Prøv avisen

Sommerhusgæster fylder kirkerne

”I ferierne har man mere tid til at reflektere over livet og troen, end man har i hverdagen. Og især hvis der er et eller andet, der har fyldt meget, er der særlig plads til at reflektere over det i ferien,” siger Marianne Houmøller-Jørgensen om kirkegang i sommerhusområder. Her ses morgensang i Rødhus Kirke i Nordjylland. Foto: Cathrine Ertmann

I de varme måneder giver turisterne både muligheder og udfordringer for sogne med store sommerhusområder

Allerede da vi kører ind ad den lille grusvej, fornemmer vi en masse aktivitet. Biler på rad og række står parkeret foran Rødhus Kirke. Klokken er halv ni, og over 90 mennesker er mødt op i den lille kirke til morgensang. Her er så fyldt, at knæfaldet fungerer som siddepladser i dag. Folk hilser på hinanden, og organisten, Peter Haapsaari Andersson, sætter sig til rette bag tangenterne klar til at spille morgenens første salme – ”I østen stiger solen op”. Ferien er kommet, og sommerhusgæsterne har gjort deres indtog i Hune Sogn denne sommer.

Hune Sogn ved feriebyen Blokhus i Nordjylland har omkring 1500 indbyggere. I sommerperioden stiger indbyggertallet til et sted mellem 35.000 og 40.000. De mange ekstra gæster i højsæsonen giver muligheder, men også udfordringer for sognets to kirker, Hune Kirke og Rødhus Kirke. Og de to kirker står ikke alene. Det har antropolog og vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Marianne Houmøller-Jørgensen kortlagt i rapporten ”Kirken i Sommerlandet”. Her har hun undersøgt, hvad det betyder for udvalgte kirker i Aalborg, Viborg og Ribe Stift at være placeret i sommerhusområder.

”Hvor mange sogne faktisk skærer ned på aktiviteterne om sommeren, så har de her kirker travlt. De har mulighed for at nå ud til en masse mennesker, der måske ellers ikke ville komme i folkekirken. Men samtidig kan det være en udfordring i forhold til økonomien og at have personale nok til at tage sig af så mange gæster,” forklarer Marianne Houmøller-Jørgensen, der er taget med Kristeligt Dagblad ud i det nordjyske sommerland.

Efter en halv time i Rødhus Kirke nærmer vi os enden på morgensangen. Med hjælp fra orglet og Benny Andersen lægger menigheden an til næste punkt på dagsordenen med afslutningensangen ”Svantes lykkelige dag”. For om lidt er kaffen klar. Kirkegængerne stimler mod udgangen, og et par af dem finder en plet i solen bag ved kirken. Klapstole, campingbord og kaffe blive fundet frem. Et rundstykke er der også plads til. I dag er det det ældre segment, der er til stede ved Rødhus Kirke. Men ofte ser man en blanding af generationer, hvor bedsteforældrene har deres børn og børnebørn med, lyder det fra Marianne Houmøller-Jørgensen. Sommerhusbesøg er nemlig en familierelateret aktivitet, der går i arv gennem generationer. Det mærker man også i kirkerne.

”Man ser faktisk også, at mange af dem, der har boet i sommerhus, senere flytter permanent til området. Især Hune er i vækst på det område, hvor sommermenigheden kommer tilbage og bliver fast menighed,” siger Marianne Houmøller-Jørgensen.

To af dem, der sidder med kaffekopperne i hænderne, er det lokale ægtepar Nethe og Leif Oredsen på henholdsvis 76 og 80 år. De glæder sig over, at sommermenigheden er tilbage.

”Det er rart at se, at der er så god opbakning, og skønt at se, at de bruger kirken, når de er på ferie,” siger Leif Oredsen.

Hans hustru supplerer:

”Mange af dem kender vi jo fra år til år, så når vi mødes igen, er der knus og kram,” fortæller Nethe Oredsen.

