Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Steen Skovsgaard: En distræt iværksætter

Steen Skovsgaard (tv.) blev indsat som biskop i Maribo Domkirke i 2005. Her er han på vej ud af kirken sammen med Erik Norman Svendsen, som dengang var biskop over Københavns Stift. Foto: Kristian Brasen.

Ét projekt blev ikke så ambitiøst som ventet, og et andet blev slet ikke til noget. Ellers er Lolland-Falsters biskop, Steen Skovsgaard, nået langt i indfrielsen af løfter fra bispevalget i 2005

Lolland-Falsters biskop, Steen Skovsgaard, er god til at kaste bolde i vejret men han er ikke helt så god til at jonglere. Nogle bolde griber han selv, andre halser hans medarbejdere efter, og atter andre lander pladask på jorden.

Sådan beskriver en række ansatte i Lolland-Falsters Stift deres biskop.

En af de bolde, som Steen Skovsgaard ikke har grebet, er idéen om kirker målrettet bestemte grupper. I et interview i Kristeligt Dagblad i 2005 talte han for ungdomsmenigheder, hvor man samlede de unge til gudstjeneste og andre former for fællesskab. De kunne have en bestemt kirke at samles i med en præst, der havde det som sit særlige område. Det er ikke sket, konstaterer de kilder i stiftet, avisen har talt med.

LÆS OGSÅ: Drejergaard: Det er da forfærdeligt, så meget jeg er løbet fra

Der er ansat en ungdomspræst og gadepræst, men nej, ikke lige netop ungdomsmenigheder eller andre menigheder med fokus på en bestemt gruppe, siger domprovst i Maribo Ole Opstrup.

Men biskoppens boldregn skal ikke kun forstås som kritik langtfra. Idérigdommen har snarere resulteret i, at næsten alle hans løfter fra bispevalget i 2005 er blevet opfyldt, siger kilderne.

Blandt mærkesagerne for syv år siden var oprettelsen af en teologisk tænketank samt et fornyelseskontor, som man har det i erhvervsvirksomheder, hvor nye idéer og initiativer samles og formidles videre til hele stiftet. Tænketanken kom hurtigt op at køre, mens fornyelseskontoret har fået knap så ambitiøse gevandter.

LÆS OGSÅ: Jeg må læne mig meget op ad mine medarbejdere

Okay, der er ikke oprettet et egentligt fornyelseskontor a la erhvervslivets, men han har nedsat et innovationsudvalg, som taler om, hvor der kan sættes ind for eksempel i fornyelse af gudstjenesten. Det er da noget, der ligner, siger Ole Opstrup.

Udvalget har været med til at udbrede praktikforløb for teologistuderende, retræter for erhvervslivet og initiativet Fyld Danmarks kirker.

Ifølge sognepræst fra Nr. Ørslev Kirke Tom Friis er biskoppen dog mere synlig end det innovationsudvalg, som man ikke hører så meget til:

Biskoppen er selv meget hittepåsom og sætter gang i meget nogen vil sige alt for meget, hvis han selv glemmer det igen efter at have satte en masse folk i sving.

Det genkender Ole Opstrup:

Vi har drillet ham med, at vi andre farer rundt og prøver at gribe de bolde, han kaster op. Idéen om retræter hang meget længe i luften og var ved at dø. Idéerne er gode, men der skal også folk til at lave dem.

Den teologiske tænketank får også en bemærkning med på vejen af præst i Hunseby Sogn og medlem af stiftsrådet Michael Fagerlund:

Tænketank er måske et lidt prætentiøst ord det er snarere en fokusgruppe, der mødes nogle gange om året, hvor biskoppen på forhånd har kastet nogle emner på bordet, og en kreds af præster og lægfolk diskuterer.En af Steen Skovsgaards vigtigste mærkesager under bispevalget var at skabe dialog med ikke-kirkelige kræfter i lokalsamfundet. Det er i høj grad lykkedes, mener et flertal af kilderne.Han er en aktiv stemme i den lokale debat, og det er mit indtryk, at han er i dialog med mange aktører i lokalsamfundet, siger chefredaktør på Lolland-Falsters Folketidende Lars Hovgaard:

Hans navn dukker op i sammenhænge, hvor han ikke er hovedperson, men alligevel er med, senest i forbindelse med et lederkursus med fokus på fordybelse for erhvervsledere. Han formidler en del nye idéer og initiativer af forskellig slags for eksempel et seminar om, hvordan man gør folk mere interesserede i menighedsrådsvalg, siger Lars Hovgaard.

Andre kilder tilføjer, at biskoppen har besøgt samtlige turistchefer i stiftet og desuden besøgt plejehjem, skoler, kostalde og fabrikker.

Præst Michael Fagerlund forholder sig mere skeptisk:

Han har oprettet et refugium, som tilbyder retræter til erhvervslivet, og som har ikke-kirkelige i bestyrelsen. Bortset fra det kan jeg ikke lige få øje på noget. Men jeg har bemærket, at han ofte bruges som taler uden for kirkelige sammenhænge.

Michael Fagerlund vender til gengæld tommelfingeren opad, når talen falder på bispeløftet om at undersøge, hvordan man giver liv til svage sogne. Biskoppen har besøgt alle sogne to gange.

Han kan lige så lidt som os andre gå på vandet. Men der kommer det ud af hans besøg i sognene, at de føler sig set. Det er påtrængende de steder, hvor folk flytter, gennemsnitsalderen stiger, og modløsheden vokser. Det er ikke sådan, at der er deciderede resultater, men det ville være sværere at rekruttere menighedsrådsmedlemmer, hvis ikke biskoppen havde været samlingsfigur, siger han.

Da bispevalget i 2005 fandt sted, var debatten om Grosbøll præsten, der ikke troede på en skabende og opretholdende Gud stadig meget varm. Derfor lovede Skovs-gaard, at han ville spørge samtlige nye præster, om de tror på Gud. Det har han holdt, siger nye præster.

Det var ikke noget med, at han satte flueben ved troen på Helligånden, troen på kødets opstandelse og så videre, men spørgsmål om troen var selvfølgelig en nøje integreret del af vores samtale, siger Henrik Gade Jensen, som er ny præst i stiftet.

Desuden var Skovsgaard i 2005 positiv over for tanken om et nationalt kirkeråd og afvisende over for at vejlede præster i forhold til velsignelse af homoseksuelle. Holdningerne er de samme i dag. Det er stiftets domprovst, der vejleder præster ved vielse af homoseksuelle.