Prøv avisen

Spørg Jørgen Bæk Simonsen om islam

Jørgen Bæk Simonsen korresponderer fra Damaskus, Syrien, med religion.dk's læsere

Jørgen Bæk Simonsen, direktør for Det danske Institut i Damaskus, tager imod spørgsmål om islam på religion@kristeligt-dagblad.dk. Hans første svar kan nu læses her

Du kan selv læse et uddrag af hans bog ved at klikke her

Spørgsmål:

Hej

Ligger der en grundlæggende ide i islams væsen om overtagelse af verdensordenen, eller ser du det som kulturbestemt?

Med venlig hilsen

CA

Svar:

Koranens tekst rummer ikke nogen missionsbefaling, som vi kender det fra Det Nye Testamente. Omvendt rummer Koranen en række opfordringer til de troende om at "fremme det gode og forhindre det onde."

Muslimske lærde har i den forbindelse fastholdt, at det er enhver muslims fornemste pligt at efterleve denne anvisning bedst muligt. Gør muslimen det, sætter han eller hun et smukt forbillede til efterligning for andre. Ikke overraskende er det brugt som en strategi for at fremme en større og større udbredelse af islam.

Koranen fastholder ligeledes, at islam er den endelige og definitive guddommelige åbenbaring, der erstatter alle tidliger åbenbaringer. Dermed har Koranen været med til at gøre det muligt for nogle muslimer at fastholde, at islams globale udbredelse er i overensstemmelse med de planer, Gud har sat for sin skabning.

Men direkte formuleret findes kravet om kontrol med verden som helhed ikke i Koranen.

Jørgen Bæk Simonsen

Spørgsmål:

Citater fra Jørgen Bæk Simonsens nye bog:

"Derfor skal religion og kultur reduceres til det, det er: foranderlige referencer, mennesket kan gøre brug af.

(...)

Derfor må og skal forsimplede betragtninger om islam som en evigt uforanderlig referenceramme imødegås. Det bliver den heldigvis også den ene dag efter den anden af muslimer bosat i Danmark, både unge, midaldrende og ældre!

Hvis Jørgen Bæk Simonsen (i det følgende JBS) mener, at de fleste muslimer i det daglige kan tilpasse sig et demokratisk ikke-islamisk Danmark, så har JBS overvejende ret.

Hvis JBS mener, at islam som ideologi - og evt. udmøntet som en flertalsislamisk stat - ikke har en uforanderlig kerne afledt af Koranen, så tager JBS alvorligt fejl. Og derfor tager JBS også fejl, hvis han mener, at ideologien islam og en islamisk stat sagtens kan rumme og overholde danske grundværdier, menneskerettigheder og oplysningstidens idealer.

Det bevises ved de udtalelser, som danske muslimer og muslimske ledere er kommet med i nyere tid - også i Danmark.

Citat fra den danske moderate muslim Sherin Khankan, fra www.religion.dk 20. april 2003, "Sharia og politik":

"Sharia er afledt af Koranen, som jeg som troende muslim anser for at være universel og ufejlbarlig (...) Jeg kan ikke reformere Sharia, da jeg anser denne for Guds tale og dermed ufejlbarlig. Denne tale gælder i enhver tidsalder i ethvert samfund. Men jeg kan forholde mig aktivt og kritisk til fortolkningen af Koranen."

Islam har altså så absolut en uforanderlig referenceramme - inden for denne ramme kan man så fortolke.

Med en tilgang til Koranen som Guds uforanderlige ord kommer man uværgeligt i strid med menneskeretighederne, jf. indlægget "Sherin Khankans dilemma." Her vises, at der i Koranen direkte dikteres straffe (shariastraffe), som er i klar strid med menneskerettighederne.

En anden dansk muslim og imam Abdul Wahid Pedersen giver også udtryk for, at islam er uforanderlig (og de afledte effekter deraf i strid med menneskerettighederne). Jf. hans udtalelser i "Stening står ikke til diskussion":

"Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam."

