AF DORTHE HEIN LØWENDAHL
Børn, der er døbt i folkekirken, skal med støtte fra Folketinget fremover have et større kendskab til kristendommen. Det skal ske gennem en såkaldt "Børnenes Kirkeklub", hvor en landsdækkende kirkekanon bliver udarbejdet i folkekirkelige kredse. Dermed skal der i børnene skabes en bevidsthed om landets kristne kulturarv, og det er vigtigt i mødet med den globaliserede verden.
Sådan lyder ordene fra De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, på baggrund af en kronik, som Kristeligt Dagblad bragte i går. I kronikken fastslår Charlotte Dyremose blandt andet, at det er nødvendigt at konkretisere, hvad kristendommen i Danmark står for. Hun foreslår derfor, at kirkekanonen skal indeholde fortællinger, ritualer og salmer, der er centrale for de kristne værdier i landet.
– Alt for få har kendskab til kristendommen og dermed til de kristne værdier, der danner grundlag for vores kulturarv. Jeg hører mange forældre og faddere beklage sig over, at de ikke ved, hvordan de skal videregive det kristne budskab til børnene, og det kunne en kirkekanon hjælpe på. Vi skal have skabt en bevidsthed for vores fælleshistorie, siger Charlotte Dyremose.
Hun fastslår, at initiativet kun bliver til noget, hvis man i de folkekirkelige kredse støtter ideen. Dermed er det ikke er politikere, der skal bestemme, hvad informationsmaterialet skal indeholde – det skal komme fra folkekirken selv.
– Men det er en politisk opgave at støtte projektet, også økonomisk for eksempel gennem et supplement over finansloven. Hvis vores fælles kristne værdier skal overleve, bør vi politisk set også tage initiativ til at formulere dem konkret, siger Charlotte Dyremose.
På forhånd møder forslaget skarp modstand fra regeringspartneren Venstre og støtten Dansk Folkeparti. Partiernes kirkeordførere fastslår, at det ikke er Folketingets opgave at støtte kirkelige initiativer. Det vil tværtimod skabe en fornyet problematik om forholdet mellem staten og folkekirken.
– Det er en yderst farlig cocktail, hvis Folketinget begynder at tage kirkelige initiativer eller blot støtte dem. Det er jo slet ikke Folketingets opgave. Samtidig er der ingen grund til at tale om en kirkekanon, for vi har allerede "Luthers Lille Katekismus". Jeg kan ikke ligefrem sige, at ideen står lysende klart for mig, siger kirkeordfører for Dansk Folkeparti Jesper Langballe.
Han bakkes op af Venstres kirkeordfører, Britta Schall Holberg. Hun mener, at ideen er udmærket, hvis den blot ikke stammede fra et politisk initiativ. Folketinget skal blande sig uden om de kirkelige anliggender, fastslår hun.
– Jeg har en enorm respekt for de præster og menighedsråd, der lægger kræfterne i menighedens møde med kristendommen. Men det kan aldrig blive statens opgave at blande sig i et sådant initiativ – også uanset at vi blot taler en støtteordning. Det er forkert i en tid, hvor vi forsøger at lægge mere økonomisk ansvar ud til menighedsrådene selv. Det er den gale vej at gå, mener Britta Schall Holberg.