Prøv avisen

Sognebørn vil støtte menighedsråd i strid med underskrifter

I sagen fra Ulkebøl på Als, hvor menighedsrådet truer med at gå, blander de almindelige kirkegængere sig nu også. Professor kender ikke til lignende fortilfælde

Pensionisterne Solveig Møller og Jørgen Wittek Møller ærgrede sig, da de for få dage siden læste i Ulkebøls kirkeblad, at sognets menighedsråd har indstillet alle aktiviteter på grund af uoverensstemmelser med den lokale sognepræst.

Siden har man i Kristeligt Dagblad kunnet læse, at medlemmerne af menighedsrådet truer med helt at forlade deres poster. Og nu har ægteparret, der også selv bor i Ulkebøl, taget initiativ til en underskriftindsamling til fordel for det siddende menighedsråd.

”Vi vil gerne bakke op om vores menighedsråd, som vi synes gør et godt stykke arbejde med blandt andet mange gode aktiviteter,” fortæller Solveig Møller, hvis ambition er at besøge alle husstandene i Sønderborg-forstaden, og som allerede er begyndt at stemme dørklokker.

Hun værdsætter menighedsrådets arbejde i forbindelse med kirkens kerneopgaver, men fremhæver også de populære aktiviteter ”Herrehjørnet” og ”Onsdagscaféen” for henholdsvis mænd og kvinder, der foregår i den lokale sognegård, men som nu er sat i bero. Og menighedsrådet vil gå, hvis ikke sognepræsten Kirsten Schmidt forlader sit embede. Rådet har givet Haderslev-biskop Marianne Christiansen en frist til den 30. september til at løse problemet.

I slutningen af august vil ægteparret Møller overdrage den færdige indsamling af underskrifter til biskoppen med en appel om at finde en løsning, hvor menigheds- rådet kan blive på deres poster.

”Med hensyn til Kirsten Schmidt kender jeg hende ikke, da vi er kun kommet til gudstjenester hos den anden præst, som nu har fået nyt arbejde.”

Præsten Kirsten Schmidt ønsker ikke at udtale sig om sagen, men menighedsrådsformand Frede Mørch Pedersen glæder sig over opbakningen.

”Det varmer selvfølgelig, at der er nogle i sognet, som sætter pris på vores arbejde. Man må håbe, at det gør et vist indtryk på biskoppen, men jeg tør ikke helt tro det.”

Professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen husker ikke lignende fortilfælde, hvor almindelige kirkegængere er gået i brechen for at beholde deres menighedsråd. Men han peger på, at det i princippet er helt i tråd med en luthersk teologi, når den brede menighed blander sig i kirkens anliggender.

”Den lutherske tanke om det almindelige præstedømme betyder, at enhver døbt principielt kan være præst, og at almindelige kristne vælger en person i deres midte, som de ser som særligt egnet til at forkynde evangeliet. Og hvis demokratiet i forlængelse af det almindelige præstedømme skal fungere ideelt, er det ikke kun menighedsrådet, men i princippet alle lokale medlemmer af folkekirken, der skal leve med og interessere sig for, hvad der foregår i kirken,” siger Svend Andersen.

”Det er i sig selv positivt, at kirkemedlemmer udtrykker en tillid til og interesse i menighedsrådets arbejde, når man tager i betragtning, hvor sjældent det sker. Det almindelige billede er jo, at folk overhovedet ikke interesserer sig for, hvad menighedsrådet laver,” betoner professoren.

Men hvad der luthersk forstået kan ses som en sund demokratisk indstilling, kan i nogle tilfælde kamme over i populisme og ende med at blive hetz mod en præst, påpeger Svend Andersen.

”Det afgørende er, om der er tale om interesse i det kirkelige liv og ikke bare i underholdende aktiviteter.”

Svend Andersen vurderer dog ikke, at en underskriftindsamling vil kunne påvirke en beslutning om en præsts ansættelse i folkekirken.

”I en situation som denne vil biskoppen omvendt kunne bruge støtten fra sognebørn til at sige til menighedsrådet, at det ville være forkert at trække sig tilbage.”