Den danske stat diskriminerer ikke trossamfund uden for folkekirken, heller ikke katolikker. Det står i den dom, som Højesteret i går afsagde i en sag mellem en nordjysk katolik og Kirkeministeriet. Katolikkerne bag sagen er skuffede, mens kirkeminister Bertel Haarder (V) er glad for, at luften nu er blevet renset.
Det er fem katolikker i gruppen "Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark", som står bag sagen. Men det er irakeren Nathem Hana Koza, som bor i Aalborg, der har anlagt det private søgsmål for diskrimination. Han har følt det krænkende for sine menneskerettigheder og religionsfrihed at skulle anmelde sine børns fødsel på det lokale folkekirkelige kirkekontor i Lindevang Sogn. Og han mener, at det ligeledes er en krænkelse af menneskerettigheder og religionsfrihed, at han over de almindelige skatter er med til at betale til folkekirkens forkyndelse, et trossamfund han ikke er medlem af, gennem statens tilskud til præsteløn og bispeløn. Det er synspunkter, som har præget debatten i en længere årrække.
Højesterets syv dommere har nu afgjort, at den danske stat ikke diskriminerer på nogen af punkterne, fordi der ikke er tale om hverken krænkelse af religionsfrihed eller menneskerettigheder i forskellige internationale konventioner og borgerlige og politiske rettigheder. I dommen hedder det:
"Højesteret tiltræder herefter, at kravet om, at Nathem Hana Koza skulle anmelde sin datters fødsel til ministerialbogen i Lindholm Sogn, ikke indebar en krænkelse af de nævnte konventioner."
Om statens tilskud til folkekirkens præsteløn siger Højesteret i dommen:
"Som ikke-medlem af folkekirken betaler Nathem Hana Koza ikke kirkeskat, men bidrager gennem sin almindelige skattebetaling indirekte til statstilskuddet. Der er således ingen direkte forbindelse mellem Nathem Hana Kozas betaling af almindelige skatter og statens tilskud til religiøse aktiviteter..."
"Højesteret finder herefter, at Nathem Hana Kozas ret til religionsfrihed (...) ikke berøres af, at han på denne måde indirekte er med til at finansiere folkekirken. Hertil kommer, at en del af folkekirkens udgifter vedrører varetagelse af ikke-religiøse samfundsopgaver, for eksempel civilregistrering og begravelsesvæsen."
Det er en meget klar dom, og det er dejligt, at luften nu er renset for beskyldninger om diskrimination. Vores folkekirkeordning er i overensstemmelse både med Grundloven og vores internationale forpligtelser, siger Bertel Haarder.
Katolikkernes advokat, Tyge Trier, oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, om man vil gå videre med dommen for eksempel til menneskerettighedskommissionen under FN eller Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.