Sogne sætter fokus på flygtninge

Sidste års rekordhøje antal asylsøgere medfører et stort antal kirkelige initiativer på flygtningeområdet. I den sønderjyske by Toftlund har man for eksempel etableret en række tilbud, der skal give de lokale flygtninge en god start i Danmark

Siden 2014 har flere kirker øget udbuddet af tiltag, der retter sig mod flygtninge. Dette billede er fra 2009, hvor afviste asylansøgere fra Irak søgte beskyttelse i Vor Frue Kirke i København for ikke at blive tvangshjemsendt til Irak.
Siden 2014 har flere kirker øget udbuddet af tiltag, der retter sig mod flygtninge. Dette billede er fra 2009, hvor afviste asylansøgere fra Irak søgte beskyttelse i Vor Frue Kirke i København for ikke at blive tvangshjemsendt til Irak. . Foto: Jeppe Michael Jensen.

Borgerkrig i Syrien og militærdiktatur i Eritrea. Det er to af grundene til den stigende flygtningestrøm, som søger mod Europa. Sidste år medførte det et rekordhøjt antal asylsøgere i Danmark, og det er ikke gået ubemærket hen i folkekirkeligt regi. Siden 2014 har flere kirker øget udbuddet af tiltag, der retter sig mod flygtninge, med alt fra danskundervisning og venskabsfamilier til udlejning af værelser i private boliger.

Den folkekirkelige fællesfond har afsat 1,3 millioner kroner over tre år til kirkelige initiativer inden for asylområdet. Desuden har TrygFonden givet 2,25 millioner kroner til formålet. Søren Dalsgaard, der er asylkoordinator i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, vurderer, at det vil medføre, at flere frivillige melder sig på banen.

”Med den folkekirkelige fællesfond (folkekirkens pengekasse, red.) har fokus især været på den kirkelige betjening af asylcentre. Med bevillingen fra TrygFonden fokuseres der mere på det sociale arbejde, som ikke er forkyndende eller missionerende som mobiliseringen af frivillige ude i menighederne,” siger han.

Et af de steder, hvor man har prioriteret initiativer og aktiviteter, der henvender sig til flygtninge, er Toftlund Kirke i Sønderjylland. Her holder kirken blandt andet café for asylsøgere en gang om måneden i sognegården, frivillige indsamler tøj til asylcentret, og der etableres kontaktfamilier til flygtningene, som inviterer dem hjem at spise for at hjælpe dem med at falde til. Marianne Zeuthen, der er sognepræst i Toftlund, påpeger, at kirken spiller en vigtig rolle i at hjælpe de mennesker, der kommer til Danmark fra konfliktramte områder.

”Det handler om diakoni, det vil sige at hjælpe mennesker i nød. Vi får en del syrere, og mange er unge mænd, der kommer uden deres familier. Det er mennesker, der har mistet alt, og så kommer de pludselig til Toftlund og skal finde ind i en ny kultur. De er meget åbne og meget interesserede i at komme i kontakt med danskerne og lære, hvem vi er,” siger hun.

Netop disse initiativer, hvor asylsøgere kommer i kontakt med lokale borgere, er til stor gavn for flygtningene i Danmark, mener Søren Dalsgaard.

”Det handler om at forsøge at skabe et personligt møde mellem danskere og flygtninge. Når først man har skabt et personligt møde, falder de praktiske ting nemmere på plads, fordi man er del af et fællesskab og har et sted, hvor man som flygtning kan få hjælp, når alt er nyt og fremmed,” siger Søren Dalsgaard.

Birthe Munck-Fairwood, der er netværkskoordinator i den folkekirkelige organisation Tværkulturelt Center, fremhæver i den sammenhæng Folkekirkens Asylsamarbejde, som i 2014 blev oprettet af Folkekirkens mellemkirkelige Råd for at imødekomme det stigende antal asylsøgere.

”Det er et nyt initiativ, der har gjort det muligt at yde en ekstra indsats for asylsøgere. Der har været en masse lokale initiativer, men at man også støtter oppefra, er en udvikling inden for det seneste år, der kan betyde en ressourcetilførsel til flygtningeområdet,” siger hun og uddyber:

”Det sender et positivt signal fra folkekirken om, at flygtninge og asylsøgere også kommer folkekirken ved.”