Som 13-årig modtog Maria dåben på vegne af 10 afdøde danskere. I dag kalder hun det uetisk

Som 13-årig havde Maria Brock det ikke godt med at blive brugt til at døbe afdøde danskere i et mormontempel

Maria Brock studerer religionsvidenskab på Københavns Universitet og er formand for Eftertro i København, der er et rådgivningsnetværk for tidligere troende. Privatfoto
Maria Brock studerer religionsvidenskab på Københavns Universitet og er formand for Eftertro i København, der er et rådgivningsnetværk for tidligere troende. Privatfoto.

Det er 23 år siden, men Maria Brock husker stadig stemningen i bussen, da hun sammen med en større gruppe danske børn blev kørt til mormontemplet i Stockholm.

”Stemningen var rigtig god, og turen kunne godt minde lidt om en skoleudflugt eller en lejrskoletur. Men det at tage i tempel for at udføre tempelarbejde var der noget særligt ophøjet over,” fortæller Maria Brock, som dengang var 13 år.

Da børnene ankom til templet, blev de inddelt i mindre grupper og skiftevis ført ind i templets helligste rum. Her, i et dåbsbassin holdt oppe af 12 sten-okser, skulle børnene døbes. Ikke på deres egne vegne, men på vegne af for længst afdøde mennesker.

”Det er en måde at give afdøde mulighed for at blive en del af den sande tro, selvom de ikke lever længere. Og dengang så jeg det som en mulighed for at redde en masse sjæle,” siger Maria Brock, som den dag skulle døbes på vegne af 10 danske kvinder:

”Det var ikke nogen, jeg kendte, eller selv havde valgt. Deres navne blev læst op fra en liste,” siger Maria Brock.

For hvert af de 10 navne, der blev læst op, blev hele Maria Brocks krop nedsænket i dåbsbassinet.

”Det var ikke en rar oplevelse. Det føltes meget samlebåndsagtigt og som noget, der skulle overstås. Man var også klar over, at der var omkring 50 andre børn, der skulle nå deres 10 navne, inden dagen var omme,” siger Maria Brock.

For Maria Brock var der også en anden grund til, at hun ikke tænker tilbage på ritualet med glæde:

”Allerede på det tidspunkt følte jeg, at jeg ikke var et af Guds bedste børn. Jeg var derfor bange for, at jeg skulle smitte vandet, eller at Gud ville opdage, at jeg ikke havde ren samvititighed. Så jeg var meget angstfuld,” siger Maria Brock.

Hun nåede at deltage i ritualet endnu en gang, før hun forlod mormonbevægelsen som 16-årig i 2000. Hun er i dag forkvinde for organisationen Eftertro, som er et netværk for tidligere troende.

Selvom Maria Brock havde dårlige oplevelser med den stedfortrædende dåb som barn, mener hun ikke, at andre børn lider overlast:

”De bliver ikke tvunget. Og jeg er sikker på, at det for dem, der har ren samvittighed, har været en bedre oplevelse og en følelse af at komme tættere på Gud,” siger hun.

Alligevel er Maria Brock i dag kritisk over for den stedfortrædende dåb.

”Der er noget uetisk over at døbe folk, som ikke selv har valgt mormontroen, da de levede. Det er manglende respekt over for de døde og deres pårørende,” siger Maria Brock.