Kirkerne i Soderup og Kirke Eskilstrup på Midtsjælland skal have ny præst, og derfor har menighedsrådene slået et stillingsopslag op. Her skriver de, hvad de forventer af en ny præst, og hvad de selv har at byde på. For eksempel lokker de med en nyrenoveret præstegård og et godt arbejdsmiljø. Desuden lyder det i opslaget, at de kan tilbyde to menighedsråd, der ”arbejder efter en vision om, at opgaverne i sognene løses med FN’s verdensmål som ramme”.
Det studsede sognepræst Jesper Bacher over, da han sad og bladrede i sit fagblad Præsten. Han har embede i Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe pastorat og mener, at det er bizart, at FN’s verdensmål er inddraget i den pågældende jobannonce.
”Det er formuleret sådan, at det umiddelbart ser ud, som om FN’s verdensmål skal være rammen for alle opgaver i sognene. Dermed også de kirkelige aktiviteter. Det, synes jeg mildt sagt, er upassende at have med i et stillingsopslag som dette. Man søger jo en Ordets tjener, ikke en FN’s tjener. Og kirken skal ikke have verdensmål, for kirken kan ikke komme i mål i verden – det kan den kun i himlen,” siger han og kalder det en del af en bred tendens, hvor alle skal knæle for eller abonnere på en sag eller en bevægelse, som er oppe i tiden.
”FN’s verdensmål er en omfattende politisk dagsorden, men den er formuleret så generelt, at det ved første øjekast kan svære svært at være uenig i den. Alle kan naturligvis skrive under på, at vi bør afskaffe sult. Men hvad er årsagerne til, at der er sult, og hvordan bekæmper man det? Det er nogle af de politiske spørgsmål, der ligger under overfladen, og som FN ikke nødvendigvis har de rigtige svar på.”
FN’s tolkning af verdensmålene har skabt debat flere gange, blandt andet da FN’s generalsekretær, António Guterres, i slutningen af august udtalte, at coronapandemien bekræftede ham i, at 1000 års patriarkat ”har resulteret i en mandsdomineret verden med en mandsdomineret kultur til skade for alle”. Ligestilling mellem kønnene er et af de 17 verdensmål.
Og forhenværende provst og adjungeret professor emeritus i kirkehistorie Peter Balslev-Clausen mener også, at man tager fejl, hvis man hævder, at der ikke ligger et politisk synspunkt bag FN’s verdensmål.
”De 17 verdensmål ser meget tilforladelige ud, men det er et politisk program på linje med alle mulige andre institutioner og politiske partiers visioner. Hvis et menighedsråd havde skrevet, at de havde Venstres eller Socialdemokratiets principprogram som ramme for det kirkelige arbejde, ville hårene rejse sig på enhver. Det lyder mere harmløst, når det er FN’s principprogram, man har som rettesnor for arbejdet, men det er det samme. Er man i de to menighedsråd bevidst om, at det kunne være, at FN tager fejl i den analyse, der ligger til grund for verdensmålene?” spørger han.
De seneste år har budt på en lang række eksempler på, at kirkelige organisationer har hægtet sig på FN’s verdensmål. Ved den fælleskirkelige festival Himmelske Dage i Herning sidste år var der en Verdensmålscafé, ligesom flere arrangementer tog afsæt i de 17 verdensmål. Der blev blandt andet afholdt verdensmålsbanko.
Tidligere i år gik organisationer som Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Nødhjælp tilsvarende sammen om at udgive ”Verdensmålsbogen” med teologiske refleksioner over de 17 verdensmål.
Museumsinspektør David Holt Olsen fra Industrimuseet i Horsens har længe kritiseret samme tendens blandt kulturinstitutioner, der har hægtet sig på de 17 verdensmål. Han kalder FN’s verdensmål en slags trojansk hest, der på overfladen ser harmløs ud, men som kan føre til mere politisk styring, når de er indarbejdet i en organisation.
”Når man bruger FN’s verdensmål som rettesnor for sit arbejde, mister man retten til selv at definere, hvad formålet er med de ting, man gør. Som menighedsråd forestiller jeg mig, at man skal være allieret med menigheden, og for mit eget vedkommende skal jeg være allieret med museumsgæster, som jeg skal forsøge at åbne industrihistorien for. Her virker det, som om man er allieret med djøf’ere fra en forvaltning, og på den måde er verdensmålenes indtog alle steder bare forlængelsen af en instrumentalisering af alle sektorer, der har fundet sted de sidste 20-25 år,” siger han.
Hos menighedsrådet i Kirke Eskilstrup er man overrasket over, at nogen kan tolke deres brug af FN’s verdensmål som noget politisk, lyder det fra formand Laila Haunstrup Bregner Carlsen. For dem handler det udelukkende om det lavpraktiske.
”For os er det 17 overskrifter til at gøre noget bæredygtigt i det lavpraktiske. Det kunne være at have et område på kirkegården, hvor man kan stresse af for at leve op til målet om sundhed og trivsel. Eller det at bruge vores indsamlinger til at stoppe fattigdom,” siger hun og tilføjer, at der ikke er lagt op til, at præsten skal inkorporere verdensmålene i det kirkelige arbejde.
FN er langtfra holdningsløs og er kommet med markante udtalelser om for eksempel køn. Hvad med de mennesker i jeres sogn, der ikke er enige med FN’s generalsekretær i, at coronakrisen har udstillet problemerne med en mandsdomineret verden?
”Der vil jeg sige, at vi under ingen omstændigheder bruger det her til at gå ind i en debat om køn. Det er udelukkende en ramme for os, hvor vi fortolker overskrifterne for de 17 verdensmål ind i vores egen hverdag. Det er udelukkende for at hjælpe os og inspirere os til at handle mere bæredygtigt. Jeg var slet ikke klar over, at nogen kunne mistænke os for at handle politisk.”