformand

Over de seneste år er stifternes penge i stigende omfang blevet investeret i værdipapirer i stedet for at blive lånt ud. For fem år siden var næsten 44 procent af pengene lånt ud til sognekirker, mens det i dag er faldet til 31 procent. Resten af formuen har stifterne købt obligationer for.
Over de seneste år er stifternes penge i stigende omfang blevet investeret i værdipapirer i stedet for at blive lånt ud. For fem år siden var næsten 44 procent af pengene lånt ud til sognekirker, mens det i dag er faldet til 31 procent. Resten af formuen har stifterne købt obligationer for. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det lokale kirkeliv i Danmark har i stadig mindre grad glæde af den formue, stifterne råder over. Tilsammen har stifterne cirka fem milliarder kroner stående, som landets sognekirker kan søge om at låne til større projekter. Men over de seneste år er stifternes penge i stigende omfang blevet investeret i værdipapirer i stedet for at blive lånt ud. For fem år siden var næsten 44 procent af pengene lånt ud til sognekirker, mens det i dag er faldet til 31 procent. Resten af formuen har stifterne købt obligationer for.

Tendensen skyldes primært, at menighedsråd har mistet fidusen til at låne penge af stifternes velpolstrede pengekasser. Tidligere var det ellers en nem og populær måde for menighedsrådene at få finansieret byggeprojekter på, men i dag står stiftsmidlerne som et levn fra fortiden, forstår man på Jette Marie Bundgaard-Nielsen, formand for Danmarks Provsteforening.

Det er netop i provstierne, at meget af sognekirkernes økonomi bliver styret. Men her er man begyndt at bestræbe sig på en strammere styring af pengene, hvor man undgår at optage nye lån. Og hvis det alligevel er nødvendigt at låne, vil det ofte være billigere bare at låne penge af banken, siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen.

”Nogle gange har vi alligevel lånt pengene af stifterne for at være solidariske. Men i mere velstillede provstier har stiftsmidlerne udspillet deres rolle,” siger hun og tilføjer, at de mest økonomisk trængte provstier stadig kan have behov for at vælge stiftsmidlerne for at få realiseret et byggeri.

I stedet for at låne af stifternes penge med efterfølgende renter og afdrag er mange provstier begyndt at oprette deres egne puljer, hvor de hvert år lægger penge til side til for eksempel byggesager. Derigennem kan menighedsrådene efter tur få realiseret deres byggeprojekter i takt med, at der bliver råd til det, forklarer Jette Marie Bundgaard-Nielsen.

På samme måde fortæller Poul Erik Knudsen, provst i Ikast-Brande Provsti, at det igennem flere år har været et decideret mål at reducere lånene i stiftsmidlerne.

”Vi hører meget om, at vi bliver færre medlemmer i folkekirken, og at det vil få konsekvenser for kirkens økonomi om 10 til 15 år. Derfor er der en bestræbelse i provstierne på at formindske låneoptag for at forberede sig på fremtiden,” siger han.

Når stifternes penge i mindre grad bliver lånt ud til kirkerne, investeres de i stedet i værdipapirer. Indtil nu har de stået i stats- og realkreditobligationer, men som Kristeligt Dagblad kunne fortælle tidligere på ugen, har afkastet de senere år været så lavt, at stifterne vil begynde at investere mere offensivt.

Men selvom det umiddelbart kan virke paradoksalt, at folkekirken ligger inde med så store summer, uden at det lokale kirkeliv får megen glæde af dem, er det svært at se bedre alternativer til, hvordan pengene skal forvaltes, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

”Hvis menighedsrådene kan finde bedre måder at finansiere deres projekter på end at låne af stifterne, og hvis stifterne kan tjene mere på at investere dem end ved at låne ud til menighedsrådene, så er det hele i sidste ende til fordel for den samlede folkekirke,” siger han.

På samme måde forklarer stiftskontorchef i Aarhus Stift Jette Madsen, at det er meget begrænset, hvad man egentlig kan stille op med stiftsmidlerne. For langt hovedparten af pengene stammer fra forudbetalte gravsteder.

”Når menighedsråd kan låne af stiftsmidlerne, handler det om, at det er det muliges kunst med disse penge. I sidste ende er det midler, der bare skal være der til den dag, de skal udbetales til kirkegårdene,” siger hun og tilføjer, at lån i stiftsmidlerne stadig kan være en god mulighed for menighedsråd, da de derved blandt andet slipper for bankens gebyrer og administrationsomkostninger.