Rene ord for pengene: Islam er IKKE en foranderlig referenceramme, som mennesket kan gøre brug af a la carte. Det er en uforanderlige referenceramme, som dikterer menneskers adfærd og ikke er til diskussion. Kun indenfor rammerne er diskussion mulig.

JBS nævner unge pakistaneres syntese af islam og dansk kultur og demokrati. En del pakistanere - bl.a. medlemmer af Det Radikale Venstre - er med i Minhaj ul Quran, hvis leder Prof. Muhammad Tahir-ul-Qadri har skrevet en artikel "Islam som statsreligion." Citat fra denne:

"Ifølge vestlig grunnlovgivning, er det grunnloven, enten skrevet eller uskrevet som er den øverste loven i landet. Alle landets lover og politikken, samt lovligheten til rådende administrasjonen utledes av grunnloven. Hvis en lov, skikk, praksis eller anvendelse er inkosistent med forskriftene til grunnloven, er den direkte deklarert ugyldig og virkningsløs og det er ikke noen lovlig autoritet som kan re-evaluere det.(...)

Men i en islamsk stat er situationen ganske forskjellig. (...) Koranen og Sunnah er høyest og grunnloven, så vel som alle andre lover i staten, er underordnet dem. Konstituelle forskrifter i en islamsk stat er automatisk ugyldige hvis de på en eller annen måte er i strid med Koranen, Sunnah og de etablerte lovene til Shariah."

Altså igen en understregning af, at islam har en ureformerbar og uforanderlig kerne, som kan sætte selve demokratiet og Grundloven ud af kraft.

Hvis de danske medlemmer af Minhaj ul Quran deler lederens synspunkt, er en syntese mellem demokrati og danke grundværdier umulig. Holdningerne må betegnes som udanske.

Det ser ud til, at JBS velkendte forivrede kamp for det multireligiøse og multikulturelle samfund har gjort ham blind overfor grundtrækkene i ideologien islam og døv overfor de udtalelser, som toneangivende muslimer stadig kommer med.

JBS' bog er således ikke noget bidrag til at forstå ideologien islam.

Peter Christensen

Svar:

Du har helt ret, når du afsluttende skriver, at min bog ikke er et bidrag til at forstå ideologien islam. Den handler nemlig ikke om islam men om, hvordan islam og muslimer er blevet beskrevet og fortolket i den ikke-muslimske offentlighed siden korstogene - og det er noget helt andet.

Islam er siden fødsel blev fortolket og udlagt af muslimer, og mange muslimer er overbevist om, at islam er et altomfattende system. Det gælder også moderne muslimer bosat i Danmark, og derfor bliver eksempelvis Sherin Khankan nemt fanget ind i et forsøg på at ville fastholde Guds evige og uforanderlige udsagn på den ene side, og den fortolkning muslimer gennem historien har gjort af Guds påstulerede evige og uforanderlige udsagn. Sharia er derfor ikke i sit konkrete indhold givet af Gud, men er formuleret af muslimer i.e. mennesker.

Der er ingen tvivl for mig om, at de funderer deres fortolkning på en tro på, at Gud har sat nogle principper op for mennesket. Den islamiske dogmatiks grundlæggende syn, at Gud og det skabte er to vidt forskellige ting, ville falde sammen, hvis lærde muslimer bare tilnærmelsesvis gøres guddommelige i deres afgørelser!

At det ikke desto mindre er sket - og at det efter al sandsynlighed vil fortsætte med at ske - er der flere gode eksempler på. Der er f.eks. ikke i Koranen anvisning for stening som straf for hor - kun om piskning. Det har dog ikke forhindret lærde muslimer i i den juridiske litteratur at have udviklet dogmet om stening!

