Prøv avisen

Staten skal definere, hvad et trossamfund er

Biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, er formand for Danske Kirkers Råd, som har en række anerkendte og godkendte trossamfund som medlemmer. Han udtrykker bekymring for, at staten med de nye tiltag om en fast definition af et trossamfund kan indskrænke religionsfriheden. Foto: Cathrine Ertmann

For første gang skal en egentlig definition på, hvad et trossamfund er, gøres til en del af dansk lovgivning. Det foreslår Trossamfundsudvalget i sit oplæg til, hvordan anerkendte trossamfund reguleres i fremtiden

”En tro på magter, som står over mennesker og naturlovene.”

Dette kriterium for at være et trossamfund kan blive en del af den danske stats officielle lovgivning. Ordet trossamfund har været på alles læber i de sidste to år, siden daværende kirkeminister Manu Sareen nedsatte et udvalg, Trossamfundsudvalget, for at undersøge, om trossamfund uden for folkekirken kan reguleres gennem en ny lovgivning.

Indtil i dag har Kirkeministeriet anerkendt religiøse fællesskaber efter en løbende tolkning. Den skal laves helt om, så det for første gang tydeligt skal fremgå af dansk lovgivning, hvad man forstår ved et trossamfund. Det foreslår udvalget i sit oplæg, som også indeholder en række skærpede krav til regulering af trossamfund uden for folkekirken.

Biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, er formand for Danske Kirkers Råd, som har en række anerkendte og godkendte trossamfund som medlemmer. Han udtrykker bekymring for, at staten med de nye tiltag kan indskrænke religionsfriheden, og tilføjer om forslaget til den kommende definition af et trossamfund:

”Det er klart, at så kan ateisterne ikke være med. Hvis man indfører en bred og ikke-begrænsende definition på et trossamfund, så er jeg ikke bekymret, men det er jeg, hvis staten også begynder at gå ind og kontrollere det religiøse indhold og vurdere, om ritualerne er gode nok. Her må staten kende sin plads. På den anden side, hvis man ønsker at få del i for eksempel den skattefrihed, der er forbundet med anerkendelse som trossamfund, så skal der jo også være en tro på noget og nogle ritualer,” siger Henrik Stubkjær.

Svend Andersen er formand for Selskab for Kirkeret og professor ved institut for kultur og samfund – systematisk teologi på Aarhus Universitet. Han finder det helt naturligt, at staten nu definerer, hvad et trossamfund er.

”Jeg kan ikke se problemet i det. Begrebet trossamfund indgår i Grundloven, og man må derfor sige, at så kan der ikke være noget forkert i, at lovgiver forsøger at give en definition. Det betyder ikke, at staten definerer, hvad religion er, for trossamfund er ikke det samme som religion. Med forslaget bygger man på Grundlovens paragraf om at dyrke Gud og præciserer sådan set kun, hvad Gud er. Man kan så diskutere, om det er den bedste måde at omskrive det på, men det er et andet problem,” siger Svend Andersen.

Han håber, at mange af trossamfundene i høringsfasen vil udtrykke deres holdning til den nye definition, så den kan blive så præcis som mulig.

Adjunkt Niels Valdemar Vinding, institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, mener, at staten med udvalgets oplæg er på vej længere ind på det religiøse område, end den har været før. Han hæfter sig ved, at udvalget samtidig med en fastslået definition af et trossamfund foreslår bestemte krav om kontrol og overvågning af trossamfundenes virksomhed med mulighed for sanktioner.

”Når udvalget også foreslår en lovfæstet definition af, hvad der skal forstås ved et trossamfund, er det sandsynligvis på ønske fra kirkeminister Bertel Haarder, som ikke vil gøre definitionen på et trossamfund til en akademisk øvelse, men skabe et redskab til et bestemt formål, som er til at arbejde ud fra. I den forbindelse er det oplagt at spørge, om det med en definition på et trossamfund er statens opgave at gribe så langt ind i trossamfundenes friheder og indre anliggender, som forslaget lægger op til,” siger Niels Valdemar Vinding.

”Definitionen ser ud som et styringsværktøj, der spiller ind i en bredere politisk dagsorden. Nu skal man over for staten kunne godtgøre, at man lever op til statens krav om at være et trossamfund efter stramme normer, ellers bliver man ikke anerkendt. Det betyder i realiteten, at man ikke kan blive anerkendt som trossamfund, hvis man er i opposition til staten,” siger han.