Prøv avisen
Interview

Sognepræst bag nyt skilsmisseritual: Kirken skal tage menneskets ufuldkommenhed alvorligt

Der er behov for, at kirken igennem et ritual kan kaste evangeliets lys over den situation, mennesker, der bliver skilt, står i, mener sognepræst Peter Nejsum. – Privatfoto.

Et skilsmisseritual skal i sin karakter minde om en blanding af en begravelse og et skriftemål, siger sognepræst Peter Nejsum, der har formuleret et bud på et sådant nyt kirkeligt ritual

Peter Nejsum, sognepræst i Brønshøj Kirke, hvorfor mener du, der er behov for et kirkeligt skilsmisseritual?

Skilsmissen er en af de største livsbegivenheder på linje med både dødsfald og ægteskab. Den har vidtrækkende konsekvenser både for ens følelsesliv, ens relationer og for ens børn. Den griber dybt ind i det enkelte menneskes liv. Dermed er der også behov for, at kirken igennem et ritual kan kaste evangeliets lys over den situation, de mennesker står i.

Hvordan skal et skilsmisseritual se ud?

Det er vigtigt at sige, at ritualet ikke skal være som en vielse, der bliver spolet baglæns, eller en rituel markering af, at man går fra hinanden. Det er derimod et ritual, der retter sig mod den enkelte skilte og ikke imod selve skilsmissen. Ritualet ligner ikke vielsen, men kan snarere sammenlignes med dels skriftemålet, fordi der er så meget skyld og ansvar forbundet med skilsmissen. Og dels med begravelsen, fordi der også er meget sorg knyttet til skilsmissen, ligesom der også kan være taknemmelighed over det, der engang var.

Hvordan skal det foregå i praksis?

Jeg forestiller mig to muligheder. Det kan enten være et ritual for den enkelte, som man for eksempel også ser det ved voksendåb. Her kan den skilte komme ind og høre kirkens ord ind i den situa- tion, vedkommende står i, og invitere sine nærmeste til at være med til markeringen. Den anden model er, at man holder en fælles gudstjeneste for eksempel en gang om året, hvor man inviterer alle skilte ind til en markering. Det vil være en model i stil med allehelgengudstjenesterne.

Er det ikke snarere kirkens opgave at modvirke skilsmisser end at prøve at omfavne dem rituelt?

Jeg kan godt forstå indvendingen. Men der er det igen vigtigt at huske, at det ikke er et ritual, der retter sig mod selve skilsmissen. Det er en velsignelse, tilgivelse og forkyndelse til den enkelte skilte. Kirken har tradition for at sætte rammerne for de store livsbegivenheder såsom barnedåb, konfirmation, vielse og begravelse. Problemerne opstår, når en familieform som for eksempel en skilsmisse ikke passer ind i denne normalbiografi. Her kan folk komme i klemme og føle, at kirken ikke længere er noget for dem. Det ser vi blandt andet ved, at når folk bliver gift for anden gang, har de ofte forbehold for, om de nu kan gøre det i kirken.

Men vil det ikke stadig sende et signal om, at kirken ser lettere på skilsmisser, hvis man indfører et decideret ritual?

Først og fremmest skal kirken tage den menneskelige virkelighed, som er ufuldkommen, alvorligt. Derfor skal den også tage den skilte alvorligt. En kristen kirke kan ikke skamme de mennesker ud, hvor denne livsbegivenhed har fundet sted. Det sker jo for halvdelen af os. Jeg mener, det er vigtigt at markere, at selvfølgelig er man velkommen som det syndige menneske, man er.