Prøv avisen

Sorte skyer over FN's kompromis om blasfemi

En gruppe pakistanere brænder det franske flag af som protest mod Charlie Hebdos tegninger af muslimernes profet Muhammed, som de finder blasfemiske. Også landets premierminister og parlamentet har klaget over bladet, som står lige midt i den internationale debat om grænser for ytringsfrihed og religionsforhånelse. Foto: Banaras Khan

De arabiske lande i Organisationen for Islamisk Samarbejde overvejer på ny at gå til FN med krav om forbud mod religionsforhånelse

FN's kompromis mellem Vesten og de islamiske lande om bekæmpelse af religiøs intolerance står ved en korsvej.

Det vurderer internationale eksperter op til det årlige møde i FN's Menneskerettighedsråd i midten af marts, hvor de muslimske lande i Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) måske vil fremføre et nyt krav om forbud mod religionsforhånelse. Og dermed reelt undsige den såkaldte resolution 16/18, som siden 2011 har sikret et samarbejde mellem Vesten og den islamiske verden om kampen mod religiøs intolerance.

Resolution 16/18 var en konsekvens af OIC's erkendelse af, at organisationen ikke havde udsigt til at komme igennem med sit krav om et forbud mod fornærmelse af religioner og beskyttelse af muslimernes religiøse følelser.

”Hvis resolution 16/18 undsiges, vil det være en katastrofe. Det vil skærpe det anspændte internationale klima, hvor den religiøse vold eksploderer, og bidrage til teorien om civilisationernes sammenstød, ” siger Marc Limon, direktør for den Genve-baserede Universal Rights Group, som i en ny rapport advarer mod udviklingen.

De muslimske landes krav om at få indført et forbud mod forhånelse af religioner og fornærmelse af de troendes følelser har splittet FN og verden i to lejre. De muslimske lande forsøgte at gennemtvinge det synspunkt, at religiøs intolerance fortrinsvis handler om Vestens stigmatisering af muslimer, mens Vesten ønsker at fokusere på religionsfriheden, der ikke mindst undertrykkes i den muslimske verden.

16/18-resolutionen er udtryk for et kompromis, som baserer kampen mod religiøs intolerance på forsvar for religionsfrihed og bekæmpelse af opfordring til vold og had. Resolutionen er blevet udmøntet i den såkaldte Istanbul-proces, hvor landene har rapporteret om de fremskridt, de hver især har gjort med hensyn til religionsdialog og bekæmpelse af religiøs vold.

Og den proces har været positiv, konkluderer Universal Rights Group i sin rapport.

”Vores undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem religionsfrihed og ytringsfrihed. De lande, der kombinerer begge frihedsrettigheder, har en langt lavere grad af religiøs vold og intolerance end andre lande. Men vi konstaterer også, at det ikke er nok. Det er vigtigt, at landene også har initiativer, der fremmer religionsdialogen og forståelsen mellem trossamfundene. Det ser vi især i Vesten, hvor de religiøse spændinger vokser, selv om både religions- og ytringsfriheden respekteres,” konstaterer Marc Limon.

Han peger på, at både de politiske og religiøse ledere er blevet langt bedre til at dæmpe konflikterne. For eksempel har den amerikanske præsident Obama i kølvandet på opfordringerne til at brænde Koranen understreget, at USA ikke er i konflikt med islam. Og britiske imamer har udsendt en fatwa, der fordømmer religiøst betinget vold.

”Det er altsammen positive resultater af Istanbul-processen,” mener Limon.

Det er denne postive trend, som nu vakler, især efter Saudi-Arabien sidste år overtog formandskabet i OIC. Den nye OIC-generalsekretær, Iyad Ameen Madani, har meddelt, at OIC vil lægge sag an mod Charlie Hebdo, og han har også ladet Menneskerettighedskommissionens medlemmer forstå, at OIC overvejer at fremsætte et nyt forslag om et forbud mod religionsforhånelse ved mødet i marts.

”Det har været klart fra starten, at kompromiset i 16/18-resolutionen var baseret på, at hver lejr kunne læse den forskelligt, enten som et løfte om styrkelse af religions- og ytringsfriheden, eller som et løfte om kriminalisering af hadefuld og religionsforhånende tale. Denne tvetydighed er nu kommet frem i lyset,” siger Marie Juul Petersen, forsker i religion og menneskerettigheder ved Institut for Menneskerettigheder.

I et forsøg på at forhindre en undsigelse af 16/18-resolutionen mødtes en række medlemmer af i FN's Menneskerettighedsråd, herunder ambassadørerne fra Tyrkiet og Pakistan samt USA og Storbritannien, til en paneldiskussion i Geneve for nylig.

Og det er i vid udstrækning lykkedes at glatte konflikten ud, vurderer den danske ambassadør ved FN i Genve, Carsten Staur, der deltog i paneldiskussionen.

”Der er selvfølgelig fortsat forskellige syn, og 16/18-resolutionen er åben for fortolkning. Hele grundlaget for resolutionen er jo, at vi er enige om at være uenige, men også om, at vi vil fortsætte dialogen. Vi er ikke gået på kompromis med vores principper, og det er de islamiske lande heller ikke. Men jeg mener ikke, der er tegn på, at nogen vil opsige den aftale, der ligger bag resolutionen,” siger Carsten Staur.

Marc Limon er ikke desto mindre meget lidt optimistisk.

”Mødet har taget toppen af spændingerne. Men ude i den virkelige verden vokser konflikterne. Den religiøse intolerance vokser på næsten alle kontinenter. Og det er afgørende, at det internationale samfund og FN's Menneskerettighedsråd holder fast i, at der kun er én måde at håndtere det på, nemlig ved dialog og samarbejde, ikke ved at skærpe konfrontationerne,” siger Marc Limon.