Nogle af dem, der vender tilbage, er ægteparret Vibeke og Torben Seirup fra Aarhus. De er 69 og 72 år, og i godt 20 år har de været med til morgensang i kirken. Om aftenen, når der er aftensang i Hune Kirke, er de også med.

”Hvis ikke der var de her arrangementer, ville vi klage, for så er vores sommerhus kun det halve værd,” ler Vibeke Seirup.

”Der er en stor gensynsglæde ved at komme her i kirken. Det er en følelse af, at nu er vi tilbage, og så starter ferien igen,” siger hendes mand, Torben Seirup.

Efter kirkekaffen i Rødhus Kirke kører Marianne Houmøller-Jørgensen og Kristeligt Dagblads udsendte kursen mod Hune Kirke, der ligger knap 10 kilometer længere nordpå. Et flot og fladt landskab breder sig foran os.

På køreturen samler hun op på den tradition, vi oplevede i Rødhus Kirke for få minutter siden, som tog sin begyndelse tilbage i 1995.

”For mange sommerhusgæster er der nogle bestemte traditioner, der hører til det at være på ferie. Sommerkirken er for nogen en fast del af den ferieoplevelse. Ligesom de skal have en is ved dét ishus og hente fisk fra dén fis-kehandel, så skal de også synge morgensang i dén kirke. Ofte er sommerhusaktiviteter forbundet med det, man gør år efter år, og det rodfæs-ter sig i én. Gentagelsen giver tryghed og gør, at aktiviteten føles ekstra speciel,” siger antropologen.

For mange er der nostalgi forbundet med et sommerhusområde. På samme måde kan der være særlige minder forbundet med den kirke, hvor man er kommet i flere ferier. I 2018 var der fire fødsler i Hune Sogn, men 14 dåb ifølge Kirkeministeriets statistik. Det skyldes blandt andet, at nogle forældres tilknytning til området var så stærk, at de ønskede, at deres børn blev døbt i deres sommerkirke.

Da vi kommer til Hune Kirke, drikker vi en kop kaffe med organist Peter Haapsaari Andersson og menighedsrådsformand Knud Jordansen. Præsten holder ferie.

”Der er også udfordringer forbundet med at være en sommerkirke, for vores faste personale skal jo også have ferie, selvom det hele koger,” fortæller Knud Jordansen.

Derfor er man også meget sårbar, når sygdom rammer. Som for eksempel forrige sommer, hvor Peter Haap- saari Andersson faldt ned fra et træ og måtte sygemelde sig midt i sommersæsonen. Ved hjælp af vikarer og det faste korps af frivillige gik det dog.

”Vi kunne ikke have det her aktivitetsniveau om sommeren, hvis vi ikke havde alle de frivillige,” siger organisten.

Han er glad for at arbejde i en kirke, hvor sommeren har så stor betydning. En stor del af året bruger han på at planlægge netop den sæson, hvor der er for eksempel morgen- og aftensangsarrangementerne samt en lang række koncerter, blandt andet med Ulla Henningsen på programmet i år.

”Fagligt er det skønt, for der bliver jo virkelig sunget med her, når man sætter sig ved orglet. På den måde føler jeg også en stor forpligtelse til at holde mig opdateret og til, at vi bliver opgraderet på vores instrumenter,” siger organisten, der pointerer, at kvaliteten skal være i højsædet. Sommeraktiviteterne må ikke forfladige den kirkelige handling.

Knud Jordansen tilføjer, at man også er nødt til at være opmærksom på, at kirken ikke kommer til at prioritere sommermenigheden over den faste menighed. Det kan nemlig nemt føre til kritik.

Men ofte kan man ikke skelne skarpt mellem den lokale og den sæsonbetonede menighed, fordi de fletter sig ind i hinanden, lyder det fra Marianne Houmøller-Jørgensen.

