Prøv avisen
Sol, sommer og kristendom

Specialtilbud for unge, ældre og enlige sikrer kirkelige sommerlejres fortsatte succes

Billede fra KFUM-spejdernes sommerlejr i 2010. Foto: Anders Kongsted / Ritzau Scanpix

Siden efterkrigstiden har de kirkelige sommerlejre haft godt tag i danskerne. I de senere år har en opmærksomhed på forskellige målgrupper og livssituationer sikret, at den gamle tradition har holdt trit med tiden

Neil Armstrong tog det første skridt på Månen i 1969, og det var som bekendt et stort skridt for menneskeheden. Samme år blev Limfjordstunnelen, der forbinder Himmerland og Vendsyssel, færdig, og man kunne passende sige, at så var der sket nok det år.

Men Hans-Ole Bækgaard, der er formand for Indre Mission, tillader sig nu alligevel, med en vis himmerlandsk lune i stemmen, at påpege, at det også var det år, Indre Mission holdt sin første bibelcamping.

I år er det altså 50 år siden, at bevægelsen første gang rykkede sine mødeaktiviteter ud i Guds fri natur for flere dage ad gangen, og sommersamværet er stadig populært. Det skyldes ikke mindst, at man de senere år har arbejdet på at følge med tiden ved at udvikle mere specialiserede tilbud, forklarer Hans-Ole Bækgaard. Hvor man i begyndelsen havde fælles arrangementer for alle, kan man i dag også vælge mellem tilbud for børnefamilier, aleneforældre, teenagere, personer med handicap, enlige, seniorer og så videre.

”Vi prøver at efterkomme de ønsker, der knytter sig til forskellige aldre og livssituationer. Som ældre vil man måske føle sig mere rummet på en seniorcamp end på familiecamping, og derfor giver det god mening at målrette muligheder for bibelcamping,” siger han og tilføjer:

”Vi har for eksempel bedsteforældrecamping i Kristi himmelfartsferien og et samarbejde med Kristelig Handicapforening om en bibelcamping i Haderup. De specialrettede tilbud er der kommet flere af.”

De målrettede tilbud ses også hos andre missionsforeninger og frikirker, og professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet Kurt E. Larsen fremhæver som en del af specialiseringen også en anden trend.

”Mange har succes med at lave rejser. Hvor man så for eksempel har undervisningen om formiddagen og kan opleve landet som turist om eftermiddagen. Det knytter an til rejselysten og giver samtidig plads til et kristeligt og undervisende indhold i programmet.”

Hans-Ole Bækgaard peger også på en udvikling i det kirkelige indhold. Hvor der for et par årtier siden var et mere tydeligt fokus på udadrettede aftenmøder i bibelcamping-sammenhæng, har karakteren ændret sig lidt, mener han.

”I dag handler det nok mere for missionsfolk om muligheden for et åndehul. I en fortravlet tid får man som moderne menneske ro til at komme ned i gear og få fyldt åndeligt på i sin tilværelse.”

Før camping- og kirkeliv for alvor vandt indpas hos en bred del af befolkningen, var det faktisk kun overklassen, der mødtes over flere dage til kirkelige stævner i sommeren, fortæller Kurt E. Larsen. Det skete ved de såkaldte Nyborgmøder, som var inspireret af engelske og amerikanske vækkelsesbevægelser, og stiftsprovst Henry Ussing (1855-1943) fra København var en af de drivende kræfter bag møderne.

Det første foregik fra 1910 på det hotel, der i dag hedder Nyborg Strand, og hvor Nyborgmødet årligt stadig holdes. De missionske og grundtvigske bønder deltog ikke i sommerstævner tilbage i starten af 1900-tallet, for de havde ikke råd til at tage på noget så luksuriøst som sommerferie, og desuden skulle høsten jo i hus.

”Det næste, der skete i historien, var, at børn begyndte at tage ud af byen om sommeren og komme på kirkelige sommerlejre på landet,” forklarer Kurt E. Larsen.

”KFUM og KFUK og FDF var nogle af de første til at tage soveposen på ryggen og vandre ud af København og andre byer – ud til stranden og slå et telt op. Det gav spejderbevægelsen en stor fremgang i mellemkrigstiden.”

I 1960’erne ændrede det sociale mønster sig imidlertid. Landbokulturen svandt ind, og danskerne begyndte at holde sommerferie. Så nu kunne også de almindelige voksne danskere tage på sommerstævner. Det blev en stor succes for blandt andet Indre Mission, Luthersk Mission og flere frikirker, der efterhånden havde mange teltmøder rundtom i landet. I 1970’erne, i takt med at danskernes campinggejst steg, ændrede møderne sig til regulære kristne campingferiefællesskaber. Kurt E. Larsen påpeger, at mange af sommerstævnerne var ”helt legendariske”, fordi tusindvis af danskere forsamlede sig om forkyndelse.

”Det medførte en opblomstring indadtil for Indre Mission og flere frikirker, fordi man ramte ned i et ønske om at kombinere ønsket om ferie med ønsket om et kristent fællesskab,” siger han.

Det bekræfter Hans-Ole Bækgaard.

”Ret tidligt begyndte man i Indre Mission at kalde det ’ferie med indhold’. Når det gennem så mange år har været en succes for os at have de her sommeraktiviteter, skyldes det også den kombination. At natur, sportsaktiviteter og fællesskab kombineres med forkyndelse, seminarer og andet kristeligt indhold, og at der er tid til at opbygge det fortrolige rum, der er afgørende for, at åbenhjertige samtaler om tro kan finde sted.”

Det giver en frihed at komme ud af de faste rammer og mødes et andet sted. Folk får nye venskaber, som trækker dem tilbage år efter år, siger han.

”Og Indre Missions formål om at lede til Jesus og leve i Ham udfoldes på en rigtig fin måde i de her fællesskaber.”

I dag har en stor del af de danske kirker og kirkelige retninger sommermøder.

Nogle foregår på en campingplads, andre på efter- og højskoler. Tidehverv har et. Dansk Oase har et. Luthersk Mission, Indre Mission og frikirkerne, herunder mange pinsekirker, har deres varianter. Det samme gælder kirkelige børne- og ungdomsorganisationer som KFUM og KFUK og FDF. Og ifølge Kurt E. Larsen ser det ud til, at interessen på ingen måde er vigende.

”Sommerlejre og -møder har blødt op på de stive former og har givet børn og unge familier et indtryk af, at kristendom ikke kun foregår i middelalderkirker,” siger han.

Grundtvigske kredse har ikke på samme måde som missionske og frikirkelige taget sommerlejr-formen til sig. I denne del af dansk kirkeliv er det især højskoleformen, der står stærkt, og ofte er foredrag, sang og fortælling centrale komponenter. Hvor forkyndelse står stærkt hos andre, er de grundtvigske sommermøder mest præget af folkelige og kulturelle emner, hvor kirke og samfund tænkes tæt sammen, mener Kurt E. Larsen. Den oplevelse deler Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet.

”Jeg plejer at sige, at det er en grundtvigsk pointe, at det ikke gælder om at komme ind i kirken, men om at komme ud af den igen. Man sendes ud i samfundet igen. Hvor andre måske dykker ned i det bibelske udgangspunkt, hvilket bestemt har sin berettigelse, er samfundsperspektivet tit centralt i de grundtvigske sommerarrangementer,” vurderer hun.