Sognepræst: Konfirmandordet er min personlige hilsen

Når unge i løbet af foråret bekræfter deres kristne tro, modtager de et særligt udvalgt bibelord fra præsten. I Vor Frue Kirke i København bruger præst Steffen Ringgaard Andresen timer på at udvælge et skriftssted, der passer til den enkelte konfirmand

Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen. – Privatfoto.
Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen. – Privatfoto.

Over hele landet bliver mange unge i disse uger konfirmeret, hvorefter de traditionen tro også inviteres ind i de voksnes rækker.

Og nogle steder sker det med en særlig personlig hilsen fra deres sognepræst. Det gælder i hvert fald de unge, som konfirmeres af Steffen Ringgaard Andresen i Vor Frue Kirke i København. Sognepræsten har gennem tiden haft mange konfirmandhold, og hver gang bruger han gerne et par timer på at udvælge det særlige bibelord eller skriftsted, som skal læses op for den enkelte konfirmand i kirken.

For selvom han tror, at alle præster har en liste med bibelord fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og nogle få salmevers, som de vælger konfirmandernes bibelord ud fra, så er det ifølge ham ikke noget, man bare lige gør per automatik.

Man ved ikke præcist, hvor traditionen for konfirmandord stammer fra, men i mange sogne modtager hver enkelt unge et skriftsted eller salmevers i forbindelse med konfirmationen. – Arkiv
Man ved ikke præcist, hvor traditionen for konfirmandord stammer fra, men i mange sogne modtager hver enkelt unge et skriftsted eller salmevers i forbindelse med konfirmationen. – Arkiv Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

”Jeg forsøger at se konfirmandens ansigt for mig og vælge et bibelord, som jeg synes kan passe til konfirmanden. Har jeg for eksempel en konfirmand, som jeg fornemmer er lidt indelukket og måske har lidt svært ved at begå sig socialt, så kunne jeg vælge et bibelvers fra Johannes’ Åbenbaring: ’Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke’,” siger han.

Ifølge Steffen Ringgaard Andresen er konfirmanderne på et alderstrin, hvor identitetsdannelse fylder rigtig meget. Her er det essentielt for dem at være en del af ”gruppen” og at kunne spejle sig i de andre konfirmander.

”Når jeg vælger ordene, forsøger jeg for eksempel at hjælpe de konfirmander, som står uden for gruppen. Ikke sådan, at hele kirken kan høre, hvem af mine konfirmander der trænger til særlig opmuntring, men blot for at støtte dem i en svær tid. Der kan selvfølgelig også være andre forhold, der har betydning for mine valg af bibelord,” siger han.

Steffen Ringgaard Andresen håber, at konfirmanderne vil se det valgte ord som en personlig hilsen.

”Ved at give et individuelt orienteret bibelord kan den enkelte konfirmand skille sig ud fra de andre. Jeg ved godt, at de fleste nok glemmer deres bibelord, men nogle få husker dem. Jeg havde engang noget af en rod på mit konfirmandhold, og skolen havde fortalt mig, at han havde det svært. Jeg gav ham bibelordet ’Er Gud for os, hvem kan da være imod os?’ (Paulus’ Brev til Romerne, kapitel 8, vers 31, red.). Nogle år senere begravede jeg hans far. Han kom hen til mig efter begravelsen og sagde, at ordene stadig betød meget for ham. Det betød noget for ham at vide, at der i det mindste var nogen, der var med ham.”

I nogle kirker vælger konfirmanden selv et bibelord, hvilket Steffen Ringgaard Andresen godt kan se fordelen i. Han havde for eksempel en kollega, der under hele konfirmationsforløbet havde bibelord hængende som plakater i undervisningslokalet. Konfirmanderne kunne så gå rundt og læse dem under forløbet og vælge et til sidst.

”Det synes jeg var en fremragende idé. Men jeg vælger stadig ordene til mine konfirmander, fordi jeg mener, at der godt må være et konkret sted i tilværelsen, altså kirken, hvor det ikke handler om at finde og vælge noget, som passer til os selv, men hvor vi får overrakt noget, og hvor der bliver sagt os noget. De her unge mennesker er vokset op med, at alt skal komme indefra og ud. De skal bære sig selv og kunne sig selv og finde deres egen vej. Jeg vil gerne give dem en oplevelse af, at kirken er større og kalder på dem udefra,” siger han og tilføjer, at han tror, det kan virke aflastende for konfirmanderne.

”Bibelordene bliver mere som en gave fra kirken end noget, de selv skal ud og finde og vælge. Nogle familier har så den tradition, at man har et konfirmationsord, der gives videre fra generation til generation. De konfirmander får selvfølgelig lov til at beholde familiens ord.”