Når franciskanske nonner beder, svinger deres hjernebølger ud af den normale kurs. Den religiøse oplevelse af at være i selskab med Gud påvirker beviseligt hjernen, men om Gud rent faktisk også har været til stede, viser hjerneskanningerne ikke. Sandheden ligger endnu uden for videnskabens rækkevidde, men forholdet mellem spiritualitet og hjerneaktivitet rejser ifølge den amerikanske neurolog Andrew Newberg, der står bag undersøgelsen af nonnernes hjerner, en lang række væsentlige spørgsmål.
Nu bliver hans særlige felt, neuroteologien, for første gang fokus for et helt forskningscenter, Center for Spirituality and the Mind (Center for spiritualitet og sindet) på University of Pennsylvania i USA. Her vil en række forskere fra vidt forskellige fag – blandt andet medicin, antropologi, psykologi og teologi – udforske, hvordan spiritualitet påvirker det menneskelige sind. Og tilgangen gennem mange forskellige fag kan åbne for helt nye erkendelser, lyder det fra Andrew Newberg, der er leder af centeret.
Hvad er baggrunden for at oprette et center for spiritualitet og sindet?
– Der har gennem de seneste år været flere og flere, som udforskede krydsfeltet mellem spiritualitet og hjernen. Nogle har gjort det i en medicinsk eller bioetisk kontekst, andre ud fra et religiøst perspektiv, men forskningen har ikke været koordineret. Centeret tillader os at bringe forskere sammen, så vi kan drage nytte af hinanden, siger Andrew Newberg.
Hvad kan vi bruge den type forskning til?
– Det handler om at forsøge at forstå mennesket som helhed. Hjernen og det spirituelle område kan ikke adskilles, og vi ser på, hvordan spiritualitet og religion påvirker os mentalt og fysisk. Vi kan også kaste et interessant lys på de filosofiske og teologiske spørgsmål omkring, hvordan vi definerer Guds tilstedeværelse og den menneskelige sjæl.
Hvorfor er det vigtigt?
– Når vi ser på menneskets historie, så har der været to afgørende kræfter, der har defineret udviklingen: den religiøse og spirituelle kraft samt den videnskabelige og teknologiske kraft. Det er nødvendigt at se på, hvordan de to forholder sig til hinanden.
Hvad ønsker du at opnå i et bredere, samfundsmæssigt perspektiv?
– Jeg er idealist, og jeg håber, at forskningen vil vise os, hvordan vi kan blive bedre mennesker med en mere næstekærlig opførsel over for mennesker af en anden tro. Jeg tror på, at en bedre forståelse af, hvorfor og hvordan vi er religiøse, kan hjælpe os til i fremtiden at løse de store, globale konflikter, som på forskellige måder har at gøre med opfattelsen af tro.
Hvordan for eksempel?
– Vi vil blandt andet se på, hvordan hjernen fungerer, når religiøse følelser aktiveres – hvad de positive og de negative effekter af religiøse følelser er. Hvorfor nogle mennesker bliver lykkelige og konstruktive af at tro, mens andre følger en kurs, som aktiverer vrede og aggressioner.
Hvilken forskel er der mellem neuroteologi og tidligere forskning inden for samme område?
– Jeg ser neuroteologi som et meget mere udvidet videnskabeligt område. Der er utrolig dybde og rigdom i det. Målet er at afdække det felt, hvor videnskab og religion interagerer, uden af afvise hverken den ene eller den anden side af ligningen. Jeg stræber efter at skabe en undersøgende form for dialog, der ikke er muret inde i forudindtagede overbevisninger.
Mener du som videnskabsmand, at tro kan forklares videnskabeligt?
– Jeg er ikke enig i, at videnskab alene kan forklare tro, men jeg mener, at videnskab kan hjælpe til at fremme forståelsen af den betydning, som religionen har for mennesket og for samfundet. Vi er her ikke for at afskrive religion, men for at nå frem til ny forståelse. Vi har eksempelvis kunnet måle nogle af de samme hjerneaktiviteter hos en katolik, der beder, som hos en buddhist, der mediterer, men der er også forskelle, og det er utrolig fascinerende.
Er vores hjerner fra naturens side forprogrammeret på en måde, der gør os modtagelige over for spiritualitet og tro?
– Jeg mener, at den måde, hjernen er indrettet på, spiller utroligt godt sammen med religion og spiritualitet. Vi har en biologisk drivkraft, der gør os modtagelige over for tro. For at vi kan overleve, kræver hjernen, at vi har nogle overbevisninger omkring, hvordan verden fungerer, og det inkluderer troen på Gud og religion. Men jeg mener ikke, at vi har tilstrækkelig med information til at afgøre, om Gud skabte den menneskelige hjerne, eller om den menneskelige hjerne skabte Gud, siger Andrew Newberg.
Fakta
ANDREW NEWBERG
**Neurolog og leder af det nye Center for Spirituality and the Mind på University of Pennsyl-vania. Centeret bringer forskere fra forskellige fagdiscipliner sammen for at studere forholdet mellem spiritualitet og det menneskelige sind ud fra blandt andet psykologiske, sociale, biologiske og ideologiske perspektiver.
**Andrew Newberg selv har flere års erfaring med forskning i neuroteologi, der undersøger spiritualitet ud fra et neurologisk udgangspunkt. Han er medforfatter til flere bøger, herunder "Why God Won't Go Away: Brain Science and the Biology of Belief" og "Why We Believe What We Believe", der udkommer til efteråret.