Spiritualitet var et tema ved den sidste bispedebat i Aalborg

De tre bispekandidater i Aalborg Stift er enige om, at det er godt med teologisk bredde i folkekirken, men de er mindre enige om, hvordan man rækker ud til åndeligt søgende

50-60 mennesker var mødt op til debatmødet i Hirtshals,
50-60 mennesker var mødt op til debatmødet i Hirtshals, Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

De tre kandidater til at blive biskop i Aalborg Stift er enige om meget, men læser man mellem linjerne, kan man også spore uenighed. På sidste debatmøde i bispevalgkampen lørdag eftermiddag i Emmersbæk Kirke i Hirtshals var det blandt andet i spørgsmålet om folkekirkens rummelighed over for spirituelt søgende, at uenigheden kom til udtryk.