Jesper Bacher, Sognepræst i Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat på Lolland
Hvordan forklarer du dåbsforældre, hvad der sker i dåben?
Forud for vores dåbssamtale sender jeg dem et brev. I brevet fortæller jeg dem, at dåben ikke bare er en fest for livet og en højtidelig navn-givningsceremoni, men en redningsaktion. Barnet er i fare på en måde, som ikke engang forældrene, men kun Gud kan gøre noget ved. Dåbens drama som frelse og redningsaktion understreger jeg stærkt både i brevet og den efterfølgende samtale.
I dåben griber Gud ind og frelser barnet fra det indre mørke, det ydre mørke og dødens mørke. Det indre mørke er synden, som vi alle har i os. Det ydre mørke er alle de ulykker, som kan komme over os, men som aldrig får det sidste ord for et Guds barn. Og dødens mørke reddes vi med dåben fra, således at døden ikke længere er en mur, men en dør ind til Jesus. Jeg fortæller dåbsforældrene, at selvom deres guldklump umiddelbart er uskyldig, bærer vi alle et mørke i os, som ikke kan opdrages væk i et nok så trygt barndomshjem. Det kan de fleste nikke genkendende til, for de kender mørket fra sig selv. Vi deler som mennesker det kår, og vi har brug for, at Gud griber ind og tilgiver os.
Hvordan ser du ikke-døbte børns status? Er der frelse uden dåb?
Bibelen siger ikke, at der er ikke er frelse uden dåb, selvom blandt andet Den Augsburgske Bekendelse synes at hævde det. Luther fæstner sig ved Markusevangeliets kapitel 16, vers 16, hvor der står, at den, der tror og bliver døbt, skal frelses. Men den, der ikke tror, skal dømmes. Derfor vil jeg sige, at man ikke er fortabt, hvis man ikke bliver døbt. Man kan for eksempel ikke døbe sig selv, og der kan også være tilfælde, hvor et barn dør, før det bliver døbt. Hvis man derimod afviser dåben, er det tegn på vantro. Det er ikke i manglen på dåb, men i vantroen at fortabelsen ligger.
Anni Albæk, Sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus
Hvordan forklarer du dåbsforældre, hvad der sker i dåben?
Man kan ikke forklare hele dåbens teologi på én gang, så derfor tager jeg ved dåbssamtalen før dåben og ved faddertiltalen efter dåbsritualet fat i et par elementer af dåben, som jeg forklarer. Det kan for eksempel være spørgsmålet om, hvad det vil sige at blive genfødt ved dåben og få et nyt liv i Kristus. Jeg fortæller, at man bliver født ind i livet i smerte og kærlighed, men at man ved dåben genfødes udelukkende i kærlighed. Dåben er en forandring. Jeg tror på, at alle mennesker er Guds børn, men lyset skinner dobbelt for de døbte.
Jeg kan også som eksempel fortælle, at dåben ikke kun er en tegnhandling, men at barnet med dåben får nåden og derefter kan leve frimodigt med en oplevelse af, at hver morgen er ny.
Dåbens betydning er svær at forklare og bliver let til staccato-udsagn. Men det er også det, der gør dåben fantastisk, at den er et mysterium, og at der er mere på færde, end vores ord kan sammenfatte. Det er ikke alt, vi kan forklare – noget må vi også bare erfare.
Jeg oplever ikke, at dåbs- ritualet er uforståeligt for dåbsforældrene. Men det er tydeligt, at også de praktiske forhold i forbindelse med dåben har stor betydning for dem. Det er stort for dem at skulle bære deres barn ind i kirken, og at menigheden rejser sig for både det udøbte barn, der kommer ind i kirken, og for det døbte barn, der forlader den igen. Må man tage billeder, og må man vælge en dåbssalme? Den slags fylder for forældrene, så der skal også være tid til at tale om den slags og ikke kun teologien bag ritualet.
Hvordan ser du ikke-døbte børns status? Er der frelse uden dåb?
Guds nåde er større, end vi forstår, og Gud er kærlighed, som der står i Bibelen. Så jeg tror på alles mulighed for frelse, og jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvem Gud frelser.
Henrik Højlund, Sognepræst i Kingos Kirke på Nørrebro i København
Hvordan forklarer du dåbsforældre, hvad der sker i dåben?
Som præst sidder jeg ofte over for dåbsforældre, der har et meget fjernt forhold til kristendommen. De har en svag kristen baggrundsstråling, men ikke nogen kristen bøns- eller gudstjenestepraksis. Derfor starter jeg ofte ved et nulpunkt med dåbsforældrene. Jeg har en dåbssamtale med dem inden dåben, som foregår i kirken. Og efter dåben besøger jeg dem i deres hjem og taler med dem om, hvad det vil sige at give sit barn en kristen opdragelse.
Ved den første samtale forklarer jeg helt basale ting, for eksempel den forudsætning at Gud er der og vil i kontakt med os. Og jeg knytter an til det, forældrene selv siger. Jeg spørger dem, hvorfor de vil have deres barn døbt. Når langt de fleste så svarer, at det er en tradition, de gerne vil føre videre, siger jeg, at på samme måde, som at familietraditioner skaber en familie-identitet, føres barnet med dåben ind i en stærk identitet som Gudsbarn. Jeg kan også knytte an til forældrenes følelser af forældreskab og sige, at Gud med dåben elsker og favner barnet på samme måde som forældrene. Og jeg kan finde på at pege på vores altertavle, som viser Jesus med et barn i favnen. Jeg forklarer forældrene, at barnet med dåben kommer derop – i Jesu arme – og bliver knyttet tæt sammen med ham.
Hvordan ser du ikke-døbte børns status? Er der frelse uden dåb?
Der er ingen frelse uden Kristus, og vi knyttes til ham gennem dåb og tro. Jeg har en sjælden gang imellem oplevet at få det spørgsmål af dåbsforældre. Så siger jeg til dem, sådan som Luther gjorde, at Gud har bundet os til sine sakramenter – og altså til dåben – men han har ikke bundet sig selv til dem. Så vi kan ikke med endegyldighed sige, at et udøbt barn ikke kan blive frelst. Men fordi Gud har bundet os til sakramenterne, skal vi døbe.