Med andre ord: nogle muslimer mener Guds bestemmelser bedst overholdes ved at gøre brug af straffe, som Gud ikke selv har foreskrevet. Derfor er og forbliver det forkert at hævde, at islam er uforanderlig i den konkrete måde muslimer omsætter deres fortolkning af Koranen og Muhammads sædvane på.

Du har naturligvis ret i, at islam som andre religioner er funderet på nogle uforanderlige antagelser som f.eks. troen på den ene evige og uforanderlige Gud og troen på at verden som vi lever i er skabt m.v. På det niveau er islam uforanderlig - omend der også her kan påvises ganske forskellige dogmatiske fortolkninger af samme identiske tro.

Jørgen Bæk Simonsen

Spørgsmål:

Kære Jørgen Bæk Simonsen

På Kristeligt Dagblads forside i dag den 10. maj er der en større artikel om Hizb ut-Tahrir med flere citater fra det omtalte møde i Nørrebrohallen.

Der står at "det handlede om en rationel intellektuel debat mod demokratiet" – og: "Der er nemlig kun et sandt system, og det er det islamiske kalifat. Kampen er mod demokratiet, som er et dødfødt barn" - og meget mere.

Mit spørgsmål går på, hvor der i Koranen eller i dens forklarende tekster står, at islam er/skal være antidemokratisk? Selvom vi jo ved det, for der er så vidt jeg ved intet islamisk land, der er demokratisk.

Jeg har drøftet dette med min kusine, der i mere en 40 år har været gift og boet i Jordan – og bor der endnu. Hun er selv konverteret til islam, men mener, at den snak om det dødfødte demokrati er ren politik og ikke står at læse noget steds i "de hellige skrifter."

Men altså: Hvordan hænger det sammen?

Med venlig hilsen

Mogens Bloch Poulsen

Svar:

De store verdensreligioners hellige skrifter siger intet om demokrati overhovedet.

Grunden hertil er den enkle, at de religiøse skrifter først og fremmest handler om Gud og om de regler, Gud har sat for mennesket. Det gælder for både den jødiske hellige skrift, for den kristne hellige skrift og for den muslimske hellige skrift.

Hizb al-Tahrir tager i deres kritik af det vestlige demokrati udgangspunkt i den primære værdi, det demokratiske system er baseret på: at mennesket er i centrum, at det politiske system skabes og bestemmes af mennesker og ikke af nogen anden.

I Hizb al-Tahrirs fortolkning er det menneskets forpligtende opgave at omsætte de faktiske anvisninger Koranen indeholder et politisk system - og det politiske systems fundament hviler bl.a. på en erkendelse af, at mennesket ikke kan sammenlignes med Gud.

Mennesket har derfor heller ikke evne til at afgøre, hvilke regler der er bedst. Gud ved, hvad der er bedst, og derfor skal den viden, Han har givet, lægges til grund for det politiske system.

Hizb al-Tahrir går herfra videre og hævder, at kalifatet - det politiske system der blev udviklet efter Muhammads død i 632 - hviler på guddommelige principper og derfor er legitimt. Den fortolkning deles ikke af mange i den moderne muslimske verden, og heller ikke af mange muslimer bosat i Vesten.

Derfor er Hizb al-Tahrir en lille og betydningsløs gruppe i det danske muslimske miljø.

Mange moderne muslimer forsøger af forbinde islam og demokrati dels ved henvisning til, at Koranen et par steder opfodrer de troende til "gensidig rådslagning." Det fortolkes som udtryk for, at Koranen er fortaler for medindflydelse - uden at det af den grund er nærmere beskrevet.

I overleveringen om Muhammads sædvane er der talrige traditioner, der forklarer, at Muhammad altid drøftede ting af fælles interesse med sin omgangskreds, før en endelig beslutning blevet taget.

Tilbage bliver at Koranen intet siger om demokrati - og derfor bliver Koranens ord brugt at muslimer, der er fortalere for demokrati og ligestilling, og andre af Koranens ord bliver brugt af dem, der er imod demokrati og ligestilling.

