Modstandere i Hans Egede-debat: Grønlandsk tro har stor betydning

Skal statuen af missionæren Hans Egede i Nuuk på museum? Det spørgsmål delte vandene i 2020. På hver sin side af debatten stod folketingsmedlem for Siumut Aki-Matilda Høegh-Dam og tidligere præst og efterkommer af Hans Egede Stephen Egede Glahn

Modstandere i Hans Egede-debat: Grønlandsk tro har stor betydning
Foto: Privatfotos.

Kære Aki-Matilda Høegh-Dam

Jeg vil begynde med at ønske dig glædelig jul, da jeg går ud fra, at du som de fleste grønlændere er døbt og fejrer jul med glæde. Jeg har selv været til gudstjeneste i Grønland, og det var en fantastisk oplevelse. Sikke en salmesang, der var. Det var min forfader, der i sin tid bragte det gode budskab til Grønland og grundlagde Nuuk.

Du har talt for, at hans statue i byen skal på museum, fordi han ifølge dig slavegjorde og torturerede grønlændere, der ikke ville være kristne. Hvis det var sandt, ville jeg omgående få slettet mit mellemnavn. Det har historikere dog forsikret mig om, at jeg ikke behøver. Jeg forstår godt, at grønlændere kan have brug for at lægge afstand til det danske. I Grønland har jeg oplevet, hvordan nogle danskere viser stor uvidenhed om og ligegyldighed over for grønlændere og Grønlands historie. Det er, som om de mest af alt tænker på, hvordan de kan tjene penge deroppe.

Jeg forstår også godt de grønlændere, som føler sig trådt på her i Danmark. Det beklager jeg dybt på mine landsmænds vegne. Jeg kunne godt have lyst til at møde dig og tale om disse ting. Måske finder vi ud af, at vi har mere til fælles, end vi tror.

Stephen Egede Glahn, foredragsholder og tidligere præst.

Kære Stephen Egede Glahn

Julen har bragt velsignet bud, og for snart 300 år siden bragte Hans Egede ”evangeliets lys til Grønland”, som du skrev i denne avis i sommer. Selvom kristendommen stadig har stor betydning for mange i Grønland, mener jeg fortsat, at Hans Egedes statue bør tages ned fra bakketoppen, så han kommer i øjenhøjde med efterkommerne af det folkefærd, han lejlighedsvist fandt det nødvendigt at tugte for at nå sit omvendelsesmål. Jeg vil ikke slette historien, men jeg vil nuancere og afromantisere den ved at sætte statuen på museum – i respekt for begge vores forfædre.

Debatten om statuen er en del af en større, verdensomspændende debat om kolonialiseringens bagside, som det brutale drab på George Floyd i USA i år blev et symbol på. En debat præget af mange følelser, hvor verdenssyn udfordres, hvorfor den hurtigt bliver svær og fastlåst.

Men det er vigtigt, at vi viser forståelse for hinanden, og jeg har forståelse for, at det ikke var alt, Hans Egede gjorde, som var forkert. Hvis debatten skal være konstruktiv, tror jeg, det er vigtigt, at vi mødes fysisk. At vi ser ind i hinandens øjne og læser hinandens ansigtsudtryk. Kun på den måde kan vi føle, at vi er mennesker fra den samme klan. Juullimi pilluarit – glædelig jul.

Aki-Matilda Høegh-Dam, medlem af Folketinget for Siumut.