Manchester i sorg: Fælles ritualer forener troende og ikke-troende

Efter sidste uges terrorangreb er der både blevet tændt lys, lagt blomster og balloner i hobetal på den centrale St. Anns Plads i Manchester, ligesom kristne har marcheret gennem byen. Foto: Owen Humphreys/ritzau.

Dianas død var et vendepunkt. Den umiddelbare reaktion var orkestreret af folket snarere end kirkerne.
Linda Woodhead, religionssociolog

Ofrene for terrorangrebet i Manchester bliver mindet med både religiøs march, balloner og fællessang. Sorgen viser sammensmeltningen af religiøse og sekulære ritualer i den britiske by

Da Manchester blev ramt af stor sorg i 1958, da otte fodboldspillere fra Manchester United blev dræbt i en flyulykke, var der ingen balloner eller blomsterhav på gader og pladser. Dengang ventede byens borgere tålmodigt med at vise respekt og mindes, til begravelserne fandt sted.

Sådan er det ikke længere.
 
Efter en terrorist i sidste uge dræbte 22 hovedsageligt unge briter til en koncert i den britiske by, er der blevet tændt lys, lagt blomster og balloner i massevis på den centrale plads St. Anns.

Allerede næste dag og de efterfølgende aftener mødte store menneskemængder op for at holde et minuts stilhed og sammen synge "Don't look back in anger" (Se ikke tilbage med vrede), en sang af bandet Oasis, der er fra Manchester.

De traditionelle, religiøse, ritualer i kirkerne og ved begravelser har fået selskab af sekulære ritualer og ønsker om at mindes og ære de døde. Sorgen viser sig i dag på mange måder og er blevet mere synlig end tidligere. Store menneskemængder samles hurtigt og ofte også med et budskab om værdier, der binder sammen på tværs af forskelle.
 
I Manchester har både gamle og nye ritualer forenet briterne på tværs af religioner og folk med sekulær baggrund.

Mandag blev den traditionelle march, den såkaldte "Whit Walk", ændret til en sørgehøjtidlighed. Den 200 år gamle tradition, hvor kristne marcherer gennem byen for at fejre Den Hellige Treenighed, er normalt en festlig begivenhed, men blev her ændret. Marchen blev indledt ved byens katedral ikke langt fra spillestedet, hvor en selvmordsbomber sendte byen i dyb sorg, og den endte ved byens rådhus, hvor de kristne sluttede sig til de tusinder af andre borgere, der var samlet her. 

VIDEO: Se menneskemængden i Manchester, der efter terrorangrebet samledes i stilhed efterfulgt af fællessang med byens orkester Oasis' store hit "Don't Look Back in Anger".


Sammensmeltningen af gamle og nye traditioner og ritualer har defineret den folkelig sorg i Storbritannien gennem de seneste 20 år. Da den populære prinsesse Dianas døde i et trafikuheld i 1997, så man folket tage et medansvar for sorgen i lige så høj grad som kirkerne, skriver mediet RNS, Religion News Service. Dengang gik briterne for førset gang i store mængder på gaden, de besøgte hendes hjem og hendes grav og medbragte lys og blomster.

"Dianas død var et vendepunkt. Den umiddelbare reaktion var orkestreret af folket snarere end kirkerne,” siger Linda Woodhead, religionssociolog ved Lancaster University, som har forsket i sorgritualer, til RNS.

De nye folkelige sorgritualer har ifølge RNS vundet indpas i takt med, at samfundet er blevet mere sekulært. Selvom lystænding og blomster nok har rødder i kirken, er det ikke nødvendigvis troende kristne, der står for ritualet.

Ønsket om at vise medfølelse og sorg i form af blomsterhav og store samlinger på pladser har man også set herhjemme, da Danmark blev ramt af terror i 2015. På samme måder har man de senere år set blomster og lys ved ambassader, der repræsenterer et land, der har oplevet eksempelvis et terrorangreb.

“Det, vi ser I dag, er, at folk instinktivt samles for at skabe et bånd og udtrykke værdier. Vi ser religiøs indflydelse, men i Manchester så vi en lokal opbakning til universelle værdier om sammenhold, kærlighed og diversitet,” siger Linda Woodhead.