I den virkelige verden kan det konstateres, at den form for demokrati, der er udviklet i Europa, har trange kår i den moderne muslimske verden. Mit postulat er ikke desto mindre, at den europæiske demokratiske tradition nyder udbredt anerkendelse og for mange almindelige muslimer udgør noget, der uden problemer kan forbindes med islam. Men det har så intet at gøre med tro. Det handler så alene om at omsætte troen til sociale virkelighed.

Jørgen Bæk Simonsen

Spørgsmål:

Hej

I forbindelse med en studieopgave er jeg kommet ind på temaet: forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Jeg har selvfølgelig selv nogle bud, men vil gerne høre din version.

Mit overordnede emne er: Det meningsfulde liv.

Venlig hilsen

Jette Patscheider

PS: Jeg har haft stor glæde af at have din opslagsbog om islam!

Svar:

Efter min mening er der mange områder, hvor kristendom og islam har sammenfaldende opfattelser: dogmatisk gælder det troen på Gud, troen på at verden blev skabt af Ham, troen på dommens dag og troen på Paradiset efter jordens undergang og dommedagen.

Der er også en række overensstemmelser på det etiske område: pligten til at hjælpe svage og syge, pligten til at støtte og trøste personer i sorg, pligten til at værne om hinanden, pligten til at værne om familien og børn. Det formuleres forskelligt i Det Nye Testamente og i Koranen, men som religionshistoriker finder jeg det vigtigt at fastholde, at overensstemmelsen er der.

Så er der naturligvis dogmatiske forskelle, og de er ret beset uoverstigelige: Kristendommens opfattelse af Jesus som Guds søn afvises i Sura 112, og fraværet af arvesynden i islam i modsætning til kristendommen får også en række dogmatiske konsekvenser.

Med venlig hilsen

Jørgen Bæk Simonsen

Spørgsmål:

Sharia er ikke givet af gud, skriver Jørgen Bæk Simonsen, og henviser til stening, der ikke nævnes i koranen. Men det er der så mange andre sharia-straffe, der gør:

Koranen 5,33:

"The punishment of those who wage war against Allah and His Messenger, and strive with might and main for mischief through the land is: execution, or crucifixion, or the cutting off of hands and feet from opposite sides, or exile from the land: that is their disgrace in this world, and a heavy punishment is theirs in the Hereafter."

Koranen 24,2:

"The woman and the man guilty of adultery or fornication, - flog each of them with a hundred stripes: Let not compassion move you in their case, in a matter prescribed by Allah, if ye believe in Allah and the Last Day: and let a party of the Believers witness their punishment."

Koranen 5,38:

"As to the thief, Male or female, cut off his or her hands: a punishment by way of example, from Allah, for their crime: and Allah is Exalted in power."

Det er således uomtvisteligt, at den af Koranen afledte - og dermed fra Gud befalede - Sharia indeholder straffeformerne dødsstraf, korsfæstelse, hånd- og fodafhugning og piskning.

Ikke sandt, Jørgen Bæk Simonsen?

Peter Christensen

Svar:

Det er helt rigtigt læst, at der i Koranens hudud-straffe er anført bestemte straffe for bestemte handlinger. Sagen er bare den, at selvom disse straffe er anført i Koranen har mange enkelte muslimer og langt de fleste muslimske moderne stater valgt at bruge andre strafferammer for den slags overtrædelser.

Det fører os tilbage til det, der er mit udgangspunkt: alle muslimer gør ikke altid pr. automatik og uden anvendelse af kritisk sans det, der står i Koranen. På det punkt ligner muslimer kristne og jøder. Mange af dem gør heller ikke pr. automatik, hvad den kristne bibel eller de hellige jødiske skrifter anviser.

Se det er det spændende ved at arbejde med religion - og levende mennesker!

