Prøv avisen

Sognemedhjælpere er ansigtet på folkekirkens vækst

Sognemedhjælpere udfører en lang række opgaver, som varierer fra sogn til sogn. Her er det en sognemedhjælper, der er i gang med babysalmesang i Nørresundby Kirke. Foto: Henning Bagger Denmark

MED GRAFIK: På 23 år er der kommet 262 sognemedhjælpere, der står for en række af folkekirkens nye aktiviteter. Kirken burde i stedet prioritere frivilligheden og spare på lønudgifterne, lyder kritik

De er veluddannede. De er blandt de bedre lønnede funktionærer i folkekirken. Og der kommer stadig flere af dem. På lidt over 20 år har sognemedhjælperne udviklet sig fra at være ikke-eksisterende til at udgøre en reel faggruppe i folkekirken med egen fagforening og overenskomst.

Dermed er sognemedhjælperne indbegrebet af den vækst i folkekirkens lønudgifter, som Kristeligt Dagblad for nylig kunne fortælle om. På 20 år er kirkens udgifter til løn til alle andre ansatte end præsterne steget med 1 milliard kroner, når man har renset tallene for inflation.

Det er netop i denne periode, at sognemedhjælperne har gjort deres entre i folkekirken.

LÆS OGSÅ
: Milliardvækst i folkekirkens lønninger

I 1990 blev den første sognemedhjælper ansat. Siden er gruppen vokset med mellem 10 og 15 nye stillinger om året. I dag er der 262 fuldtidsansatte sognemedhjælpere i folkekirken, og gruppen vokser stadig med over 10 nye stillinger om året.

Og den personaleforøgelse har været nødvendig for kirken, lyder det fra Esther Jensen, formand for sognemedhjælpernes fagforening, Sognemedhjælperforeningen.

Folkekirken har udvidet med en række nye opgaver og aktiviteter de seneste år. Det er især disse ekstra opgaver, som sognemedhjælperne går ind og løfter, siger hun og peger på minikonfirmandundervisningen som en af de største opgaver, sognemedhjælperne tager sig af.

Sognemedhjælpernes arbejde varierer meget fra sogn til sogn, men fordeler sig overordnet på undervisning og diakoni. De diakonale opgaver er blandt andet ældrearbejde og opgaver på væresteder. Derudover er en del af dem beskæftiget med informationsarbejde og med at hjælpe ved gudstjenester og stå for særarrangementer som babysalmesang og spaghettigudstjenester.

LÆS OGSÅ: Funktionærer strømmer ind i folkekirken

Men folkekirkens fremvoksende lag af sognemedhjælpere er en tragisk udvikling. Det mener Henrik Gade Jensen, sognepræst i Gloslunde på Lolland. Her har man ikke ansat nogen sognemedhjælper, og præsten understreger, at den aktive menighed selv bager kager, vasker op og fungerer som besøgsvenner.

Kirken lever af frivillighed, og de frivillige bliver langt hen ad vejen overflødiggjort, når man ansætter professionelle folk i et sådant omfang til at løse opgaverne. Det er trist. Meget af det diakonale og folkelige arbejde lever bedst af frivillige. Frivillighed skaber fællesskab og nærvær i kirken, siger han og tilføjer: Bureaukrati, arbejdstidsregler og overenskomster, som hver ansættelse trækker med sig som en betonklods, er med til at dræbe det åndelige liv.

Henrik Gade Jensen mener, at præsterne selv kunne tage mere fat, være mere pastor og mindre funktionær.

I stedet for at ansætte nyt personale mener jeg godt, at præster kan arbejde mere og tage flere opgaver på sig. Vi bliver nødt til at være enormt bevidste om kirkens omkostningsniveau, hvis vi ikke skal skræmme folk væk fra kirken. Og ekstra personale er virkelig med til at få udgifterne i vejret og forpligte kirken lang tid frem, siger han.

At fremkomsten af sognemedhjælpere har været et tilbageslag for det frivillige arbejde, er en misforståelse, mener Esther Jensen. Tværtimod oplever hun, at det frivillige arbejde bliver styrket af, at der en ansat person til holde rede i trådene i arbejdet.

Vores erfaring er, at når der er en sognemedhjælper, kommer der også mange flere frivillige til. Det diakonale arbejde er stadig præget af frivillige kræfter i sognene, men der skal være nogen til at finde de frivillige, fastholde og motivere dem. Og til at være et sikkerhedsnet, når det glipper for dem. Frivilligt arbejde kræver også meget af kirken, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kirkeministeriet tjekker kirken med stopur

Samme oplevelse har Steen Skovsgaard, biskop over Lolland Falsters Stift. Han har selv arbejdet sammen med sognemedhjælpere i sin tid som præst i Gellerup og senere som provst i Aarhus.

Jeg har den største respekt for sognemedhjælperarbejdet. Min erfaring er, at der kommer endnu flere frivillige i en kirke, hvis der er en sognemedhjælper. Jeg kender ingen eksempler på, at de har erstattet det frivillige arbejde. Og så længe det ikke er tilfældet, kan jeg ikke se det som andet end et sundhedstegn, at gruppen af sognemedhjælpere vokser, siger han.

Sognemedhjælperne er en relativt veluddannet gruppe. Ifølge Sognemedhjælperforeningen har de fleste en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, og uddannelsesniveauet er generelt stigende. Lønnen er også relativt høj sammenlignet med andre kirkefunktionærer. Den gennemsnitlige årsløn for sognemedhjælpere er omkring 425.000 kroner, når man regner pension og tillæg med. En kirketjener får 340.000 kroner og en graver får 360.000 kroner i gennemsnit om året.

GRAFIK: Se hvordan folkekirken bruger sine penge

De høje uddannelser og lønninger kan være et problem, mener Steen Skovsgaard.

Der er eksempler på kirker, hvor sognemedhjælperen faktisk har fået mere i løn end præsten. Det mener jeg ikke er rimeligt, og det kan føre til problemer i sognene. Jeg mener heller ikke, at det er nødvendigt, at sognemedhjælpere skal være højtuddannede for at udføre deres opgaver, siger han.

Men med en sådan indvending overser man, hvad det er for nogle opgaver, sognemedhjælperne udfører, siger Esther Jensen.

I realiteten laver vi præcis det samme som præsterne, bortset fra at prædike om søndagen og stå for bryllupper og begravelser. Derfor er det også meget rimeligt, at vi har et vist uddannelsesniveau. Hvis sognemedhjælpere står for undervisning, vil de ofte være uddannet som lærere. Og det er vel ikke at skyde over målet?, lyder det fra Esther Jensen.

Sognepræst Henrik Gade Jensen opfordrer dog til, at man i kirken endnu en gang overvejer, om det er de høje omkostninger værd at fortsætte med at ansætte flere sognemedhjælpere.

I kirken skal vi se fremad, men nogle gange er det også klogt at se tilbage. I Danmark har vi haft fantastiske traditioner for frivilligt arbejde. Se bare Kirkefondets arbejde. Den byggede nogle vældige kirker og skabte nye og stærke menigheder i København baseret på frivillige kræfter. Det er beundringsværdigt, hvad man har kunnet udrette tidligere, og det må vi kunne tage ved lære af i dag, understreger han.

Grafik: Hold musen hen over de forskellige ansatte og se, hvad de laver i folkekirken, og hvor mange der er beskæftiget i folkekirken.

Biskop Steen Skovsgaard mener, at flere sognemedhjælpere har betydet en stigning i antallet af frivillige i kirken. Foto: Kristian Brasen