Prøv avisen

Sommergrøn salme

SALMER TIL TIDEN: Folkekær sommersalme med svenske rødder

Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klit og næs

og reder urtesenge.

Guds sol går ind

i krop og sind,

forkynder, at nu kommer

en varm og lys skærsommer.

Hør fugletungers tusindfryd

fra morgen og til aften!

De kappes om at give lyd,

der priser skaberkraften.

Hvert kim og kryb

i jordens dyb

en livsfryd i sig mærker

så høj som himlens lærker.

Se, blomsterflorets farvepragt

gør alle ord forlegne.

Kong Salomon i kroningsdragt

misundeligt må blegne!

Alt smukt, vi ved,

al kærlighed,

den mindste fugl og lilje

er, Gud, din skabervilje.

Ja, du gør alting nyt på jord

en sommer rig på nåde.

Men klarest lyser dog dit Ord

af kærlighedens gåde.

Alt kød må dø,

hver blomst blir hø.

Når vissentørt står floret,

da blomstrer evigt Ordet.

Ja, Jesus Kristus er det Ord,

der skaber liv af døde,

så ny blir himmel, ny blir jord,

en verden grøn af grøde.

Kom, Jesus, snart,

og gør det klart:

den morgenstund, du kommer,

da gryr en evig sommer.

Den Danske Salmebog 2002 nr. 725

Der er salmer, der først og fremmest bliver folkeeje på grund af melodien. Det gælder den svenske skærsommersalme: »En vänlig grönskas rika drägt« med melodi fra 1933 af Waldemar Åhlén. En ren »ørehænger«, der har gjort salmen til en af de populæreste og mest elskede i Sverige. Men også teksten med dens beskrivelse af sommerens dårende dejlighed går let og rent ind i folks bevidsthed.

Forfatteren til den folkekære salme er den svenske forfatter Carl David af Wirsén, der levede fra 1842-1912. Den blev trykt i hans digtsamling: »Kristna högtids- og helgadager« 1889 og blev optaget i Den Svenska Psalmboken 1937. K.L. Aastrup gendigtede den på dansk så tidligt som i 1945: »Den blide maj med sommergrønt«, der er optaget i Tillæg til Den Danske Salmebog 1994 (nr. 895). Men også Johannes Johansen har gendigtet Wirséns tekst, første gang i 1985 med 3 strofer, senere med 5 strofer, og sådan er den optaget i Den Danske Salmebog 2002.

Om melodivalget til sine salmer skriver Johansen: »Nu har skaberen ikke udstyret mig med ret megen musikalitet; jeg har uendelig svært ved at lære en ny melodi, og jeg tør slet ikke messe; Émen jeg er snedig og snu derved, at jeg meget tit gør en tekst til en i forvejen kendt melodi. Så har teksten en chance for også at blive udbredt«.

Duften af nyslået græs er dog Johansens originale og sanselige bidrag til beskrivelsen af den varme og lyse skærsommer (v. 1), hvor fuglesangen fra morgen til aften er en lovsang til skaberkraften (v. 2). Men selv om blomsternes farvepragt er så stor, at kong Salomon i kroningsdragt »misundeligt må blegne« (jf. Luk. 12,27), er den dog forgængelig. Kun Ordet, der er Jesus Kristus selv, blomstrer evigt og skaber liv af døde (v. 3-4), så himmel og jord bliver nye (jf. Åb. 21,1).

kirke@kristeligt-dagblad.dk

biskop over Københavns Stift

Tema

Salmer til tiden

Københavns biskop og tidligere formand for Salmebogskommissionen, Erik Norman Svendsen, præsenterer hver lørdag en salme, der har forbindelse til den følgende søndag.