”Det bliver en del af den lokale menigheds identitet at tilhøre en sommerkirke, fordi de også får meget ud af sommeraktiviteterne. For eksempel var det ikke sikkert, at der var morgensang, hvis der ikke kom ekstra gæster. Jeg har indtryk af, at mange af de fastboende kommer til arrangementerne og er meget glade for dem,” siger antropologen.

Efter kaffen i kirkeladen går vi ovenpå. For to år siden blev loftsrummet indrettet som herberg, hvor vandrende og cyklende pilgrimme kan overnatte. Også pilgrimmene har nogle steder stor indflydelse på sommeraktiviteterne. Som et eksempel nævner Marianne Houmøller-Jørgensen Thorning Kirke i Viborg Stift, der ligger midt på pilgrimsruten. For at imødekomme de mange pilgrimme i sognet tog præsten initiativ til at etablere aftensang hver aften. I dag sætter både de lokale og de rejsende meget pris på aftensangen.

I Hune Kirke står stearinlysene klar til at skabe den rigtige stemning til aftensangen senere i aften. Vi er alene i kirken.

”Der er mange, der søger kirken i ferierne for netop at finde ro og holde en pause. I ferierne har man mere tid til at reflektere over livet og troen, end man har i hverdagen. Og især hvis der er et eller andet, der har fyldt meget, er der særlig plads til at reflektere over det i ferien,” siger Marianne Houmøller-Jørgensen.

”Tærsklen til kirken kan virke lavere, når man er på ferie. Man bliver ramt af en særlig feriestemning, hvor man kommer ned i gear og er lidt mere åben. Nogle præster oplever især, at gæsterne opsøger dem i forbindelse med sjælesorg. For nogle er det lettere og mere anonymt at gå til sommerpræsten, fordi man er sikker på, at præsten ikke kender naboen.”

I våbenhuset ligger diverse foldere om kirkens historie, udsmykning og programmer. ”Die Kirche von Hune” står der på én af dem. En del sommerhusområder har også tys-ke kirkegængere. I nogle sogne, som for eksempel her i Hune, er der tilknyttet en tysk præst, der løbende afholder gudstjenester og yder Urlaubsseelsorge, altså feriesjælesorg, til de tyske turister i sommermånederne. For nogle sogne kan det kræve mange ressourcer at imødekomme disse kirkegængeres behov, og ikke mindst kan det give nogle sproglige udfordringer, forklarer Marianne Houmøller-Jørgensen.

Vi sætter os ind i bilen og kører igennem et af de nærliggende sommerhusområder. Træhus på træhus med karakteristiske græstage dukker op. Nogle børn leger i en have, og to cyklister gør tegn til, at vi skal overhale. Bilerne har både tyske og danske nummerplader. Vejene er smalle, men der er højt til loftet her og plads til at strække øjnene. En grusvej fører til den store vej i retningen af Blokhus, hvor det vrimler med mennesker. Der er et stort potentiale i at være en sommerkirke, men det giver også udfordringer. Én af dem er at nå ud til de mange turis-ter, som vi kan se igennem forruden.

”Mange steder har det været en udfordring med annonceringen af aktiviteterne. Derfor ser man i nogle byer, at der er et godt samarbejde mellem kirken og det lokale turistkontor. Andre steder hænger kirkens programmer i lygtepælene, og et tredje sted skriver den lokale brugs på kundernes boner,” siger Marianne Houmøller-Jørgensen, mens vi passerer turistkontoret og de mange isspisende gæster, før vi igen forlader ferielandet.

”I ferierne har man mere tid til at reflektere over livet og troen, end man har i hverdagen. Og især hvis der er et eller andet, der har fyldt meget, er der særlig plads til at reflektere over det i ferien,” siger Marianne Houmøller-Jørgensen om kirkegang i sommerhusområder. Her ses morgensang i Rødhus Kirke i Nordjylland. – Foto: Cathrine Ertmann