Stadig flere kristne i Europa diskrimineres

Kristne i Europa oplever i stigende grad diskrimination, men ingen råber op og kræver forandring. Sådan lød det fra politikere, kirke- og organisationsfolk samlet i Bruxelles til seminar om diskrimination og intolerance

Briten Nadia Eweida, der her ses ved en høring ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, var en af de personer, der blev fremhævet på seminaret i EU-Parlamentet som eksempel på, at religionsfriheden for kristne i Europa er truet. Nadia Eweida blev sendt på ulønnet orlov fra sit job i British Airways, fordi hun insisterede på at bære sit kors synligt sammen med sin British Airways-uniform. –
Briten Nadia Eweida, der her ses ved en høring ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, var en af de personer, der blev fremhævet på seminaret i EU-Parlamentet som eksempel på, at religionsfriheden for kristne i Europa er truet. Nadia Eweida blev sendt på ulønnet orlov fra sit job i British Airways, fordi hun insisterede på at bære sit kors synligt sammen med sin British Airways-uniform. –. Foto: Vincent KesslerReuters.

Det er halvmørkt, da deltagerne til dagens seminar træder ind i den store sal og tager plads ved de lange, buede borde. Klokken er 9.30, og det er tid til at gå i gang. Men et længerevarende strømsvigt har ramt Europa-Parlamentet i Bruxelles, og det gør det hele en lille smule mere besværligt. Ud over det manglende lys virker mikrofonerne og tolkesystemerne heller ikke.

Så kommer der pludselig lys i et par af lamperne. Let there be light (der skal være lys), lyder det prompte fra en af deltagerne, og at dømme efter den lavmælte latter rundtomkring ligger bibelske referencer ikke deltagerne fjernt.

Jan Olbrycht, medlem af Europa-Parlamentet og en af initiativtagerne til seminaret, som handler om diskrimination og intolerance mod kristne i Europa, skruer op for stemmen og foreslår, at de første talere trods manglende strøm mikrofoner og tolkesystemer virker stadig ikke går i gang på engelsk. Han byder velkommen til seminaret, som de politiske grupper EPP og ECR samt den katolske kirkes EU-organisation Comece står bag.

LÆS OGSÅ: Storbritannien ønsker ingen indrømmelser til kristne

Der er en bekymrende stigning i antallet af sager om diskrimination mod kristne i Europa, og det må vi i fællesskab stå imod. Enhver form for diskrimination er uacceptabel. Det går imod selve grundlaget for EU, siger Jan Olbrycht, næstformand i EPP-gruppen, som dog også opfordrer deltagerne til at bruge tilfældene af diskrimination til noget positivt:

Nogle af de alvorlige krænkelser kan være med til at øge offentlighedens opmærksomhed og intensivere indsatsen mod diskrimination af kristne.

Da den første taler skal i gang, er der kommet lyd i mikrofonerne. Martin Kugler, konsulent og grundlægger af en østrigsk organisation, der registrerer og indsamler dokumentation for diskrimination og intolerance mod kristne i Europa, indleder med at komme de sædvanlige løftede øjebryn i møde:

Når jeg nævner vores organisations navn (Dokumentationsarkiv for intolerance og diskrimination mod kristne i Europa, red.), undrer folk sig ofte over, at det er i Europa. Men det er et voksende problem. På vores hjemmeside har vi mere end 700 dokumenterede sager, og det er ikke kun et problem i de tidligere Sovjet-lande. Vi kalder det ikke forfølgelse, for det stemmer ikke overens med den europæiske situation, men for intolerance og diskrimination. Og det handler ikke om, at vi vil have særlige privilegier, men bare lige rettigheder.

Som eksempler nævner han blandt andet, at den franske indenrigsminister i 2010 gjorde opmærksom på, at 84 procent af alt hærværk begået i Frankrig er rettet mod kristne steder. Og at et katolsk adoptionsbureau i Storbritannien har måttet lukke efter næsten 200 år, fordi de ikke kan leve op til loven om at sørge for børn til homoseksuelle par.

John Deighan fra den katolske bispekonference i Skotland bruger en del af sin taletid på at tale om redefinering af ægteskabet i en skotsk kontekst:

De kristne er blevet marginaliserede. Politikerne har ikke hørt på deres bekymringer, og der har været en polariseret debat i medierne. Det er en slags kulturel krig om forståelsen af familien.

Ifølge John Deighan står lighedslobbyen bag hårde angreb på kirkelige ledere og er medvirkende til, at der er blevet skabt et fjendtligt miljø i den offentlige debat.

Hvis man vil vise, at man er uenig, bliver man anset for at være en, der modarbejder lighed. Vores værdier i den katolske kirke bliver anset for uacceptable. Vi føler, at vi er fremmedgjorte i den politiske proces. Vi kan ikke få politikere til at tale vores sag. Så vi arbejder på at fremme en ordentlig diskussion.

Florian Kolfhaus, embedsmand i Vatikanets statssekretariat, gentager de tidligere taleres udmeldinger om, at diskrimination og intolerance mod kristne er et presserende problem. Men han fremhæver, at det ikke primært handler om eksempelvis hærværket, der bliver begået mod kristne steder, men om den efterfølgende tavshed fra politikere og befolkningen. Og nævner en episode i Vatikanet som eksempel:

For et år siden stjal en gruppe venstreradikale et krucifiks og smadrede det uden for en kirke i Rom. Italienske medier rapporterede om det, men der var ingen offentlig reaktion. Forestil jer, at angrebet havde været mod en synagoge eller en moské. Hele samfundet havde været på den anden ende. Men fordi det var et krucifiks, var alle stille. At kristne i Europa er i flertal, retfærdiggør ikke vores stilhed over for de angreb, vi ser.

Flere af de deltagende parlamentarikere kommer også til orde. En giver udtryk for, at EU i løbet af hans tid i parlamentet er blevet mere fjendtlig over for religion og i særdeleshed over for kristendom. En anden gentager et tidligere fremført spørgsmål om diskriminationen mod kristne i Europa er del af en langtidsstrategi fra grupper, som ønsker, at kristendommen skal spille en mindre eller slet ingen rolle i samfundet, eller om der er tale om enkeltstående hændelser og spørger, om de kristne er blevet en stille majoritet.

Til sidst er der 10 minutter tilbage til debat ikke så demokratisk, medgiver Jan Olbrycht, men tiden er ved at være gået.

En ortodoks præst klædt i sorte gevandter og med et stort kors hængende på maven peger på, at kristendommen i tidens løb har været med til at fremme rettigheder og gøre en ende på historiske problemer som eksempelvis slaveriet. Men han er bekymret over stilheden fra blandt andet Europa-Parlamentet over for intolerance og ydmygelser af kristne.

Emnet i dag fortjener at blive diskuteret og overvejet af Parlamentet i fællesskab ikke kun her, siger han.

Jan Olbrycht giver ham ret:

Vi har en lang vej foran os, når det handler om at ændre mentalitet og attitude. Mange politikere kender slet ikke til problemerne. Som det er lige nu, ville det slet ikke blive accepteret af flertallet af medlemmerne at have sådan en debat. Så dette seminar skal ikke erstatte en plenumsession for alle parlamentarikerne, men er et lille skridt på vejen dertil.