Jørgen Bæk Simonsen

Spørgsmål:

Citat fra Jørgen Bæk Simonsens svar, "Koranen siger intet om demokrati":

"Hizb al-Tahrir går herfra videre og hævder, at kalifatet - det politiske system der blev udviklet efter Muhammads død i 632 - hviler på guddommelige principper og derfor er legitimt. Den fortolkning deles ikke af mange i den moderne muslimske verden, og heller ikke af mange muslimer bosat i Vesten."

Det er altså kun et mindretal, der er islamister og går ind for de politiske aspekter af islam.

Citat fra Jørgen Bæk Simonsens svar, "Sharia er ikke givet af Gud":

"Islam er siden fødsel blev fortolket og udlagt af muslimer, og mange muslimer er overbevist om, at islam er et altomfattende system. Det gælder også moderne muslimer bosat i Danmark."

Mange muslimer - også i Danmark - mener altså, at islam er et altomfattende system. De to svar synes indbyrdes modtridende. Hvad mener Jørgen Bæk Simonsen egentlig? Er de politiske dele af islam en naturlig del af islam, som derfor deles af mange muslimer? Eller er det kun et mindretal af muslimer, der går ind for islams politiske samfundsindrettende aspekter - dvs. islamismen?

Hvis Jørgen Bæk Simonsen bedømmer ideologien islam ud fra Oplysningstidens traditioner - dvs. kritisk og obejektivt - indeholder islam så politiske aspekter, eller er det fejlfortolkninger?

Peter Christensen

Svar:

Du tager ganske fejl. Alle islamister - her defineret som muslimer, der vil lægge Koranen og profetens sunna til grund også for den måde det politiske system indrettes på - vil af samme grund fastholde, at islam også indeholder principperne for den måde det politiske system indrettes.

Nogle islamister vil hævde, at de har retten til med magt at etablere et sådant politisk system, andre vil fastholde, at det kan man ikke gøre med vold. Det må gøres ad demokratisk vej. Her har du de to modpoler i den politiske debat om islams politiske principper i den moderne islamiske verden.

I mellem disse to grupperinger har du et utal af forskellige principielle holdninger til det samme.

Din anden konklusion er rigtig. Mange muslimer også i Vesten mener, at islam er et altomfattende system. Men den konklusion betyder ikke, at de alle sammen er enige om, hvorledes det altomfattende system konkret skal udformes - også her er der forskel, og det er derfor endnu et eksempel på, at muslimer ikke er skabt med et softwareprogram der får dem til at handle på en bestemt måde.

Mit bedste råd til mine studerende er altid at læse i kontekst - af den simple grund af mennesket levet i sammenhænge.

Jørgen Bæk Simonsen

Jørgen Bæk Simonsens bog er anmeldt af Birgitte Larsen i Kristeligt Dagblad. Hun skrev bl.a:

"Trods de mange gode citater og det historiske overblik, som Bæk Simonsen leverer sidder man altså tilbage med en utryg fornemmelse: skal man tro på hans forestilling om en moderne islam som en foranderlig og fleksibel størrelse, når han øjensynlig har så lidt grundlæggende forståelse for religion?"

Der blev også lavet et interview med Jørgen Bæk Simonsen ved samme lejlighed, hvilket bl.a. resulterede i følgende passage:

"Det er vigtigt at fastholde, at der findes utrolig meget skidt i den arabiske verden, og at de politiske systemer lader en del tilbage at ønske. Her findes også middelalderlige mørkemænd af værste skuffe. Men set i forhold til en dansk - og europæisk - debat er det ikke befordrende, at mørkemændene på grund af mediernes fokus fylder så meget. Jeg mener, at medierne i deres dækning ofte overtræder den etik, de ellers udviser på andre områder og slipper afsted med generaliseringer, som aldrig var gået om andre emner. Negative udtalelser om islam synes at få en meget fremtrædende plads."