Der var lagt op til fest og lagkage, da de liberale fejrede vedtagelsen af et vielsesritual for homoseksuelle efter årtiers kamp på det norske kirkemøde. Beslutningen blev truffet sidste år, men ritualet blev vedtaget i år.
Mens der blev krammet og smilet for rullende kameraer, sad flere dog og spyttede i kaffen i hjørnerne af salen på hotel Scandic Nidelven i Trondheim, hvor kirkens øverste beslutningsorgan har været samlet siden sidste onsdag. Mødet sluttede i går.
Fra talerstolen opfordrede konservative biskopper modstandere af vielsesritualet til at blive i den norske kirke, selvom enkelte fremtrædende kirkefolk allerede i minutterne efter beslutningen meldte sig ud. Vidar Haanes, rektor ved Menighedsfakultetet i Oslo, tror, at de fleste vil blive i kirken.
”Man frygter, at kirken ender som politisk kampplads, og derfor forsøger mange at nedtone uenighederne. Man ønsker ikke, at kirken bliver så politisk og polariseret som den svenske, og det tror jeg heller ikke sker,” siger han.
Kirken i Norge blev officielt skilt fra staten i 2012, men det var først den 1. januar, at man kappede de administrative bånd fra staten, som er blevet kaldt ”teologisk mægler”. Og inden det første møde uden indblanding fra departementet i Oslo var der ventet med spænding på, hvilken retning debatten ville tage. Kirken er nemlig gået ind i tiden som selvstændig midt i en vanskelig situation med medlemsfald, økonomiske problemer og indre uro.
Centrum for den debat har været den liberale bevægelse Åben folkekirke, der fik et rekordvalg til kirkemødet i 2015 og har været drivkraften bag vielse af homoseksuelle.
I modsætning til Sverige, hvor de liberale kritiseres for at politisere kirken og have medansvar for medlemsflugten, har Åben folkekirke meldt ud, at man ikke vil se dem stille forslag om andre større teologiske ændringer, og at de nu vil forsøge at samle kirken. I Norge får politiske stridigheder heller ikke skylden for, at 41.000 sidste år forlod kirken. Rekordfrafaldet tilskrives mulighed for at melde sig ud digitalt.
Marius Timmann Mjaa- land, der er professor i teologi ved Universitetet i Oslo, mener ikke, at kirkemødet har givet et entydigt billede af, om man vil se mere splittelse eller samling. De første dage ved årets kirkemøde var præget af bagtalen i krogene, og kirkerådets leder måtte fra talerstolen minde folk om, at det ikke er i orden.
”Fra ledelsens side tales der om, at der er behov for, at man samler sig. Man vil undgå en situation som i Sverige, hvor mange konservative har forladt kirken i protest mod politisering. Men om det lykkes, afhænger af, om de liberale vil fortsætte med at føre den kønspolitiske debat ind i kirken. Jeg tror dog, at det slutter her med vielsesritualet,” siger Marius Timmann Mjaaland.
På mødets sidste dag blev der åbnet for at eksperimentere med at lade præsterne fungere som øverste lokale leder, hvilket spås at blive det næste store spørgsmål i kirken.
Ole Christian Kvarme, der er biskop over Oslo Stift, håber, at adskillelsen fra staten kan åbne for klarere lokale profiler. Han var modstander af vielse af homoseksuelle, men tror på, at kirken nu vil samle sig.
”Som helhed skal kirken være samlende, men på lokalt plan giver adskillelsen os mulighed for større frihed, uden at splitte. Vi er ikke længere underlagt statens institutionalisme, og jeg håber, det vil give nye muligheder for at danne flere valgmenigheder og klarere lokale profiler,” siger han.
Også biskop over Møre Stift, Ingeborg Midttømme, ser lyst på fremtiden.
”Nu, hvor ægteskabsstriden er ovre, tror jeg, at vi vil få mere fokus på at være en rummelig kirke, og det vil give mere plads til det vigtigste, forkyndelsen,” siger hun.